tirsdag den 3. september 2019

Siddeplads med swung

(Indlægget indeholder reklame)

Siddepladser i haven er vigtige. Og der må gerne være forskellige typer til alle slags aktiviteter. Dem til spisning, dem til pausen i skyggen, dem til afslapning og dem til eftermiddagsluren :-) 

Jeg har netop udvidet mit siddeplads-repertoire med en skøn ego-stol! En stol, som indbyder til afslapning og læsning.


Det er en hængekøjestol fra https://www.tropilex.com/dk/ - den er ret lækker, og så sidder man godt.


Her kan man sidde og gynge stille og nyde solen og haven.



Denne kan næsten formes, som man vil, så der er rygstød og plads til at tage benene op og rigtig putte.


Jeg nød i den grad den sene eftermiddagssol og mit haveblad i går, mens jeg stille gyngede lidt.

Ind imellem løftede jeg blikket og nød de lange skygger hen over plænen.

Her kan I få en lille svingetur med:

 
 
 


Det er slet ikke tosset!


Min hængekøjestol kan købes her https://www.haengekojebutik.dk/ Der er mange forskellige at vælge imellem - og mange farver. Man kan også få de fineste hængekøjer.


Min er produceret i bomuld, og tværstangen har en lækker finish. Som tilbehør fås alt til ophæng - min hænger indtil videre i en meget rustik jernkæde, som jeg fandt i bondemandens sager :-) En lille praktisk detalje er, at der medfølger en opbevaringspose i samme stof, så den er nem at gemme væk til næste havesæson.

Min skal dog ikke pakkes væk endnu - jeg satser på flere dejlige sensommerdage i afslappet stil!

mandag den 2. september 2019

Septembersol


Sikke en dejlig slutning på august og fin start på september! Det fine sensommervejr bliver nydt - selvom der ikke er det store overskud til havearbejde, er det nogen dejlige dage. Lige nu kan jeg glæde mig over den fine række sankthansurt, som kanter mit lange kig langs hækken.


Dahliaerne blomstrer på livet løs - denne skulle være en Blue Record, men der er vist gået et eller andet galt dér... Men pyt, for den er meget smuk med sit strejf af limegrøn.


Der er kommet gang i min syriske rose - den er helt overdådig med masser af blomster.


Sensommerbedet med græsser, pileurt, dahlia og hjortetrøst glæder jeg mig over hver dag - det fungerer!


Jeg er blevet overrasket af mine randblomstrende hortensia. De blev passet med overdækning ved de sene frostnætter, men de første blomster var kleine og ikke ret mange. Den har taget revanche - den blomstrer ikke voldsomt, men der er skønne blomster at glæde sig over.


Roserne er også fine igen, og der er mange blomster - det kan man da kun glæde sig over!


I køkkenhaven kan vi plukke hindbær nu - de er søde, lækre og helt uden orm - jeg er ikke sikker på, de når ind i fryseren, for vi er mange, der slår et slag forbi og smager :-)