onsdag den 11. december 2019

11. december

Amaryllis

Jeg husker Amaryllis fra min barndom, men egentlig ikke som en juleblomst - det er først noget, den er blevet senere.


Min bedstemor havde en smuk rød og hvid type - vi kaldte den Dannebrogslilje. Det var en dybt fascinerende blomst, som jeg var noget fortryllet af. Min bedstemor satte nemlig det afblomstrede løg med potte og det hele mørkt. Faktisk kom den ind i den kasse, som hendes køleskab stod på! Her stod den hele året, indtil min bedstemor på et tidspunkt kiggede ind til den og så, at den havde fået en knop i bunden. Så kom den frem i lyset og fik vand.



Derefter kunne vi følge miraklet ske! Den lange stængel, store knopper og endelig, når den foldede sig ud i al sin pragt! Det var noget særligt!

På et tidspunkt fik jeg en aflægger, og det lykkedes mig også at have den i et par år, men på et tidspunkt gik den desværre til.


I dag er det blevet en skattet juleblomst - både som afskåret og som løg. Det er stadig fascinerende at følge udviklingen fra spire til blomst, og jeg elsker den i alle sammenhænge og facetter - måske fordi den minder mig om min bedstemor.

 
 
________________________________
 
 
 
 
Den 12. kalenderlåge indeholder effektfuld enkelthed
 
 

2 kommentarer:

  1. Amaryllis har jeg også altid været fascineret af, men jeg har desværre aldrig haft nemt ved at få den i blomst igen. I år har jeg haft dem sat udenfor, de rådnede. Jeg overvejer at købe en ny og bare smide den væk bagefter. De koster kun 25 kr. i Netto.

    SvarSlet
  2. Åh ja dem elsker jeg osse. Men jeg har nu aldrig fået dem at genblomstre. Enten rådnede de eller osse tørrede de ud.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet