Frostsikring

Sol over land. Søndag. God tid. Havetid. Væretid.

Det har igen været en dejlig dag - om end vinden har været kølig.

Kejserkronerne er klar. En fantastisk plante, som vokser med lynets hast og tilføjer en seriøs farveklat til haven, når den springer ud.

I går morges var planen at tage fat omkring drivhuset: lugning under hækken, ordne jordbærplanterne og klargøre køkkenhaven. Her er, hvad jeg nåede! Den ene side af hækken og jordbærrækken + halvdelen af den anden side. Not so much. Til gengæld er der renset for både skvalderkål- og kvikgræsrødder.

Resten løber ingen steder - og arbejdsløs bliver jeg ikke foreløbig!

Jeg har forsøgt at frostsikre hortensiaerne. Disse nærmest huset har fået en stor presenning på, de andre længere væk er klædt i aflagt sengetøj.

Jeg havde ikke nok afdækning, så nogen af hortensiaerne i det nye pavillonbed er ikke dækket - og mirabelletræet helt ude til højre må også undvære - det er trist, men det er der ikke meget at gøre ved. Heldigvis er min magnolie endnu ikke ved at blomstre, så der er håb for den.

I drivhuset har alle frølinger også fået dyne på, og så krydser jeg ellers fingre for, at min frostsikring slår til :-)

Det bliver en god dag!

Hele dagen ligger foran mig. Solen skinner, kroppen er veludhvilet og forholdsvis fit - dagsordenen er enkel og overskuelig, for den har kun et punkt. Have! Det kan kun blive en god dag!

Haveprogrammet byder på området omkring drivhuset, tror jeg. Det vil sige lidt mere lugning under hækken, køkkenhave og græskanter. Vi må se, hvor langt jeg når.

På morgenturen rundt i haven kunne jeg ikke stå for disse knopper i det japanske kirsebærtræ - de kræver næsten en trommehvirvel!

Forårsblomsten over dem alle - anemonen. Mon ikke jeg kan lokke pigerne med i skoven, så vi kan fylde huset med duften af forår?

I krukkerne har denne overvintret - jeg ved ikke, hvad den hedder, men nu får den lov at shine her, og så skal den flyttes i det hvide bed - for der skal nyt i krukkerne.

De fine perlehyacinter får lov at slutte dette indlæg ved dagens begyndelse. Disse står lidt beskyttet i gårdhaven, men snart blomstrer de i hele haven i både blåt og hvidt. Ih, der er meget at glæde sig til!

Bar jord

Jeg ynder ikke bar jord i min have, ikke desto mindre er det mest det, jeg har arbejdet med i denne weekend! Jeg har ordnet mine nye bede. I sagens natur er de naturligvis stadig temmelig bare. Planterne er små, og bedene er ikke helt fyldt ud endnu. Derfor er her en hel del bar jord, hvor ukrudt trives. Det kræver lidt ekstra omsorg i foråret.

I går kom jeg igennem det runde bed. Her var der sågar plads til at bruge riven - den bruger jeg ellers ikke ret ofte! På sigt skal bedet fyldes ud med flere græsser og de solhat, som står som små spirer i drivhuset. Indtil da kommer dahlia til at have rollen som filler. De er indkøbt og afventer bare det rette tidspunkt, så de kan komme i jorden.

Også det blå/lilla bed blev gået igennem. Her er der mange stauder og kun lidt plads til mere. Dog er der gjort plads til riddersporerne - de er også kun på spirestadiet. Her bliver der til gengæld suppleret med blå/lilla sommerblomster.

Også planteskolebedet er fuld af bar jord. Bedet blev næsten tømt sidste efterår, da de nye bede blev etableret, så i år bliver her plads til en lille skærehave.

Der er ét sted, hvor der skal være bar jord. Under hækken, så den ikke har konkurrence fra div. ukrudt. Det er ikke et arbejde, jeg er vild med, men man kan da se, hvor langt man kommer! Jeg blev ikke helt færdig, jeg gemmer lidt til en anden dag.

Endelig weekend!

En hektisk uge har det været. Jeg har slet ikke haft tid til at komme i haven, ud over små ture i drivhuset for at tjekke frølinger. Nu er det endelig weekend, og lørdagen er startet med en grundig tur rundt i haven, og den bød på glædelige gensyn både her og der.

Den yndige martsviol i skovkanten

Fine anemoner under hasseltræerne

Smukke røde skud i euphorbia

Masser af liv i klematissen

I skoven er vintergækkerne færdige, og nu tager tete a tete over

Masser af hyacinter - synes de er så smukke lige netop i dette stadie

Disse mellem roserne er i fuld gang.

Nu skinner solen - og jeg har hele dagen til at arbejde i haven!

Det blide morgenlys

Lørdagen startede med sol. Eller i al fald uden regn - solen var bag et let skydække, og haven var svøbt i et blidt morgenlys. Planterne stod og sundede sig, vandmættede, men uden mén. Sandjorden fornægter sig ikke, trods de store mængder vand vi har været velsignet med, var vandet trukket ned og væk. Haven er skyllet ren.

De blå krokus er færdige, de hvide står endnu. Hyacinterne er klar til at tage over.

De svovlgule anemoner trænger sig også på - jeg må vist have fjernet det tykke bladdække for at give dem plads.

Formiddagen er blevet tilbragt i drivhuset.

Jeg har priklet de små riddersporer. De blev sået i efteråret, og nu havde de fået deres første rigtige blade. Så nu står her en bakkefuld små bitte, blå riddersporer.

Jeg fandt også æsken med sommerblomstfrø frem. Mange af frøene skal spire indendørs, og nu kom første omgang i jorden. Pladsen inde er begrænset, så lige så snart de er spiret, ryger de ud i drivhuset til fordel for næste omgang frø.

Derfor er det med at ramme det rigtige tidspunkt, for det nytter ikke noget, det er alt for koldt i drivhuset, når de kommer ud. I år er jeg startet lidt før, end jeg plejer - jeg håber, det går an!

I drivhuset trives pluksalaten vældig - snart skal vi smage salat af egen avl igen!

Blomster og fest hører sammen

Når vi fejrer, hvad fejres kan, hører der blomster med. Som jeg før har fortalt, er vores nabo lige fyldt 75 - og på dagen havde jeg lavet borddekorationer - du kan se dem her.
I lørdags var det så vores tur til at fejre fødselaren, og endnu engang blev jeg spurgt om, jeg ville kreere lidt til bordet. Og det gør jeg gerne.

Denne gang blev de holdt i grønt, creme og sart gul - friske forårsnuancer. Der kan laves fine dekorationer på mange måder, men disse er helt traditionelle i oasis. Jeg starter med at dække oasis med grønt, det er bare om at gå en tur i haven - jeg har brugt broget benved, kirsebærlaurbær, buskbom og en smule asparagus fra en potteplante.

Jeg er vild med at arbejde med blomsterne - og jeg synes, det er sjovt at finde de helt rigtige farver og kombinationer.

Fødselaren og hans kone var glade for resultatet, og vi fik fejret ham behørigt.

Endelig sol igen

Søndag blev endelig dagen, hvor blæsten havde lagt sig, og bygerne blev færre. Jeg har været i haven i mere end 3 timer, for det meste i sol og tørvejr.

Mine roser blev forkælet med lidt rosenjord. Det er også tid til at gøde dem første gang snart. Klatreroserne blev klippet, og der blev ryddet op i endnu et par bede. En stor græs blev gravet op, delt og plantet på ny. Sommerfuglebuskene blev også klippet. Der er nok at tage fat på derude - og heldigvis for det!

Jeg fik såmænd også sat kartofler! Sidste år var det en stor succes med tidlige kartofler fra de 2 spande - og vi kunne høste 3 gange af de små lækkerbiskner. I år prøver jeg en ny metode. Lidt jord i bunden, 3 forspirede kartofler i, og så er spanden blevet fyldt halvt op af jord. Når så kartoflerne bryder igennem, fyldes spanden helt op med jord. Det skulle øge antallet af kartofler - så det skal prøves!

Efter 3 timer i haven ryddede jeg op og gik ind, og lige så snart jeg var kommet ind, brød et voldsomt haglvejr løs. Snart var havens bede hvide. 5 minutter senere skinnede solen dejligt igen. Vi har næsten været hele vejrregisteret igennem i denne weekend!

Sus i skørterne

Uhh, det er koldt derude i dag! Lidt sol ind imellem, men bare mest blæst. Blæst som i temmelig meget blæst. Sådan gennem-marv-og-ben-blæst. Flyvende-tagsten-blæst. Hold-godt-fast-i-rattet-blæst. Bliv-inde-blæst!

Så det var med sus i skørterne, der blev taget billeder i dag.

I krydderurtebedet står purløg frisk og grøn.

Akelejerne ruller deres blade ud og fylder allerede godt i bedene.

I krukkerne er der trængsel af perlehyacinter.

Det lover godt.

De allerfleste stauder er klippet ned, men derudover er der ikke sket ret meget i haven. Det har ligget helt stille hele ugen. Og dagens blæst lokker mig bestemt ikke derud. Men måske kan jeg få gang i noget såning i weekenden. Så kan jeg stå inde i drivhuset og hygge, men det suser rundt om hjørnerne.

Skjulte haver

Jeg har flere gange opdaget dejlige haver, som jeg ikke anede lå lige der, selvom det er i mit lokalområde, og jeg ofte kører forbi. De ligger ind ad små grusveje eller lidt væk fra vejen.

Sådan én har jeg igen fundet i denne weekend. Denne gang langt inde i skoven, og nedad en snoet skovvej - indtil der åbenbarer sig en stor lysning med tilhørende eng. Her ligger et hus med en stor og spændende have. Der er drivhus, pavillon, sø, snoede stier, rosenbede og masser af spændende planter.

Grunden til, at jeg havnede der, var, at jeg havde set én sælge primulaer på Facebook til en billig penge - og så lige i nærheden. Min nysgerrighed var vakt, og sådan mødte jeg Gretha, fik en haverundvisning og en aftale om at komme igen! Og jeg er nødt til at komme igen, for den have vil jeg gerne se, når det hele for alvor er i gang. Og så viste det sig, at Gretha sælger mange andre planter, hun selv formerer op.

I denne omgang købte jeg 2 klumper primulaer til 20,- kr. stykket. Der er både en lys lilla og en hvid. De er meget tidlige og stod i fuldt flor i Grethas have. Nu er de delt og plantet i grupper langs skovstien her hos mig.

 

 

I nabolaget er der vintergækker og erantis.

 

 

Både de lilla og de hvide er små og fine - mindre end dem man kan købe. De ser ret sarte ud, men ifølge Gretha er de meget hårdføre og gode til at brede sig.

 

 

Nu håber jeg, de vil trives her hos mig.

Weekendmorgner

Mine weekendmorgner starter altid med en runde i haven - efter jeg har sat kaffen over, forstås.

Jeg er vild med roen, friskheden og morgners forskellighed. De 2 morgner i denne weekend har været helt forskellige. I dag er vi stået op til solskin efter kraftig regn i nat. Haven er blevet skyllet godt igennem, der er højt til himmels og græsset svupper en anelse under fødderne.

Nattens regn er gået hårdt ud over de lilla krokus. Mange er slået ud af kurs og står nu vind og skæve, mens enkelte har måttet opgive og ligger hen ad jorden. De hvide krokus står dog strunke. De er i min have lidt senere end de lilla, så de har saft og kraft i behold og holder sig på fødderne.

I går morges var historien en helt anden. Da ville Kong Vinter vist lige minde os om, at han stadig har magt, så da stod vi op til rimtåge.

Haven var da dækket af et fint lag frost. Det gav fine motiver af spindelvæv og glaserede buske.

Tågen lå længe tung over landskabet, foråret syntes lidt langt væk.


Heldigvis er forårsfornemmelserne tilbage igen i dag. God søndag!