Familen på farten

I dag er familien blevet forenet for første gang i mange uger. Ældstebarnet kom hjem fra efterskole i forgårs, og i dag er mellembarnet blevet afhentet ved håndboldturneringen i Vojens, og derfra gik det i samlet flok lidt længere sydpå til kirkegården, hvor min mor blev begravet i januar. Stenen var kommet på, det var godt at se. Alting er ved at falde på plads - også indeni.

Dernæst kørte vi til Tønder, hvor vi på den hyggelige gågade fandt en dejlig cafe, hvor vi fik lækker frokost. Undervejs var vi forbi mit barndomshjem, og i Tønder måtte jeg udpege mit gamle gymnasium og andre listige steder fra min ungdom - så det var i sandhed en tur ned ad memory lane!

På vejen hjem fik vi kaffen hos min søster, så vi var først hjemme på farmen sidst på eftermiddagen efter en dejlig dag. Lige så snart jeg var hjemme, måtte jeg en tur i drivhuset - der var helt og aldeles skønt! Høj sol og blå himmel det gør godt.

Sidste år fik jeg en masse blomsterløg, som var afblomstrede - mange blev plantet i haven, se indlægget her. Men jeg må have glemt nogen, for den anden dag faldt jeg over en hel del potter med minipåskeliljer i mit pottehjørne - dem havde jeg glemt alt om! Men de var godt på vej, så nu er de flyttet ind i drivhuset.

 

Jeg har priklet salat - de skal bruges i køkkenhaven, og så regner jeg med, jeg skal have nogen i drivhuset også - det var en stor succes sidste år. Når de bliver plantet ud, bliver der også sået en omgang i køkkenhaven - og så passer det med, at de kan afløse hinanden.

 



Potterne med allium og tulipaner vokser godt til i drivhuset. Men tulipanerne skal nu også have fart på, for i dag om en måned SKAL de være på deres højeste og stå smukke. Da har vi nemlig fest igen!

En krans i sarte farver

I morgen skal vi på kirkegården og se min mors gravsten. I den anledning har jeg kreeret en krans i sarte farver. Her er den fotograferet i sneen på en gammel træstup - for sne har vi sørme fået igen.

Kransen er lavet på en oasisbund, hvor jeg har skåret kanterne skrå. Jeg begyndte med at dække kanten og dele af oasisen med grønt - jeg har brugt buskbom fra haven.

Dernæst fyldte jeg ud med brudeslør, og så de større blomster gerbera og chrys. Til slut blev den gået efter for helligdage i form af kig til oasis - de blev fyldt ud med grønt.

Det er nemt at arbejde med sådan en oasiskrans - den kan købes her hos Shophobby (reklamelink), og den fås i forskellige størrelser. Kransen har en plasticbund, som gør den stabil og holder godt på vandet. Den lægges i en balje med vand og trækker godt, før man går i gang. Det er nemmest at bruge blomster med en ikke for blød stilk, og sørg for at de har trukket godt med vand.
For mig er der noget meditativt over at stå med sådan en krans og arbejde - det giver mulighed for mange tanker og samtidig en dejlig ro. 

Området ved drivhuset

I dag har jeg arbejdet i området ved drivhuset. Først og fremmest fik den lille køkkenhave møg, og jorden fra sidste års drivhuspotter blev lagt over. Jeg graver ikke i min køkkenhave, men træder heller ikke i bedene. Hvert år bliver der tilført lidt ny jord, og efterhånden skulle det gerne blive helt godt a la højbede med blød og luftig muld. Nu er det kun andet år, så helt på plads er det ikke endnu.

Græskanterne er blevet rettet til og græsset revet igennem.

 

 



I den anden ende af området befinder mit planteskolebed sig. Det blev luget og stauderne klippet ned, så nu er der kun 2 opgaver, som mangler ved drivhuset. Dahliaerne skal befries fra deres dyne - det får lov at vente lidt - og der skal ryddes op i jordbærrækken. Planterne har bredt sig helt vildt. Det nåede jeg ikke i dag.

Til gengæld fik vi gjort rent i hytten og bagt noget af bagværket til fødselsdagsfestivitas for bondemanden i morgen.

Det er gået hen og blevet sådan lidt en surprise-fest! Ja ikke for fødselaren - men for mig! Altså jeg vidste jo godt han fyldte rundt, men han har hele tiden sagt, at det ikke skulle fejres på nogen måde. Jeg har spurgt om, vi ikke bare skulle invitere et hold venner, men næh nej - det skulle bare ignoreres. Og så pludselig i dag står den på kaffebord til 20 i morgen! Tak spids! Så det har været en hektisk dag - og jeg er ikke god til den slags. Men nu tror jeg, at jeg er ved at have styr på det. Der skal bages lidt mere i morgen og så laves noget kaffe - så kører det vist på skinner!

Lange arme

Dagens havearbejde har givet lange arme og møre muskler. Man mærker, det er først på sæsonen. Men trods ømme muskler har det været en skøn dag derude. Jeg startede i drivhuset i morges.

Der blev plantet nye løgblomster i potterne - tulipaner, vibeæg og perlehyacinter.

Hyacinterne er lige ved at springe ud.

Perlehyacinterne har lidt vej igen, men de er begyndt at vise farve.

Men den egentlige grund til besøget i drivhuset var disse, som på billedet blev sat til forspiring engang i februar. Nu var de fine med mange mørklilla spirer, så de blev plantet i dag.

I forhold til sidste år er der dobbelt op på antallet af kartoffelspande, nemlig 2! Så skal de bare stå her og hygge sig, indtil vi forhåbentlig kan få tidlige kartofler på et tidspunkt. Sidste år var det en gevaldig succes, jeg regner med en gentagelse (og jeg skal nok tage dem ind hen over påske, hvis der kommer frost).

Men indtil videre har jeg jo ikke vist noget, som kunne give lange arme og møre muskler - men det kommer her!

Jeg har luget under den nye hæk. Her er jeg næsten ved vejs ende på indersiden - og ja, der var lige så grønt herinde som på ydersiden.

Og tænk så dukkede konfirmanden pludselig op og spurgte om, hun skulle hjælpe, og så skal jeg ellers love for, at det gik over stok og sten! Begge sider er nu luget, og vi har kørt 10 trillebøre ukrudt væk.

På dette tidspunkt kunne det mærkes i fingre og hænder, derfor måtte jeg i gang med noget andet end lugning. Det blev til gravning.

Da jeg etablerede min køkkenhave ved drivhuset sidste år, lavede jeg en smal græssti langs gavlen. Men det har vist sig, at den er besværlig at slå med plæneklipperen, så den skulle graves om og inddrages i den bittelille køkkenhave.

Så er der gravet. Der skal være en smal jordsti og grønne asparges til højre langs gavlen og helt ud til græsstien.

Dagens sidste opgave blev at rive noget mere af plænen - den tages i etaper. Nu blev det smukt solskin, så det var skønt at arbejde sig igennem græsset og grenene fra både hængebirken og vandgranen.

I morgen bliver det kun til en halv dag i haven. Hytten skal gøres rent, for der er folk, som har meldt deres ankomst på onsdag, hvor bondemanden fylder rundt. Egentlig var det meningen, at det ikke skulle markeres (vi har 2 andre store fester i år), men nu ser det ud til, at der alligevel skal ske lidt.

Endelig!

Det er mere end en uge siden sidste indlæg. Et indlæg, som kørte i ring med mange tidligere indlæg: vinter versus vår. Siden har jeg nægtet at gentage mig selv, så ingen indlæg her fra. Måske også fordi jeg har været syg den sidste uges tid...? Men endelig! I dag har jeg været ude i haven og arbejde for alvor. Sådan rigtigt med lettere sved på panden og røde kinder - og så i højt solskin. Det har været fantastisk - jeg er helt høj af endelig at komme i gang.



Jeg har været i gang med at rive plænen, og det jo egentlig ikke det mest spændende arbejde. Men jeg kunne se, hvor langt jeg kom, og græsset lignede noget der tænkte: 'Ahhh, det er godt at blive striglet!' Tænk, hvor det pyntede -  og hvor gav det lyst til at gå i gang med bedene også! Jeg blev ikke færdig med plænen, men godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt!

I hjørnet med de mange krokus, tog jeg også bladene i bedene, så kommer jeg ikke til at ødelægge de fine blomster, når de står i fuldt flor om lidt.

 

 

Her tæt op ad muren er de hvide allerede sprunget ud - et dejligt syn!

 





Status søndag i marts

I dag skinner solen i det mindste. Det gør det nemmere at tage billeder, men motiverne står ikke ligefrem i kø - i hvert fald ikke hvis det skal være nye! Alligevel kommer her en visuel status over 1. søndag i marts 2018, en søndag med sne, sol og isnende blæst.

Der er ikke ret meget trafik på havens skovsti for tiden. Kun en enkelt kat har sat sine spor.

Stubben efter grantræet, vi fældede, får lov at stå.

Den står i kanten af et skovbed omgivet af bregner.

Krukkerne står og afventer foråret. Jeg har 2 af disse, som var min mors - der er plantet en fin mørk alunrod med lyse blomster i dem.

I drivhuset gror salaten langsomt.

Stolen bliver flittigt brugt i drivhuset - her er læ for den stride blæst, og når solen skinner er her lunt og godt for krop og sjæl.

Motivet her er en gentagelse fra i går - men solen gør en væsentlig forskel.

På cykelskuret hænger fyrkransen endnu - indtil videre passer den bedre til vejr og vind end noget mere forårsagtigt.
Vi bider tænderne sammen og holder hovedet højt - foråret må være lige rundt om hjørnet!

Ska' vi ikke sige, det var det?

Vi kan vel snart blive enige om, at nu er det nok? Nu har vi prøvet det - det der med vinter. Vi har haft hård frost, sne i pæne mængder, snefygning og kolde næser. Jeg er i al fald klar til et omslag i vejret. Så klar til noget forår.

 



Godt vi fik noget sne til at varme om fuserne hos stauderne. Men ska' vi ikke bare sige, at det var det? Nu kan vi godt komme videre.

Vi har haft nogen fine dage med sol, men i dag var der kun sneen til at lyse op. Det har også sneet og blæst. Der dannes stadig driver, men temperaturen sneg sig opover. Ikke til tø, men mindre frost. Det må være et godt tegn. Bondemanden er ved at være som løven i et bur - han vejrer nye tider, han er også mør. Nu må det være nok med vinterhiet, vi trænger til at komme i gang, i sving og i stødet.

Forår - bring it on!