I skoven ligger bladene allerede tykt omkring den lille bænk ved skovstien.
Et kig fra skoven ind mod haven. I denne uge har jeg plantet store mængder bergenia. Jeg har fået 2 sække bergenia foræret, og de er nu plantet, hvor hønsehuset stod og forskellige steder i skoven.
Jeg blev lige overrasket over denne helt nyplantede høstanemone - den er godt nok gavmild med blomster! Jeg så slet ikke, den havde så mange knopper, da jeg plantede den.
Farverne er specielle nu, og med det dejlige morgenlys er det slet ikke trist med efterår
Den store hængebirk midt i haven er smuk på alle årstider
Drivhuset står halvfærdigt og keder sig, vi er ikke kommet ud af stedet....Og på trods af det skønne vejr bliver der heller ikke arbejdet på det i dag - jeg skal tilbringe det meste af dagen inaktiv i en håndboldhal, så have og drivhus må vente!