Effektiv havedag

Det skal jo som bekendt være skidt, før det bliver godt. Og lige præcis dér befinder vi os vist lige nu - altså der hvor det er lidt halv skidt. Det er i al fald ikke ret kønt! Vi har knoklet hele dagen og er stadig kun på vej. Men der er håb forude!

Det ser jo helt tilforladeligt ud sådan en vinterdag, hvor der ingen blade er på træet. Det står med en smuk krone.

I haven - lige foran køkkenvinduet - har vi det flotteste egetræ. Det giver skygge for solen fra syd, er meget smukt med sin store, frodige krone og et virkeligt markant træ i haven.

Men på dette billede fra i sommers er det tydeligt at se, hvor mørkt der er under træets. Og ikke mindst hvor stort det er.

Eller rettere sagt - vi havde det flotteste egetræ. For i dag har vi fældet det og skåret det i tusinde stykker. Det smukke træ var blevet alt for stort. Grenene slog mod taget, rødderne voksede ind under huset og planter og græs under træet gik ud.

De sidste 2 meter stamme overlevede dagens massakre, men snart kommer den også ned. Og ja det er trampolinen, som er kommet op på højkant ved garagen:-)

Da jeg kom her på gården for første gang for 30 år siden, var træet netop blevet plantet og var en lille, spinkel pind på 3 meter. Der er sket en hel del med størrelsen siden. Næsten uden at jeg har bemærket det. Det er bare blevet større og større og kraftigere og kraftigere. Hvert efterår har vi møjsommeligt revet dets store, tykke blade sammen på plænen og i gårdspladsen - igen og igen og igen. Bladene var kæmpestore og meget tykke, så selv en lang vinter i bedene kunne ikke gøre kål på dem, hvert forår var det på den igen med riven.

Det blev bart og halvtomt, men der kom også lys og luft.

Når træet nu er væk, skaber det nye muligheder, for pludselig er der lys og luft i denne ende af haven. Så der skal ske noget nyt her. Det gamle lamelplankeværk ind mod legepladsen er revet ned, en kæmpe stedsegrøn busk og den tornefri brombær er væk. Hele dagen har jeg hæget om min gule troldnød, så den kunne overleve den faldende kæmpe, men nu hvor den står der helt alene og ser sølle ud, ryger den vist også. Den har aldrig haft en pæn vækstform, så måske er det ikke så stort et tab alligevel. Til gengæld håber jeg at mine gule anemoner og liljekonvaller overlever.

Det føles godt at være så langt! Vi har slæbt masser af grene og kævler ud af haven i det smukkeste vejr - sol, stille og en smule frost. 

Der skal plankeværk op igen, og derudover skal der tænkes nye tanker. Vi overvejer at få stubben fræset væk, så der er frit slag for det nye område, hvad enten der skal være græs eller måske et nyt bed?

Jeg er sikker på, jeg kommer til at savne træets svalende skygge på de hede sommerdage, men jeg kommer ikke til at savne de mange, mange blade på plænen eller i tagrenden! Og jeg elsker allerede tanken om alle de mange muligheder for nye planter, buske og træer!

 

Det er stadig vinter

Den smukkeste morgen! Frosten har bidt igen, og endnu engang står motiverne i kø!

Dagens morgengåtur netop som solen stod op - sikke en masse energi man kan samle på sådan en tur.

Man får øjnene op for det store i det små, og så sandelig også i det storslåede!

Limelight med frost i håret.

Sankt Hans urt på rad og række.

Den røde grønkål.

Og en staude i vinterdragt.

Muldvarpen, der ikke lader sig stoppe af den smule frost - den har virkelig travlt og efterlader sig den ene jordbunke efter den anden.

Med sådan en morgen må vinteren gerne blive lidt længere.

Havearbejde & andre glæder

I formiddags var der opholdsvejr. Jeg trak i havetøjet og gummistøvlerne for at rydde op efter blæsevejret. Egen havde smidt store og små grene, og hængebirken havde heller ikke holdt sig tilbage.

Det gjorde godt med frisk luft i lungerne, trillebør og rive i hånden. Det er vist første gang i år. Lidt atypisk for mig som normalt har gang i havearbejde året rundt. Jeg kunne så heller ikke nøjes med at rive lidt - det var jo alt for hurtigt overstået. 

Så jeg gik i gang med at fjerne noget bunddække i et bed. Bedet er velsignet med flere forskellige slags bunddække: hasselurt, vinca og især have-guldnælde. Den sidste slags havde efterhånden bemægtiget sig det meste af bedet og dets planter, så det skulle gåes efter med hård hånd. Guldnælder laver meterlange udløbere, som kan etablere sig. Så når først den har fat, så går det stærkt. Det gik lige vel rigeligt ud over bunddækkeroserne sidste sommer.

Nu er bedet ryddet for de største og værste planter. Der må gerne være lidt tilbage, men jeg vil hellere have at hasselurten breder sig, men det gør den kun langsomt. Der står også en stor rododendron i bedet, den breder sig også lige vel rigeligt, så det går ud over stjernemagnolien og en hortensia på den anden side. Jeg overvejer at stamme den lidt op - kan man mon det?

I den anden ende af haven er der ved at ske ting og sager med den gule troldnød - den er lige på trapperne. Snart springer den helt ud med sine bitte små serpentiner! Den lyser så dejligt op i mørke januar.

I jordhøjde sker der også lidt af hvert. Rundt omkring dukker diverse løgplanter op - det går absolut den rigtige vej! 

Efter et par timer i haven gik jeg ind - og i løbet af de næste timer begyndte det regne, og så blev det rigtig vandkoldt. Så den eneste havetid det blev til her i eftermiddag, var den tid det tog at tage billeder....

Så kan man da i stedet slænge sig i sin julegave! En lækker solstol i bambus. På sigt skal den selvfølgelig ud i haven, men indtil videre gør den det ganske udmærket her med udsigt over haven. 

I går havde vi fornøjelsen af udsigten til en flok kronvildt på marken uden for haven. Normalt kommer de forbi i fuld fart, men de havde god tid i går, så vi nåede både at tage billeder, film og hidkalde husets ungdom, inden dyrene tog flugten mod skoven.

Græsser i vinterhaven

Græsserne i haven om vinteren er med til at skabe liv. De bevæger sig i vinden, solen reflekteres i de våde strå og snefnug og rimfrost lægger sig på hvert enkelt aks. 

De giver også højde og volumen i bedene, hvor nogen af stauderne er visnet helt væk. De er er sammen med de stedsegrønne vækster med til, at der stadig er struktur og rum i haven, selvom den ikke længere er frodig og grøn. Farven på vintergræssene er lysere end på de visne stauder, så faktisk lyser de også op på en mørk og trist januardag - for slet ikke snakke om, når solen spiller i aksene.

Her står græsserne sammen med rosen Therese Bugnet med de røde grene - det er en rigtig fin vinterkombination.

Engang undgik jeg græsser, fordi de græsser, jeg kendte, bredte sig voldsomt med rodskud. Men ingen af de græsser, jeg har i dag, generer mig med den slags genvordigheder. Så nu relationen os imellem ren kærlighed - jeg er vild med græsser!

På et tidspunkt sidst på vinteren bliver jeg træt af græsserne. De brækker ned og ser trælse ud, og i det tidlige forår tager jeg chancen og klipper dem ned. Så er vi klar til at starte på en frisk. Men indtil da glæder jeg mig over græsserne - også i deres vintergule dragt.

En vinterkrans

Dagens udfordring var at finde materiale til en vinterkrans i haven. Udfordringen var stillet af mig selv, fordi når dagens fjernundervisning er afsluttet, trænger jeg bare voldsomt til at lave noget helt andet. Vejret i dag var gråt og temmelig vådt, så det blev til noget, hvor man kunne være indendørs det meste af tiden.

Vinterkransen blev en lidt vild sag bundet af blade fra magnolien, pletter i luften, snebær og bjørnegræs. 

Først magnolieblade. Jeg synes, de er så fine i textur, udtryk og struktur - de er nærmest lidt læderagtige og helt mørke, næsten sorte. Så de fik lov at dække halmkransen og danne bund.

Pletter i luften har tabt de fleste blade - der er næsten kun et virvar af smågrene i ren troldehår-stil tilbage. De blev studset og bundet på kransen med løs hånd. 

Dernæst brugte jeg lidt snebær for at få en kontrast både i form og farve. Til allersidst stak jeg græsstrå fra bjørnegræs ind på kryds og tværs på den ene halvdel af kransen, så den blev en smule asymmetrisk.

Sådan en grå dag i januar bliver pludselig lidt bedre, når man går gennem haven på jagt efter noget brugbart - og finder det! Det er sjovt at udforske og lege med mulighederne og materialerne.

Skovhaven i sol

I dag er der sol over haven, og der ligger endnu lidt sne, så der er fint i skovhaven. 

Ahr, det er måske en overdrivelse at kalde det skovhaven, for der er ikke meget have over det. Det er en samling træer med en dejlig sti igennem. Den ligger lige op ad pryd- og køkkenhaven og danner baggrund og læ mod øst. I området står en lille, rustik bænk, og der er plantet forårsløg. 

Ud over det er der krat, gamle træer og selvsåede ditto. Det får lov at passe sig selv, grene og væltede træer får lov at ligge og rådne. 

Kun hvis træerne vælter over stien, findes saven frem, og der parteres. De opsavede stammer får lov at blive i skoven i en lille bunke - i hvert fald indtil videre. 

Jeg nyder mit lille skovområde i haven. Her er ikke så mange krav til pasning og alligevel masser af liv. 

Somme tider har en rå med sin kalv besat et hjørne her ud mod marken - så holder vi os på afstand og nyder synet. Her er fugle, insekter og smådyr - og så er her ofte et dejligt lys. 

Om vinteren spiller solen i barken på træer og stubbe og kaster lange skygger. 

Om sommeren er der den skønneste flimreskygge og en smule køligere end i resten af haven. Måske skal der plantes lidt rododendron og bregner på passende steder - men målet er at fastholde det rodede, lidt vilde udtryk - og det lave plejeniveau. For en stille stund på bænken her med udsigt over markerne mod skoven gør så uendelig godt.

Tid til årets første...

Vi kan jo lige så godt komme i gang, ikk'? I al fald tog vi i går hul på den nye sæson med både årets første havebesøg & ditto udendørs kaffe. Begge dele vældig hyggeligt!

Rosenhave med et smukt spejlbassin og et stort staudebed i baggrunden.

Mine søskende med påhæng og vi havde sat hinanden stævne i det sønderjyske for at gå en tur sammen. Vi undgår at mødes indendørs for tiden. Det lykkedes at samle 4/5 af flokken, og vi nød hinandens selskab omkring Gråsten Slot. 

Slottet ligger smukt ved søer og skove - og midt i en smuk park.

Selvom haven ved slottet naturligvis er smukkest i farver om sommeren, er der bestemt noget at se og nyde også på denne tid af året. 

Foran terrassen står flere af disse smukke terrakotta krukker. I baggrunden søen og Gråsten. 

Parken er offentlig tilgængelig, når der ikke er nogen hjemme. Her er udsigten fra terrassen ud over den største af søerne.

Op ad muren stod roser med fine knopper. Der er navneskilte ved alle roserne i parken.

Solen så vi ikke så meget til, men snakken gik, og det var skønt at blive opdateret på hinandens liv. Mange andre gjorde det samme som os. Både i skoven og i parken var der mange grupper af mennesker, men heldigvis var der god plads, og alle holdt afstand.

Slottet og området omkring er meget velholdt. Parken er ikke kun store plæner, søer og gamle træer. Der er de flotteste staudebede og rosenhaver. I sommers blev den nyrenoverede køkkenhave åbnet. Den ville jeg gerne have set, men den var desværre låst af. Så vi er nødt til at gentage besøget, for den så spændende ud hen over plankeværket.

De fleste stauder står endnu med top, og det har også sin charme. Der er forskellige strukturer, højde og nuancer - og det er tydeligt at se, hvordan bedene er bygget op. Jeg har set bedene i fuld blomst - de er fantastiske!

Denne gruppe stauder lyste smukt op med sin sølvgrå farve - der var desværre ikke noget navn, men vi gættede på, at det var en krydderurt, for den havde en fantastisk duft. Er der nogen, som har et bud på et navn?

Efter turen rundt i parken blev der dækket op med dug, tæpper og puder, og så kom den medbragte kaffe på bordet. Vi sad faktisk til termokanderne var tømte og fik vendt verdenssituationen - det er da helt godt sådan en 2. januar!

Vinterligt

Det er ikke sådan rigtig winterwonderland, men en lille snert har vi da fået. Vi stod op til 4 minusgrader og tåge, så haven er klædt i et strejf af hvidt.

Det er noget andet end en drivvåd plæne og dryp i nakken.

Det er sådan en dag, jeg er glad for, at jeg ikke fik klippet stauder ned i efteråret, for det giver nogle fine motiver med frost i skægget.

Faktisk er det bloggens fødselsdag! I dag er det 7 år siden jeg udgav mit første indlæg. Da vidste jeg intet om, at bloggen ville bringe så mange glæder, inspiration og nye bekendtskaber med sig. Det var en helt ny verden, som åbnede sig for mig, for pludselig var jeg en del af et haveblogfællesskab, som jeg har haft uendelig meget glæde af siden. Det har sat præg på min have og mig - det er faktisk ret vildt. Tak for det, kære medhavebloggere! 

Og TAK til jer mine læsere for at kigge herind - for kommentarer, spørgsmål og engagement - det er i høj grad med til at holde bloggen i live! Og i live det er den - og det forbliver den, selvom jeg ind imellem tager en pause fra skriveriet. Fredes have har taget hul på en ny sæson - den 8. - wii!

Årets cyklus, gentagelser, nye projekter, opdateringer, sol, vind og nedbør - men mest af alt skal bloggen fortsat afspejle, at min have er min lille del af verden, hvor der er plads til glæde, kreativitet og forundring. Et sted, hvis liv og udtryk er under evig forandring og alligevel altid det samme. Mit sted.