fredag den 28. februar 2020

#projektbuket uge 9

I denne uge har jeg genbrugt hyacinterne fra sidste uges buket. Nu er de sat sammen med skimmia, et skud palmekål, spireaegrene, pletter i luften og lammeøre til en lidt fyldigere buket.


Disse lammeøre og pletter i luften har stået i krukker i drivhuset, så de er i fuld gang med en ny vækstsæson.


Skuddet fra palmekålen giver lige lidt ekstra til buketten.


Jeg fotograferer næsten altid mine buketter i drivhuset - der er der læ og naturligt lys.


Det er da kun til at blive i godt humør af at kunne plukke sådan en buket inden 1. marts.


De mange forskellige strukturer og bladformer giver et dejligt spil og liv i buketten.


Fortsat god dag!

torsdag den 27. februar 2020

Så meget bedre end regn

Selvom jeg gerne vil have rigtigt forår, fyldes jeg alligevel med en vis barnlig fryd, når jeg slår øjnene op til snevejr. En lille, tynd dyne har lagt sig over landskabet, og det sner fortsat. Det er så meget bedre end regn!

Sne er også noget mere fotogent end regn.


Når det nu også skal fryse om natten, er det godt med lidt sne til at beskytte planterne - her har vi haft omkring -3 i nat.


Krokus skal nok klare sig.


Ligeså med magnoliaen - knopperne har fået mere fylde, men de tager heldigvis ikke skade.


Pavillonen er fortsat ret anonym og usynlig - jeg glæder mig til, den får lidt mere karakter, når planterne begynder at gro, og den bliver indrettet.



Der er is på spejlbassinet


og sne på bænken.


Det ligner da lidt vinter.

mandag den 24. februar 2020

Slået hjem!


Dagens indlæg er skrevet med inspiration fra tidligere indlæg på bloggen, og det var egentlig beregnet til at blive udgivet i en anden sammenhæng. Historien bag kan I læse nederst i indlægget - den fortæller om følelsen af at blive slået hjem i Ludo!


Grønt i grønt med palmekål


 
I min have har jeg staudebede i forskellige farver, skovområde, græsplæne, skyggebede og gamle træer. Og så har jeg grønne bede. Jeg er ret vild med mine grønne bede. De adskiller sig markant fra de farvestrålende staudebede i og med de er – ja, grønne. De består af forskellige buske og planter, som kan noget med struktur, bladformer og toner i grønt. Kunsten er at få dem sat sammen, så der opstår spændende sammensætninger og ro for øjet. For det er det, den grønne farve kan – skabe harmoni og ro. Det har jeg brug for i min have – steder hvor øjet kan hvile og alligevel glædes. Lige netop det kan de grønne bede.

I mine planer for de grønne bede i den kommende sæson indgår kål! Kål er en gammel kulturplante, som gennem generationer har været essentiel i de små hjem. Den har traditionelt været placeret i køkkenhaven, hvor den overvintrer og bidrager med grønt til middagsbordene. Jeg har kastet min kærlighed på palmekål – og det er hverken middagsbordet eller køkkenhaven, som er målet. Det er bare en sidegevinst af de gode.
Nej, jeg har fået øjnene op for de dekorative palmekål både i de grønne bede og i staudebedene. Palmekålens dybe, grønne farve, nubrede struktur og sit vedblivende gå-på-mod er perfekt i haven. Først bidrager den med lækker struktur og den dybe farve, senere, når det bliver vinter, bliver den stående med sine grove blade og vokser fortsat. Helt hen i foråret står den høj og strunk for så at blomstre med de yndigste gullige blomster. Det bliver ikke ret meget bedre.
Jeg har før haft glæde af palmekålen i det hvide bed og som krukkeplante – begge steder gør den det fremragende! I den kommende sæson vil den også være at finde i mine grønne bede. Jeg er helt sikker på, at den her vil shine og udfylde sin plads.
 
Palmekål kan forspires inde sammen med sommerblomsterne, men man kan også i maj købe småplanter, som plantes ud i haven. Jeg starter som regel med at have dem i køkkenhaven, for så at plante dem ud i bedene og krukkerne senere, når de har nået en pæn størrelse. Palmekålen bliver høj og lang og kan komme til at stå med bare ben, men for mig er det en charme mere – det er jo ikke for ingenting, at det hedder palmekål.
 
_________________________

 
Og så til historien bag:
Det er lidt som at blive slået hjem i Ludo. Sådan har jeg det lige nu - det gik lige så godt, og forventningerne var store. Og så er det slut, før det rigtig får begyndt. Heldigvis er det ikke mit knæ, jeg taler om, det arter sig fortsat perfekt!
Derimod husker I måske, at jeg i december med begejstring annoncerede et nyt samarbejde, hvor jeg og andre havebloggere skulle bidrage til et nyhedsbrev. Et samarbejde jeg glædede mig meget til. Uden at gå i detaljer kan jeg nu fortælle, at det samarbejde ikke bliver til noget alligevel. Firmaet har haft omstruktureringer, hvilket betyder, at det her projekt efter kun én måned er blevet stoppet. Øv, hvor jeg ærgrer mig! Jeg syntes faktisk, at ideen var rigtig god, og det var vildt spændende.
 
Nu bliver de få indlæg, jeg havde skrevet til nyhedsbrevene, bragt på bloggen i stedet, selvom de er anderledes, end det jeg plejer at udgive  - men forhåbentlig er stilen genkendelig :-) 
 
Det har været så sjovt og udfordrende at skrive til en anden sammenhæng end til bloggen - det gad jeg godt prøve igen!
 
 
 

 
 
 

søndag den 23. februar 2020

#projektbuket uge 8

Ugens buket består af hyacinter fra krukkerne, grene fra Snedrivebusk (Spiraea) og blåbærris.


Igen er det en minibuket, der dufter af forår.


De spæde, grønne blade på spiraea-grenene taler deres eget sprog. Snart er det slut med nøgne, brune grene - snart skal vi mærke foråret boble over for alvor.


Ih, hvor jeg glæder mig!


Vinteren varer på kalenderen kun én uge mere. Næste søndag har vi årets første forårsdag - årets første forårsmåned.


Det er ikke sikkert vejret følger med kalenderen, men vi har da lov at håbe.


Fortsat god søndag!

fredag den 21. februar 2020

Havetur på krykker


For første gang, siden jeg fik mit nye knæ i mandags, har jeg været rundt i haven. Det er tørvejr og solskin, så med kameraet i lommen og mine gode venner, krykkerne, i hænderne fik jeg mig lille en havetur. Det var dejligt med frisk luft og vind i håret. Underlaget var en smule udfordrende, men det gik.

 
Dog var det en smule nedslående, for hvor det dog roder derude! Store nedfaldne grene, knækkede staudetoppe, ukrudt og mos. Sådan så det også ud i søndags, men lige nu er det så meget mere håndgribeligt, at jeg ikke har mulighed for at gøre noget som helst foreløbig. Selvom det går rigtig godt efter operationen, har det halvlange udsigter med havearbejdet. Jeg skal lige lede lidt efter ja-hatten på det punkt, kan jeg mærke ;-)

 
På trods af regn i meget rigelige mængder sker der noget derude hele tiden. Masser af krokus i mange farver, vintergækkerne er allerede på retur. Stauderne skyder vildt. Tulipaner, perlehyacinter og hyacinter har fuld fart på, og græsset gror, som blev det betalt for det.

 
Som sagt går det fint med knæet. Jeg blev opereret mandag eftermiddag, kom hjem tirsdag og går nu rundt inde uden at bruge krykkerne. Jeg træner knæets bevægelighed og styrke og kan skære ned på det smertestillende. Jeg er også træt, hviler med is på knæet og benet over hjertehøjde, modtager en masse søde hilsner og bliver vartet op af mand og børn. På mit bord står smukke buketter, som jeg stornyder - og nu har jeg også været ude i haven! Hele tiden kan jeg lidt mere og komme lidt længere, så det er godt!

søndag den 16. februar 2020

Projekt buket uge 7

Ugens buket fra haven uge 7.


Jeg har plukket lilla krokus til ugens #projektbuket2020. De fine, mørke blomster er blevet sat sammen med blåbærris, løv fra fennikel og lidt blade fra de drumsticks, som jeg forsøger at overvintre i drivhuset.



En del krokus er på vej i blomst, de mangler bare lidt sol for at springe ud.


Krokus er ikke så nemme at arrangere i vasen - de gør, som de selv vil, synes jeg.


Indtil videre er det lykkedes at lave en buket hver uge i 2020 - det er en sjov udfordring, som snart bliver meget nemmere, når det rigtigt bliver forår, og haven springer ud.

lørdag den 15. februar 2020

Vinterhaven

 

Vinterhaven anno 2020 er meget grøn. Grøn på alle måder. Græsplænen står saftig og meget frisk. Ukrudtet gror i bedene. Algerne trives gevaldigt på fliser, murværk og trævægge. Det har været lunt og vådt, derfor trives det grønne. Ja, vi kommer vist til at huske denne vinter som grøn, grønnere, grønnest.


På trods af månedslange suk efter lidt hvidt nedbør og frostklar himmel må jeg alligevel indrømme, at sådan en grøn vinterhave er ret fin her i den lave sol. Faktisk håber jeg ikke længere på sne og is, nu er løbet kørt - for min skyld må det godt bare blive forår.


De sidste par dages solskin og næsten tørvejr har gjort godt - nu ruster vi os til endnu en syndflodsagtig søndag med blæst. Endnu engang skal vinden komme fra en sydlig retning - vist sydøst - så vindbryderen (aka traktor med gyllevogn) er booket til drivhuset, den bliver kørt i stilling, når dagens arbejde er afsluttet.

 
Lørdagen er ikke startet med sol som i går, men måske har man lov at håbe, at det bliver udevejr senere.


torsdag den 13. februar 2020

Torsdag med sol på


I dag vågnede vi op til solskin - det kan kun blive en god dag! Om lidt bliver teenagerne beordret i havetøjet og trukket med ud - de er sikkert ikke vildt begejstrede, men når først vi kommer i gang, plejer vi at hygge os - og frisk luft skader jo heller ikke i den alder.


Der var is på fuglebadet i morges og rim i græsset.


Palmekålen er heldigvis ligeglad med frost. Sidste år trivedes mine kål ikke så godt, så de blev aldrig store og fine, men de små planter har trods alt overvintret og er ved at lægge an til at blomstre. Jeg er ret vild med palmekål som plante - dens knubrede blade, grågrønne farve og fine blomst bidrager smukt i staudebedene.


De friske skud i klematis er smukke på de røde grene, man kan næsten ikke nænne at beskære den, men den får nok en tur med saksen i dag, for ellers bliver den alt for voldsom til stativet.


Solskinnet venter derude - rigtig god torsdag!
 
 



tirsdag den 11. februar 2020

Sol, hagl & regn


Jeg troede, jeg og pigerne skulle i haven her i vinterferien, så vi kunne få ryddet mest muligt op, inden jeg i næste uge bliver sat ud af spillet. Men vejret er ikke rigtig med mig. Sol, regn og hagl afløser hinanden i en uendelighed - sommetider alle 3 på én gang.


I mellem bygerne har jeg dog været ude. I skovhaven står disse lyslilla primulaer, som jeg sidste år fandt i en skjult have. Du kan læse om det her. De fylder ikke meget hos mig endnu, men forhåbentlig breder de sig. Jeg har kun set den lyslilla i år - gad vide, om den hvide er gået til.


En anden ivrig dame er denne fennikel. Den har taget sig god tid til at etablere sig i staudebedet, men jeg skal love for, at den sidste år leverede! Den blev høj med kraftige stængler.


Det er en smuk plante, som får de smukkeste skærmblomster. Allerede nu er den godt i gang med at skyde i bunden. Jeg kunne godt tænke mig at få den klippet ned sammen med alle de andre stauder - planen var jo, at jeg skulle dirigere som en anden dirigent, og orkesteret (bestående af pigerne) skulle klippe ned og køre på komposten. 
 

 
Men endnu engang afbrydes haveturen af en byge - denne gang en kraftig haglbyge i solskinnet.
 
Heldigvis er vinterferien ikke slut endnu, så måske bliver det havevejr lidt senere på ugen - man har da lov at håbe!

søndag den 9. februar 2020

Buketten uge 6 og stormsikring

Jeg har været i skoven for at finde det grønne til ugens #projektbuket2020. Man kan finde det skønneste blåbærris, hvis man ved, hvor man skal lede. De er rigtig fine i buketter her i vintermånederne. Ofte bliver de brugt sammen med tulipaner, men de er også fine sammen med andre blomster.


Her har jeg plukket lidt juleroser og sat sammen med blåbærrisene - enkelt og næsten skulpturelt. Nogen gange har blåbærris i naturen brune spidser, men i år er de ualmindeligt fine og grønne.


Jeg kan næsten ikke nænne at plukke juleroserne, men de kommende dages regn og blæst vil nok slide dem i stykker, så kan jeg jo ligeså godt nyde dem lidt inde.

#projektbuket2020 er en lille udfordring jeg deltager i på Instagram. Det går ud på at plukke en lokal buket hver uge året rundt i naturen og haven. Det handler om bæredygtighed og klima, men for mig også om at være bevidst om og se de mange muligheder haven og naturen giver. Du kan se nogen af mine andre bidrag her uge 2 og uge 3. Du kan også følge #projektbuket2020 på Instagram. Der er rigtig mange fine bidrag.

________________________
 
 
Vi bereder os på storm - det er faktisk allerede godt begyndt. Diverse løse genstande er sikret, og døre og vinduer forsvarligt lukket. Vinden er i syd, og det er bekymrende i forhold til drivhuset, som ellers står i læ fra 3 sider, men altså ikke fra syd. Det er lige ud til åbne marker. Bondemanden har dog venligst udlånt stormsikring til mit dejlige hus.
 


En vindbryder er kørt i stilling - så håber vi, at det kan være medvirkende til at drivhuset bliver stående. Det er nu alligevel lidt handy med store maskiner - og gyllevognen holder jo alligevel søndag :-)