tirsdag den 28. juli 2020

Tanker om haveblogs

Jeg læser med stor glæde haveblogs - mest dem jeg har på min blogliste her, hvor jeg kan se, når der er et nyt indlæg. Ind imellem går jeg ind på haveblogs.dk og bliver inspireret uden dog helt at få et grundigere kendskab til de forskellige blogs. 



Haveblogs er dejligt forskellige - og jeg er vild med mangfoldigheden. Nogen viser creme de la cremen, andre er mere optaget af processen. Nogen har styr på navne, arter, oprindelse og planteforhold, mens andre går op i sammensætninger eller selvforsyning. De har dog det til fælles, at de alle formidler haveglæde fra hjertet - og det er det, jeg opsøger.


For år tilbage var der mange danske haveblogs og også et stort aktivt fællesskab omkring dem. Dengang opstod fællesskabet omkring kommentarer, svar og jævnlige indlæg - det har ændret sig, synes jeg. Nu er der blogs, hvor man ikke kan kommentere, hvor kommentarerne ikke er synlige, og der aldrig svares. Der er heller ikke samme tendens til at bidrage på hinandens blogs - mig selv inklusive. Men jeg savner dialogen og muligheden for at skabe en form for bånd/relation, selvom det 'bare' er online.


Samtidig ved jeg jo, at netop haveblogsene er blevet beskyldt for rygklapperi, lyserød ros og noget for noget. Måske er det bare nye tider for haveblogsene? En anden måde at have blog på? Eller har jeg bevæget mig i de samme cirkler, hvor blog efter blog er blevet inaktiv - og derfor tror jeg, at haveblog-fællesskabet er ved at uddø?


Det må komme an på en prøve! Jeg har besluttet mig for, at jeg vil opsøge flere blogs, følge dem mere kontinuerligt og være mere aktiv med kommentarerne, hvor det er muligt. Til en start har jeg opdateret min blogliste lidt - og der er plads til mange flere! Der er ganske få kriterier for mig: de skal være haverelaterede, og de skal være rimeligt aktive. Så hvis du mener, at en blog - og gerne din egen - mangler på min liste, så giv mig endelig et praj, så vil jeg kigge på det.

Haveblogs kan noget som Instagram og andre SoMe ikke kan - i hvert fald i mine øjne. Så jeg hænger ved og hænger i!

mandag den 27. juli 2020

Regntung have

Efter gårsdagens regn fremstår haven regntung og veltilfreds her til morgen. Der er blevet fyldt godt op, og frodigheden er sikret endnu en tid.


Hele sidste uge fik jeg intet gjort i haven, for jeg var ramt af tiltagende svimmelhed, så jeg forholdt mig ret meget i ro. Heldigvis kunne lægen hjælpe mig med nogen øvelser, som fik styr på de øresten (anede ikke jeg var i besiddelse af sådan nogen!), som gjorde vrøvl. Nu går det fremad, så i dag skal jeg male og i haven. Dejligt!


Nu blomstrer mine solhattebørn også - der er noget særligt over blomster, man selv har sået og puslet om - selvom det er den helt ordinære solhat Magnus.


Det er dejligt med stauder, som blomstrer på denne tid, hvor junis store flor af blomster er slut.


Heldigvis er der også andre farver i bedene -  den røde hestemynte dominerer i det gamle staudebed, og den orange daglilje istemmer farveglæden. Som I kan se, får jeg ikke nippet visne blomster af dagliljerne - faktisk synes jeg også, de er lidt sjove.


 Ved og i drivhuset er der også frodigt. Blåbærrene er begyndt at modnes, mens vi stadig venter på den store tomatfest. Vi har gang i en lille forfest med en håndfuld cherrytomater ad gangen, men forhåbentlig kommer der snart gang i modningen for alvor.


Jeg har på det seneste gjort mig et par tanker om det med haveblogs - det kommer mit næste indlæg til at handle om.


fredag den 24. juli 2020

Sommerregn

Fredagen er startet med regn her. En god gang sommerregn, som er velkommen, for det er blevet tørt igen.


Sommerhaven bugner af frodighed - det er helt overvældende! Nogen af stauderne vælter for mig i år, selvom de ikke plejer at skabe sig på den måde.


Som nu i mit runde bed. Alt har vokset sig stort og højt, så selv om bedet kun er 2 år, er jeg nødt til at rokere rundt allerede i efteråret.


Det er vist det, man kalder et luksusproblem. Jeg havde alligevel planer om ændringer i bedet, så det går alt sammen!


Men frodigt, det er det!


Der er også fortsat gang i nogen af roserne - her er det én, som ikke har noget navn, den er yndig alligevel.


Også den bunddækkende Aspirin er lækker. Der er godt nok ikke meget bunddækkende over den i år, hvor den er mere end en meter høj, det skal dog være den tilgivet, fordi den er så fin.


Staudelathyrus har fået godt fat og blomstrer villigt i pergolaen. Den er blevet kraftig i år og vokser forsat.


Terrassen i pavillonen står lidt forladt i regnvejret, forhåbentlig kommer der sommerdage igen, hvor vi kan opholde os her. Det er hurtigt blevet den foretrukne plads i haven.



Jeg skal huske at grave kugletidslen i det nye staudebed op i efteråret og begrænse dens omfang - den er meget dominerende i bedet i år! Over 2 meter høj og alt for stor i omkreds. Undvære den vil jeg i al fald ikke - den er så smuk.


 

 
Der er gang i dahliaerne i køkkenhaven  - her sammen med en overvintrende kæmpe verbena.

Marken lige uden for haven er tilsået med vårbyg, men det varer noget, inden den er moden til høst. Vinterbyggen og halmen er godt i hus, høstpausen bruges til at gøre klar og så raps i de marker, hvor vinterbyggen stod. Næste års høst skal sikres, inden det års høst kommer i hus!


 

onsdag den 22. juli 2020

Venindehygge i haven

Indlægget indeholder reklame for Med24.dk (reklamelink)

Kender I mon det? Man laver en aftale i god tid, og så opstår der pludselige forhindringer. Sådan én aftale havde jeg i går. En formiddagsaftale til kaffe i haven med en veninde, som jeg bl.a. deler haveinteressen med.


Aftalen måtte i sidste øjeblik ændres til en frokostaftale, for der opstod behov for 3 x mortaxa i løbet af formiddagen, og det var lige lovlig mange benspænd for venindehyggen!


Heldigvis kunne veninden flytte tidspunktet, og vi nød en let frokost og mange timers snak på den lille terrasse ved drivhuset.



 
Det er skønt, at dele ens glæde ved haven og bare nyde at sidde midt i den i timevis og lade snakken flyde. Ofte bliver det kun til en rundtur, men i går blev det til både og!



Men der var (selvfølgelig) en lille slange i paradiset, selvom det først gik op for mig om aftenen. Man skal virkelig passe på med solen sådan en dag. Når det er meget varmt, tager jeg mine forholdsregler, for jeg tåler ikke så meget sol ad gangen. Men i går var det ikke meget varmt, det var dejligt i solen, og jeg skænkede det ikke en tanke - og det kunne ses, da vi kom til aften - rød nakke og skuldre, øv. En meget tydelig påmindelse om at huske solcremen - også selv om sommeren er lidt kølig!


Det plejer ikke at ske for mig - solcremen, skyggen og en tynd bluse er mine bedste venner, for jeg elsker at være udendørs med sol og frisk luft, samtidig med at jeg har den dybeste respekt for strålernes indvirkning på huden. Men i går glippede det altså!


Det er så nemt at forebygge, og det kan ikke siges tit nok: husk solcremen!


Som så meget andet kan solcremen også købes på nettet - hos Med24.dk (reklamelink) finder du et stort udvalg af solcreme til alle hudtyper og alle aldre. Der er vejledning på siden, fri fragt ved køb over 200,- og hurtig levering. Hvis du melder dig ind i den gratis kundeklub, kan du også finde gode rabatter.



Note til mig selv: selvom sommeren er småkølig og lidt lunefuld, så husk solcremen!
 

mandag den 20. juli 2020

Havebloggernes Grand Old Lady


For omkring 7 år siden opdagede jeg haveblogsene - en ny verden med et ret stort, aktivt fællesskab på tværs af landet. Det første års tid læste jeg bare med helt anonymt - jeg undlod at kommentere, men nød i høj grad både billeder og tekst - og jeg lærte nyt om haven og planter!
 


Efter det første år sprang jeg ud i at lave min egen blog, lidt famlende i starten - jeg skulle lige finde mine egne ben. Jeg blev taget rigtig godt imod i flokken af havebloggere, og pludselig var jeg en aktiv del af det landsdækkende fællesskab - og har været det siden.


Det har været fantastisk at lære alle disse dejlige havefruer og enkelte havemænd og deres skønne haver at kende - mest online, men også ansigt til ansigt gennem årene.


Der er særligt én, som er uhyre ihærdig og meget aktiv - and still going strong! I mit hoved er hun havebloggernes Grand Old Lady, hun er en af de bloggere, som har været her længst, hvis ikke allerlængst? og stadig er aktiv: Fru Høneballe aka Lisbeth på Samsø.


Det er med god grund, at hun fortsat kan skabe relevant indhold på bloggen, for hun har den mest fantastiske have, fyldt til randen med lækre specialiteter!


Hun bruger næsten al sin tid i haven, kan huske alle plantenavne og har en stor viden om det alt sammen.


I dag har jeg besøgt Lisbeths paradis  på Samsø - Høneballehaven. Sammen med en stor del af feriefolket i Danmark tog jeg færgen til øen. Heldigvis havde jeg booket på forhånd, så der var også plads til mig!


På besøg i haven var også en anden blogger - Nana fra Mit landliv og hendes mand Søren. Jeg har også fulgt Nanas blog i mange år, men det var første gang vi mødtes IRL - skønt at møde hende og følges med hende rundt i den smukke have. Tiden gik bare alt for hurtigt.


Selvom jeg synes, jeg kender Høneballehaven ret godt efterhånden fra alle Lisbeths indlæg, så blev jeg alligevel ganske overrumplet af haven. Både af størrelsen, alle de mange stier, bedenes sammensætninger og sammenhæng og især af alle de spændende træer og planter, som befinder sig i haven.


Jeg havde glædet mig til rododendronerne. Jeg er faktisk ikke fan af dem - i fald ikke, når de blomstrer. Jeg synes, de er for meget - simpelthen over the top! Men gennem Lisbeths blog har jeg lært at værdsætte løvet - især de nye skud - det som Lisbeth kalder den anden blomstring. Også de forskellige typer løv fascinerer mig. Og jeg må sige, jeg fik syn for sagen i dag - det var smukt med smuk på. Her kommer et par eksempler:






Lisbeth har også roser. Mange roser, som i rigtig mange roser. Skønne roser - i rosenbedene, oppe i træerne og mellem stauder og buske. Man kan vist godt kalde Lisbeth for samler - roser, rododendron, clematis og endelig liljer! For liljer var der også i de smukkeste, duftende udgaver. Billederne i dette indlæg viser kun en brøkdel af skønhederne i haven.


Og hvad tager man med til sådan en haveentusiast? Det måtte gerne være noget haverelevant og personligt, så jeg lagde hovedet i blød. Jeg endte med at binde en krans af de allersidste lodden løvefod sammen med grønne valmuekapsler.


Der er en lille historie knyttet til de valmuer, for de kommer oprindeligt fra Høneballehaven. Lisbeth sendte mig en gang frø af sine valmuer, og nu er de et tilbagevendende indslag i min have. 
 


 Tak til Lisbeth & Bent for gæstfriheden, transporten, kaffen og den lækre lagkage og ikke mindst for den fine oplevelse, som jeres have er!
 
Du kan finde Lisbeths fine blog her.

 


onsdag den 15. juli 2020

Sommerkrans

 
Jeg har bundet mig en sommerkrans.


I bondemandens stak med gammelt jern fandt jeg en jernring med en øsken på. Jeg aner ikke, hvor den stammer fra, men sikkert et eller andet maskineri. I al fald blev den inddraget til kransebinderi!


Den er da oplagt til at binde på! Jeg bandt bare på den rustne krans uden noget underlag. Lodden løvefod blev delt i små buketter, og så var det bare at binde derudaf.


Her jeg midtvejs, og det går bare derudaf!


Et styk krans med indbygget ophæng - det er da smart!


Løvefod kan med fordel klippes ned nu, så skyder den igen og kommer med en ny blomstring. Mine havde alligevel lagt sig pga. regn, så der var ikke så meget at betænke sig på - og kransen tørrer fint ind, og den kan holde længe, hvis den hænger i tørvejr.