fredag den 20. december 2019

20. december

De skal også mærke, det er jul



På trods af en meget mild december, hvor der er adgang til alverdens fødekilder, synes jeg, at også småfuglene i haven skal mærke, at det er jul.


Så jeg har forsøgt mig med at lave lidt spiseligt pynt til dem.


Jeg har lavet små juleophæng af palmin og en vildfugleblanding.



Først smelter jeg  500 g palmin i en gryde.


Derefter tilsættes 1 kg af vildfugleblandingen, og det hele blandes godt.


Som forme bruge jeg kageudstikkere, som lå på bagepapir.


Formene blev fyldt med blandingen og jeg stak en pind i hver for at få et hul til en snor.


Derefter stod formene til tørre udendørs en halv dag, hvorefter det var nemt at få 'kage' og form fra hinanden. Så satte jeg en snor i.


Senere kom de ud og hænge i et træ uden for stuevinduet, så vi kan nyde fuglene inde fra. Nu venter vi bare på, at fuglene opdager deres julepynt!

Det fungerer fint med de mindre forme, men jeg opdagede, at de ophæng, som jeg lavede i de store forme, ikke kunne holde til vægten. En anden gang tror jeg, at jeg vil finde nogle porcelænskopper i genbrugen og hælde blandingen i, for der er en del spild på den her måde, men det er da lidt sødt med spiselige stjerner til fuglene, ikke?



___________________________
 
 
 Bag lågen den 21. december gemmer sig en opdatering




4 kommentarer:

  1. Ja en fuglerestaurant med stjerner, så må fuglene være glade. Flot ser det ud.

    SvarSlet
  2. Elsker når man er god ved fuglene.
    Vi laver også altid buffet.

    Klem og god dag
    Charlotte

    SvarSlet
  3. Flot er det. Og fuglene giver garanteret fem stjerner ud af fem.

    SvarSlet
  4. sjov ide. Fuglende er garanteret glade. Vi fodrer osse. Dog kun med solsikker og fedtkugler i automat. Vi er lidt forsigtige pga rottefare. De bæster skal ikke lokkes for meget til.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet