Det går fremad!

 Mit forårsprojekt går fremad. Fra at være et krater af savsmuld og jordbunker er jeg nået til plantning og nyt kastanjehegn.

Indtil videre er det mest alt for nyt kastanjehegn og bar jord, men snart vil både planter og græs vise sig - og hegnet vil få lidt patina, så det ikke er næsten selvlysende.

Vi er rigtig glade for, at vi gik med løsningen med kastanjehegn - det er luftigt og skaber alligevel rum og opdeling - og så er jeg vild med det naturlige udtryk. Vi har købt hegn og stolper hos Sallingbo.

Bagved hegnet er jeg ved at rense for skvalderkål, og så sætter jeg en barriere i jorden for at begrænse udløberne - for ellers er jeg bange for, at mit nye bed bliver invaderet af de uvelkomne skvalderkål.

I efteråret, da jeg havde brugt en masse kræfter på at grave græs af i udvidelsen af det runde bed, lovede jeg mig selv, at der skulle gå lang tid, før der skulle graves græs af igen - for det er altså ikke det sjoveste. Det løfte holdt så lige præcis til nu, for nu er jeg i gang igen! 

Egentlig havde jeg forestillet mig, at jeg kunne nøjes med at smide et ordentlig lag jord og kompost i det nye bed - oven på det eksisterende underlag. Underlaget var resterne af plænen, som efterhånden kun var mos pga. skyggen fra den nu fældede eg. Men det forsøg turde jeg alligevel ikke satse på, så nu er jeg i gang med at grave bedet!

Bedets ene side skal modsvare kastanjehegnsbedet overfor, derfor skal de samme stauder gå igen, dvs. løvehale, løvefod og forårsvortemælk. Derudover planlægger jeg, at bedet i al fald i år skal fyldes med sommerblomster i hvidt, lysegult og lime. Så må vi se, hvad der skal ske på sigt.

På legepladsen bagved skal der igen etableres græs, tørrestavet skal op, olietanken dækkes af og trampolinen skal finde sin helt rigtige placering - og så skal der jo opføres et anneks! Det er planen, at vi skal starte på at samle annekset her i påsken - jeg krydser fingre for det projekt!

Dagen i dag tegner skøn - i takt med at solen har fået magt er temperaturen steget. Mon ikke varmen kan sætte gang i det grønne derude - det er fortsat lidt nøgent og bart.

Nu prøver jeg!

 Jeg har bundet roser ned! Det har jeg længe overvejet at prøve, fordi jeg har set andre gøre det med stor succes, hvilket vil sige masser af roser! Især hos Claus Dalby har jeg oplevet et hav af blomster. Det kræver dog roser, som egner sig og har en vis størrelse samt et stativ.

Jeg har ledt efter stativer, som var kraftige nok og ikke kostede en bondegård. Dem fandt jeg i vinters hos www.havenskunst.dk, og i går kastede jeg mig over mine to Jaques Cartier i det nye staudebed.

Princippet er, at når rosengrenene bindes ned i vandret, vil de skyde fra alle de sovende øjne på stænglen - og dermed vil der komme mange flere blomster. Det må så komme an på en prøve! Nu er de bundet ned, så må vi se, hvordan det kommer til at gå.

Er der mon nogen af jer, som har erfaringer med at binde roser ned?

Jeg er i al fald spændt på resultatet.

Små skridt

 Foråret er fortsat køligt, men dagene bliver længere, og vi er nu ved forårsjævndøgn - der venter en skøn tid!

Her går det fremad med små skridt. Fokus er på den ende af haven, hvor vi er i gang med store ændringer. Lidt er der da sket. 

Jeg har fået ryddet op, der er blevet jævnet og tilført muld, hvor der skal være græs, og der er kørt en trailerfuld kompost i det nyrenoverede bed. Så vi er faktisk klar til at så græs og plante træer, buske og stauder.

Du kan måske ane en gul snor på billederne? Den har været flyttet rundt i en uendelighed for at markere, hvor der kunne etableres endnu et bed. Og mange muligheder er blevet prøvet af - og kattene har også haft travlt med at flytte den rundt.... Nu er jeg landet på dette - bedet kommer til at hænge sammen med det gamle staudebed, så det danner en åben, buet vinkel. Op mod det nyrenoverede bed bliver det dannet en bred græsgang, hvis forløb kommer til at fortsætte ud i skovstien - og det bliver udsigten fra mit køkkenvindue.

Planterne til det nyrenoverede bed ind mod legepladsen er ved at falde på plads. Jeg havde drømt om 4 guldregn, men jeg har bøvlet med at finde 4 i en fornuftig højde til en fornuftig pris. Faktisk troede jeg, jeg endelig var lykkedes med dem og havde bestilt dem hos en anerkendt planteskole. Det viste sig bare, at de ikke havde dem til trods for, at ordren var gået igennem. Øv. Nu er jeg så endt i et kompromis: 4 brogede kugleahorn. De er så til gengæld lidt højere og lidt billigere. Så nu håber jeg, det lykkes.

Det skal være skidt, før....

Dagens indlæg bliver uden glansbilleder - her er kun proces! Og det skal jo være skidt, før det bliver godt - og det er så der, hvor vi er nu - altså der hvor det ser skidt ud :-)

 

I starten af ugen så her sådan ud i det 'nye' område, som før bestod af en kæmpe eg og et blandet, gammelt bed langs et udtjent plankeværk. På den anden side af plankeværket var legepladsen med legehus, rutsjetårn, gynger, tørresnor, trampolin og olietank. Nu er egen fældet, plankeværket og de fleste af planterne i bedet er fjernet, rutsjetårnet og legehuset er væk, tørrestativet midlertidigt nedlagt, og der er jordbunker, stub og store spor af maskiner i græsset.

Bondemanden havde gravet stubben lidt fri - klar til at blive fræset væk.

Mandag gik det løs. Maskinen var en kompakt sag, men ganske fiks og meget effektiv - savsmulden stod om ørerne på os. I løbet af en times tid havde den ædt sig igennem stubben.

Længst ude på armen sidder en skive, og mens armen bevæger sig fra side til side fræser den bid for bid stubben i stumper og stykker.

Sådan så her ud, da han var færdig - det ligner fortsat et krater, og nu skal der ryddes op!

Alt imens der ryddes op, drømmes der om, hvordan her skal se ud. Planen er, at der igen skal være en opdeling mellem haven og 'legepladsen'. Det nye hegn er bestilt - det bliver et smukt kastanjehegn, som kommer til at danne baggrund for et aflangt bed med guldregn, hortensia Annabella og limefarvede stauder. Bagerst på 'legepladsen' skal ungdomsannekset placeres - foran hullet i hegnet. Trampolinen kommer også tilbage, og tørresnoren bliver genetableret. Jeg skal have fundet noget afskærmning til den grimme olietank, og så er jeg endnu ikke afklaret omkring, hvad der skal være i området, hvor egen stod? Bondemanden mener, der skal græs i det hele, men jeg er ikke helt sikker.

Lige nu venter jeg utålmodigt på, at regnen aftager, så jeg kan komme ud og videre med oprydningen - og så skal der hentes kompost til det nye bed!

Projektet 2021

Nu forsøger jeg at puste liv i bloggen igen - min musearm er meget bedre, så med lidt forsigtighed går det ok.

Mens computerarbejdet har været udfordret, har jeg heldigvis ikke haft problemer i forhold til alt muligt andet, så jeg er i gang med oprydningen i haven. Nogle bede er klar, sensommerbedet er næsten plantet til igen efter at være blevet udvidet i efteråret og de første forårstegn nydes i fulde drag.

              

Den ene ende af haven, hvor vi fældede den store eg, ligger fortsat hen i kaos. Stubben er gravet lidt fri og venter på en stubfræser, som forhåbentlig kommer i morgen. Det er noget af et krater. Planerne for området tager form, men er ikke helt på plads endnu.

Men alt det er blevet overskygget af et nyt projekt, som vist må siges at være Projektet 2021! Lidt spontant har vi kastet os ud i det - noget af et vanvidsprojekt. Vi har forelsket os, og som bekendt gør kærlighed blind, sætter almindelig dømmekraft ud af funktion og ikke mindst overvinder den alt! Vi har kastet vores kærlighed på et anneks - som skal pilles ned og flyttes hjem i haven! 16 kvadratmeter bjælkehytte.

Hytten skal placeres på legepladsen, østligst i haven. Den skal fungere som ungdomshus. Et sted, hvor matriklens unge mennesker kan hygge sig med deres venner - et alternativ til at hænge ud på idrætspladsen eller byens legepladser. Teenagerne har ikke rigtig nogen steder at mødes, og vi har ofte snakket om, at det ville være rart at have et sted, hvor de kunne være. 

Så da snakken i sidste uge igen faldt i den retning, tjekkede vi DBA for at se på muligheder og priser. Og her var der netop lagt det fineste lille hus op, som vi næsten kunne få for at tage det. Vi kørte de 90 km ud for at se på det, kontaktede en vognmand, men endte med løsningen, som indbefattede familien, traktor og vogn samt masser af værktøj og muskelarbejde.

I går lørdag gik vi i gang. Bilerne var pakket med varmt tøj, masser af mad og bævende hjerter - var det mon muligt? Vi startede kl. 10.30 og brugte de første par timer+ på at få taget delt i 2 og båret ud - det var absolut den største udfordring. Det holdt virkelig hårdt, men ved fælles hjælp lykkedes det.

Da først taget var væk, var det som at skille legoklodser fra hinanden, og det gik forholdsvis nemt, så da klokken var 15, var vi færdige - inklusiv både frokost- og kaffepause.

Nu har vi så et anneks stående i tusinde stykker! Opgaven er 'bare' at samle det igen. Det bliver ikke en mindre udfordring, men kommer tid, kommer råd - håber vi! Ingen tvivl om, at vi har gabt over lige vel rigeligt - forhåbentlig kommer vi i mål.