Her vil jeg se på året i haven og på bloggen. Jeg har udvalgt ét billede fra hver måned.
Januar 2019
I starten af året er der en god aktivitet på bloggen med en del indlæg. I haven bliver det mest til rimbilleder og planlægning af den kommende sæson.
Februar 2019
Der er ikke meget vinter over februar, havearbejdet går i gang, der blev luget og flyttet rundt. Det er også i februar, jeg får overanstrengt mit knæ og vækket en gammel skade til live ved at grave ud til nye bede - kaldet pavillonbedet. Knæet har jeg bøvlet med siden, og pavillonen er endnu ikke kommet op!
Marts 2019
Foråret kommer bragende, og der kommer virkelig gang i aktiviteterne derude. Vi får sen frost, hvilket er en udfordring mange steder i haven.
April 2019
Der er fuld gang i produktionen af sommerblomster i drivhuset. Nattefrosten driller fortsat, men der er også fine solskinsdage.
Maj 2019
Er helt stille. Ikke et eneste indlæg på bloggen. Knæet driller, og humøret er lavt.
Juni 2019
Smukke juni! Sol og regn - sommerblomsterne kommer i jorden, tomat og agurk gror i drivhuset, og jeg bliver opereret i knæet. Nu venter 4-6 måneder, inden vi kender den fulde effekt af indgrebet.
Juli 2019
Haven blomstrer på livet løs - samtidig med at den forsømmes i stor stil. Jeg får dog bundet kranse, for det kan jeg sidde ned til.
August 2019
I drivhuset høster vi tomater og agurker i lange baner. I marken er der travlhed. Jeg starter på job delvis sygemeldt - det går langsomt fremad med knæet.
September 2019
Kun 2 indlæg på bloggen bliver det til. Det nye sensommerbed folder sig ud med græsser, dahliaer og senblomstrende stauder - det tegner godt.
Oktober 2019
Efteråret er over os. Haven bør pakkes ned, men det bliver ikke til så meget for mig. Mit knæ forværres gradvist. Bloggen fornyes, skifter navn og får dermed en nemmere adresse.
November 2019
I november beslutter jeg mig for at gå i gang med processen for at få et halvt, nyt knæ. Det viser sig, at al brusk er smuldret væk mellem knoglerne på indersiden af knæet. Så der er ikke så meget at rafle om. Haven får lov til at gå temmelig uforberedt i hi - det har jeg ikke prøvet før, og det ærgrer mig.
December 2019
På bloggen laver jeg for første gang julekalender- et indlæg pr. dag - og jeg stornyder det! Der bindes, skabes og planlægges, og ideerne står i kø. Det er også i december jeg har mit første blogindlæg i nyhedsbrevet i Bilka GardenClub - et samarbejde som jeg glæder mig til at fortsætte i 2020. Det er en skøn afslutning på året, hvor der ellers ikke var så meget liv i bloggen, og hvor havearbejdet for det meste var en udfordring. Det giver motivation og fylder mig med gåpåmod.
2019 på bloggen bød på 115 indlæg, det mindste antal nogensinde. Besøgstallet er faldet, der kommer dog fortsat nogen forbi :-) Min aktivitet på Instagram er øget, det hiver også et par læsere over på bloggen. Andre bloggere og facebook er dog fortsat de bedste kilder til besøg. Min lyst til at blogge er uformindsket, og jeg har planer om at fortsætte, selvom jeg savner store dele af det meget aktive blogfællesskab, som var år tilbage - heldigvis hænger en del stadig på, tak for det!
2019 på bloggen bød på 115 indlæg, det mindste antal nogensinde. Besøgstallet er faldet, der kommer dog fortsat nogen forbi :-) Min aktivitet på Instagram er øget, det hiver også et par læsere over på bloggen. Andre bloggere og facebook er dog fortsat de bedste kilder til besøg. Min lyst til at blogge er uformindsket, og jeg har planer om at fortsætte, selvom jeg savner store dele af det meget aktive blogfællesskab, som var år tilbage - heldigvis hænger en del stadig på, tak for det!
Tak til alle jer, som har fulgt med, læst og kommenteret i løbet af året - det betyder meget!
Det var et tilbageblik på blog og have i 2019. Jeg tror, det hyppigst brugte ord i den fortælling er 'knæ'. Forhåbentlig bliver 2020 anderledes!
Tak for den fine julekalender, Frede! Jeg har ikke nået at kommentere så meget, som jeg gerne ville, men jeg har fulgt med :-) Tak fordi du er der i det hele taget! Jeg er glad for at du fortsætter!
SvarSletJeg vil ønske dig et godt 2020 med et nyt knæ! Min mand blev opereret i ryggen for nogle måneder siden. Det er jo slet ikke det samme, men jeg må alligevel lige fortælle, at det nærmest var et mirakel. Fra ikke at kunne noget og fra at have konstante smerter, drøner han nu rundt og kan stort set det samme, som inden ryggen gik i udu. Sådan en operation kan altså give en livet tilbage :-)
Kærlige hilsner fra Nana
Tusinde tak for de positive erfaringer - det giver håb om, at det kan blive godt igen! Og tak for de fine ord - det varmer i den grad!
SletTak for en gennemgang af året, der nu snart er gået. Du har en rigtig fin blog med dejlige billeder og tekst, ligeledes Instagram. Jeg ønsker dig held og lykke med knæet.
SvarSletHilsen fra Lis
Tusinde tak for de pæne ord om bloggen - det er jeg rigtig glad for, at du synes - og at du skriver det - det gør godt!
SletFin gennemgang af året der gik. Og lidt flere oplysninger om dit dårlige knæ. Havearbejde er åbenbart ikke altid godt, i hvert fald ikke i dit tilfælde, hvor er det ærgerligt. Håber virkelig, at du bliver fit for fight efter operationen.
SvarSletGodt nytår
Det er vist mest den gamle skade, der spøger - og den handlede om at køre halm :-) Men havearbejdet med spaden blev for meget, desværre. Godt nytår til dig og Bent - og tusinde tak for din trofasthed og vedholdenhed i blogland!
SletTak for en fin julekalender og året der gik gennemgang.
SvarSletSelvom du måske ikke har puttet din have i vinterhi som du plejer,, så kommer den fint igen til foråret alligevel. Det er os der er nogle "hønehavemødre"..
Godt nytår
hilsner Gunvor
Ja, den skal nok blive fin igen - jeg er bare lidt bekymret for ukrudtet og mig knap så mobil....men det må gå som det bedst kan. Forhåbentlig hjælper et nyt knæ! Godt nytår og tak for det gamle!
SletUha det knæ har drillet dig. Det er bare sådan en rød tråd i det hele.
SvarSletHåber det er bedre nu. Forstod ikke helt og det var blevet lavet korrekt.
Ja jeg er jo ny på din blog og jeg hænger på.
Dejligt når vi kan følge hinanden og få skønne ideer.
Jeg elsker tilbageblik på bloggen. Lige som i tv.
Underligt jeg ikke selv laver det :)))))
Kram og godt nytår
Charlotte
Dejligt du hænger på! Knæhistorien er lang, men operationen i juni var for en gammel meniskskade. De opdagede så, at mit knæ var meget slidt og forsøgte at udbedre skaderne ved at glatte brusken. Det ville tage 4-6 måneder at afklare, om det projekt lykkedes. Det gjorde det ikke, for den resterende brusk smuldrede, det sker åbenbart nogen gange. Så nu skal jeg have et nyt knæ. Lang, og lidt træls omgang. Men det lysner, og det skal nok blive godt. Kram til dig!
Slet