Vanding

Normalt vander jeg ikke en hel masse i haven, selvom vi får hedebølge. Det nyplantede får væde, derudover må det meste klare sig. Men i år vil jeg forsøge at holde haven pæn, fordi vi skal have konfirmation i september, og der er nu engang ikke så meget ved en afsvedet have. Så nu vander jeg.

Plænen gør jeg ikke noget ud af - den bliver hurtigt grøn igen, når der kommer regn - og det gør der vel inden midten af september? Det er bedene - så som pavillonbedet herover - jeg koncentrerer mig om, så de ikke skal blive svedet fuldstændig af.

Bedet her langs huset med hortensia Annabell og pil er rigtigt fint i år. Bedet bliver til det hvide bed, og overgangen er flydende - det fungerer så fint.

Sensommerbedet skal også holdes med vand, frodigheden har sin pris.

I det nye staudebed klæder tidselkugle, rosen Bonita og den fligedbladede hyld hinanden.

Det blå/lilla bed er blevet til sommerfuglebedet! Stærkt ført an af sommerfuglebuske i den fineste farve. Sammen med de nedklippede stauder, som har skudt på ny og blomstrer igen, leverer de føde til en stor sværm af sommerfugle - så fint!

Ærteblomsterne er endelig kommet i gang - jeg elsker de klatrende planter og deres duft. De står ved den lille terrasse ved drivhuset. I disse dage skal der vandes en hel masse i drivhuset - og der høstes tomater i massevis.

I mit sidste indlæg var jeg frustreret over det nye blogger. Dette indlæg er lavet på ny blogger helt uden problemer - jeg har bare skiftet browser fra Explorer til Chrome. It did the trick!

Rødlige toner i sensommerbedet

 

Jeg var ellers forberedt på sommer og sol, men dagen startede med skyer, blæst og regn! På den anden side er det jo også min sidste feriedag, så jeg burde jo vide, at sommeren først kommer i morgen!

 

Sommeren er velkommen! Selvom jeg ikke er vild med alt for høje temperaturer, trænger jeg til at mærke sol og varme.



Mit cirkelrunde sensommerbed står i fuldt flor. Græsser, kertepileurt, dahlia, hjortetrøst i mandshøjde og solhat dominerer i bedet nu.

Jeg synes, kombinationen af kertepileurt og græsserne er forrygende. De lette græsser med den overhængende vækst og kertepileurten, som bidrager med de røde spir.

Farverne i bedet er holdt i de røde toner, fra de lyserøde roser til den meget mørke parykbusk og næsten alle nuancer der imellem - dog ikke postkasserødt! Bedet vil stråle fra nu og til frosten sætter ind - så der er virkelig valuta for pengene.

Jeg forsøgte mig med at skrive dette indlæg i det nye blogger, men da jeg begyndte at sætte billeder ind, fik jeg et meget lille felt, hvor jeg skulle scrolle mig gennem indlægget uden mulighed for se andet end et lille bitte udsnit ad gangen. Sådan noget møg! Oplever I andre det samme?
Jeg gik fluks tilbage til det gamle blogger, men det er vist kun en stakket frist.

Festivitas i haven

Wow! Er helt væltet bagover af respons og interesse omkring mit seneste indlæg. Det giver håb for havebloggernes fremtid, at så mange aktivt tager del i snakken. Tusinde tak for bidrag med forskellige vinkler her og på de andre blogge, hvor temaet blev taget op.

En meget tidlig morgen ved drivhuset.

 

I samme forbindelse lavede jeg en lille undersøgelse på min instagramstory, hvor jeg spurgte, om mine følgere også læste haveblogs. Og det var der faktisk overraskende mange, der gjorde. Det gør mig glad, at medierne bruges parallelt - for jeg er glad bruger af i al fald 3 af dem - og så er der da en fremtid for haveblogs!

I det sidste indlæg proklamerede jeg også, at jeg aktivt ville til at følge med hos flere havebloggere og opsøge nye. Min blogliste er blevet udvidet, og der er faktisk en del aktivitet! Men min intension om at kommentere mere faldt i første omgang til jorden, for jeg blev overhalet indenom af livet - på den gode måde! Jeg har haft aldeles travlt med at arrangere fest den forløbne uge!

Fredag aften var vejret eminent, så det var en fornøjelse at forberede havefesten!

Bondemanden havde 40 års jubilæum her på gården lørdag d. 1. august - og et par dage i forvejen blev det ret spontant besluttet at fejre det med en havefest på dagen. Vi besluttede os om onsdagen, efter at have taget vejrudsigten i ed, og inviterede samme dag på Messenger og sms omkring 60 mennesker - med deadline for svar allerede dagen efter! Og så gik vi ellers i gang med at skaffe pavilloner, borde, stole, mad og drikkevarer, musik og kulørte lamper!

Efter nogen hektiske dage var vi klar til ryk ind lørdag aften,



Jeg havde bundet ranker til teltet af blomster fra grøftekanten, på bordet var der solsikker og morgenfruer.

Vi har en del erfaring for spontane sommerfester - da vi var unge, holdt vi hvert år i mange år en stor fest i haven - altid med få dages varsel, for at vi var sikre på godt vejr. Så for mange af de inviterede var der en del nostalgi indblandet, og i løbet af få timer onsdag eftermiddag strømmede det ind med flere end 40 glade tilmeldinger.

Flaget var naturligvis hejst, og grillen tændt.

Vi endte med at blive knap 50 mennesker til festivitas for bondemanden, og sikke en skøn aften! Det startede lidt blæsende, men senere stilnede vinden af, og det blev en lun sommeraften og -nat. Der var et leben og en snak, og alle hyggede sig vist.

Pavillonerne var sat i en bue foran terrassen - det fungerede rigtig godt.

På terrassen var der ta'-selv-bord og en lille udstilling af luftfotos af gården gennem tiderne.

En uventet sidegevinst for mig var, hvor skønt det var, at haven blev brugt. Ud over vi jo sad i haven, var alle vist på havetur og var meget interesserede i de forskellige bede og planter. Det gjorde mig vildt glad at se, hvordan gæsterne gik rundt i haven, fandt en bænk og slog sig ned eller stak næsen i en blomst og snusede. Og så synes jeg, det klædte haven at være klædt på til fest!

En skøn sommeraften!
Vores unge mennesker synes bestemt, vi skal genoptage den gamle, årlige tradition for havefester. Nu må vi se......