Dagens kalenderlåge indeholder genbrug - altså genbrug af et indlæg fra sidste år. Det er en smuk stjerne - den tager lidt tid at lave, men det er ikke svært.
Jeg er ret vild med denne stjerne. Den kan bruges som dekoration ved døren, i haven eller på kirkegården. Man kan bruge grønt fra haven og kogler fra skoven - og skabe noget, der minder om et myldrebillede a la 'find Holger'!
Grundformen er en stjerne af grene, bundet af 2 trekanter ligesom de små stjerner, jeg viste den 6. december.
På trekanten har jeg bundet hønsetråd, det skal bære dekorationen.
Så kan man begynde at bygge dekorationen op med mos. Jeg vil gerne have min stjerne højest på midten, så her lægger jeg flest lag. Når formen er skabt, lægger man kogler, grangrene, grene med lav, stedsegrønt, husløg, hebe, fyr, dadelgrene, kristtjørn, eukalyptus o.s.v. på. De lange stjernespidser dannes af grene af blød ene og tynde, let bøjelige grene.
Først når man har lagt det hele på plads, begynder man at vinde vindseltråd omkring på kryds og tværs. Stjernespidserne formes også med vindseltråden ved at vikle tæt. Til sidst har man styr på alt og afslutter.
God fornøjelse!
______________________
I morgen er der en enkel naturkrans bag kalenderlågen
Den er flot, men lidt for avanceret til mig :)
SvarSletTak - det tror jeg nu ikke, men jeg ved jo godt, at det ikke er den slags, du gør så meget i :-)
SletHaps, den ide er lige mig. Og nu ved jeg hvad jeg vil lave til værtindegaver i julen. Smuk stjerne.
SvarSlethilsner Gunvor
Hvor skønt at du kan bruge ideen - rigtig god fornøjelse!
Slet