Fra sensommer til efterår

Efter at have nydt de mange smukke sensommerdage er vi gået i efterårsmode. Blæst, regn og skyer har præget de seneste dage. Haven bærer præg af skiftet, tegnene er mange både i farver, blade, lyset og temperaturen. Det kan nu også noget det med efteråret - der er en ganske særlig stemning af sidste-øjebliks-blomstring kombineret med forfald og duften af muld.

Snart vil jeg i gang med efterårets projekter i haven. Der er nogen bede, som skal forandres, så der bliver brug for at flytte, dele og plante især stauder. Jeg har også modtaget en kasse forårsløg, som jeg bestilte for længe siden. Den indeholder både mange allium og lidt tulipaner - de skal i jorden som små lykkedepoter.

Sæsonen 2020 har budt på rigtig meget havetid, alligevel synes jeg, tiden er fløjet afsted derude. I år har vi brugt haven flere gange ved festlige lejligheder - det har været skønt med gæster, som også nød vores lille plet.

Sidste weekend var ingen undtagelse - her fik vi endelig fejret yngstedatteren og hendes konfirmation. Det blev en dejlig dag - højtidlig, sjov, varm og kærlig. Vi spiste i et lille forsamlingshus tæt herved, og senere tog vi hjem, hvor haven blev indtaget af store og små. Dagen startede i dis, men endte i det smukkeste solskin.

For et par dage siden vågnede jeg med ondt i halsen, fik besked på at blive hjemme og blive testet. Det er der gået nogen døgn med, heldigvis var testen negativ - halsen er i bedring, og jeg er meget lettet over ikke at have udsat mine gæster for smitte. Men det bliver en lang vinter med det coronaspøgelse!

Travl september

 Vi tæller dagene og arbejder hårdt på at gøre klar til konfirmation for yngstepigen. Vi glæder os til at fejre hende om knap to uger.

Indtil videre er hækken klippet, græsset slået og køkkenhaven og drivhuset ordnet. Endnu er der tid at løbe på, så resten af haven skal nok nå også at få en overhaling. 

Bordpynt og maden er på plads - vi skal spise i et lille forsamlingshus tæt herved, derefter tager vi hjem og får kaffe og tapas. Vi synes, det er dejligt, at noget af festen foregår herhjemme - det er bare mere uformelt og afslappet. Børnene leger, og de voksne daffer lidt rundt med kaffekoppen og slår sig ned, hvor der er plads. Vi håber på smukt septembervejr med sol og blå himmel, så haven kan nydes, og kaffen måske endda indtages udendørs. 

I krukkerne bliver det hvide og grønne nuancer - det var allerede bestemt i foråret, og det har konfirmanden ønsket at holde fast i. De første krukker er plantet til. Indtil videre har de ophold på terrassen, når vi nærmer os dagen, bliver de placeret ved indgangene.

Der er endnu meget, som skal gøres - men vi når det nok. Bare Coronaspøgelset holder sig på afstand - jeg kan næsten ikke bære, hvis festlighederne igen skulle blive udsat. Så vi holder vejret og skæver smånervøst til smittetallene og nye restriktioner.

I mellemtiden nyder vi forberedelserne og dagene i haven. Der er ingen tvivl om, at sensommeren har indfundet sig derude - de røde farver spiller i den lave, bløde sol, og de skønne roser remonterer. Morgnerne er kølige, og disen ligger over markerne. Op ad dagen varmer solen dog stadig, og midt på dagen er der stadig lunt og godt - man må dog tage sig i agt for en hurtig byge.