søndag den 27. oktober 2019

Forfald


Billedet af valmuekapslen i forfald er ret kendetegnende for haven lige nu. Der er stadig blomster at finde, men det er ved at være slut for i år.


Men dermed ikke sagt, at der ikke er motiver.


Der er stadig mange gode billeder at tage.


Måske skal man tæt på, men de findes.








Denne søndag har vi set en del til solen - det var tiltrængt - vi har fået mere end rigeligt regn. Jeg har ikke været på havearbejde, men solskin er dejligt under alle omstændigheder.

Nu skal vi vænne os til, at det bliver tidligt mørkt, dagene vil føles korte - især på arbejdsdage, hvor det efterhånden bliver svært at nå hjem, mens det er lyst.

Men endnu går det.

lørdag den 26. oktober 2019

Det er vådt derude

Uha, det er vådt ude. Plænen svupper, og vandet står i pytter.


Faskinen kan end ikke følge med


Det næsten nødvendigt med gummistøvler for at komme rundt om huset


En eneste høstanemone holder stand


Efteråret er over os

fredag den 25. oktober 2019

I skovens dybe stille ro

I min have har jeg en lille skov. Det vil sige, det er bare en del af læbæltet rundt om gården, som jeg har inddraget til at være en del af haven. Den får i høj grad lov til at passe sig selv, men jeg har en snoet sti igennem den. Turen rundt er ganske kort, man får alligevel fornemmelsen af skovens dybe og stille ro.
 
 
Det gælder særligt nu, hvor bladene lægger sig som en smuk mosaik af gyldne farver i skovbunden. Duften af efterår fylder næseborene, og her er højt til loftet.


I skoven har jeg tilføjet et par elementer, som understreger stemningen.
 


Det lille siddebræt, hvor man kan sidde og bare være.


En brændestabel er der også - den lever sit eget liv med sine beboere af kryb og kravl.


Går man tæt på træerne åbner der sig en ny verden af smukke former og mønstre. Her er det askens stamme, som fascinerer med sit rustikke udtryk.

Min lille skov er et skønt haverum, som supplerer den mere friserede del af haven på skønneste vis. Skoven bidrager med sin helt egen stemning, og den lægger op til en anden form for oplevelse - dyb & stille.

mandag den 21. oktober 2019

Ud!

For første gang har jeg i år forsøgt mig med at så Drumsticks - de er så skulpturelle og fine i buketter med deres små kuglerunde, gule blomster. De har blomstret og vokset sig pænt store, jeg ærgrer sig helt over, at det er en sommerblomst, så jeg har besluttet mig for at prøve at overvintre et par planter.


I dag blev de gravet op og plantet i en krukke og sat i drivhuset. Dem i bedet får også chancen, jeg prøver at lade dem stå og dækker med lidt gran. Hvo intet vover...

Da jeg kom ned i drivhuset, begyndte regnen at sile ned. Det er der jo ikke noget nyt i, men jeg havde lige energi til at arbejde en times tid i ude, så det gik ud over agurk- og tomatplanterne! De røg simpelthen ud! Slut på deres sæson.

Inden det kom så vidt, plyndrede jeg tomatplanterne for de sidste frugter - der var en del.


De grønne vil jeg sylte, nogen er lige til at spise og resten må ligge i vinduet og modne. I vildnisset dukkede også flere druer op, en dejlig overraskelse!

Nu er drivhuset tømt for planter, men ikke ryddet! Dette var kun starten. Der skal gøres klar til vintersæsonen, hvor jeg i stor stil bruger det til hygge og binderiværksted. Der er lang vej endnu, skal jeg hilse og sige, men nu har jeg begyndt, og jeg glæder mig allerede til stearinlys, lyskæder og varm kaffe i kruset!


Den eneste pynt, man finder dernede lige nu, er bladene fra nauren, som pryder ydersiden af glasset. De er ret fine.


Med sådanne rammer gør det knap så meget, at det regner.









søndag den 20. oktober 2019

Godt begyndt...

Godt begyndt er, som bekendt, halvt fuldendt!

Det gælder både ny blog og efterårsarbejdet i haven. Jeg har i al fald fået godt begyndt på efterårsarbejdet, som i år nok kommer til at strække sig over lang tid, fordi der kun kan arbejdes kort tid ad gangen. Men jeg er fortrøstningsfuld - lidt har også ret!


Jeg har været igennem det runde bed. Stauderne er klippet ned, dahliaerne gravet op, der er luget og plantet 25 solhat Magnus og 4 nye græsser. Pileurten står endnu så smukt, så det fik lov at stå lidt længere, og græsserne skal først klippes ned til foråret.
 
 
Solhattene er egen produktion. De blev sået sidste efterår, og nu er de klar til at komme i bedene. Sikke en glæde at fråse i stauder, som man selv har sået!
 
 
Det har været så fint med dahliaer i bedet i år, det er der heldigvis stadig plads til næste år. Jeg har fortsat planer om at ændre på form og størrelse på bedet, men har opgivet det for i år. Kommer bedre knæ, kommer tid!
 
 
Dahliaerne blev skyllet fri for jord og ligger nu i fyrrummet og tørrer. Senere skal de pakkes ned og sættes i stalden. Det er desværre det eneste sted, jeg kan have dem, men det er ikke optimalt. Der er for fugtigt - måske er det bedst, de bare ligger i et lag på halm og med halm over? Der er rigelig plads.
Resten af mine dahliaer bliver dækket med vintermåtter og overvintrer i jorden.
 
 
Skønt at kunne sætte flueben ved første bed - det giver blod på tanden!

Velkommen

Velkommen på min nye blog
Fredes have.

Jeg er glad for, at du fandt herover.


Jeg har længe været træt at min blogs oprindelige titel og adresse - den var alt for lang. Og da jeg snart barsler med et nyt samarbejde, som jeg glæder mig meget til, var tiden inde til at få gjort noget ved sagen.


Jeg har det sidste halve år gjort flere tilløb til at skifte og forsøgt mig med wordpress, men det kunne jeg simpelthen ikke finde ud af! Så løsningen blev at blive på blogger og flytte alle indlæg herover. Så blognavnet er nyt, og layoutet er fornyet, men indholdet er præcis det samme. Og sådan vil det også være fremover - der er ingen planer om ændringer i indholdet eller stilen!


Nu mangler jeg bare mine læsere! Du kan hjælpe mig lidt på vej: hvis du har mig på din blogroll med min gamle blog, vil jeg blive meget glad, hvis du vil ændre adressen til min nye.


Jeg skal nok fortælle mere om det nye samarbejde, når det går i luften, men der går nogen måneder, før det bliver alvor.



lørdag den 19. oktober 2019

Krukker og kogler

I mit sidste indlæg viste jeg, at jeg satte forårsløg i krukkerne. De er blevet sat på den overdækkede terrasse, men ser selvsagt ikke ret interessante ud - krukker fyldt med bar jord uden skyggen af planter.

Det har jeg gjort noget ved.


Yngstepigen og jeg gik en tur i skoven og samlede kogler. De er nu lagt i krukkerne og danner fine mønstre. Det giver et helt andet udtryk i krukkerne.


Så er der i al fald ikke udsigt til bar jord.

 
Koglerne kan lægges i sirlige mønstre eller på rad og række.
 

 
Man kan blande de forskellige kogler eller - som her med de store pinjekogler fra Frankrig - vende bunden i vejret på dem.
 

Så nu pynter krukkerne på terrassen i stedet for bare at stå til opbevaring.

De 2 store, flotte krukker her har jeg vundet i en konkurrence hos @VicaDanmark på Instagram. De er lige så tunge, som de er fine! De er blevet mere end halv fyldt op med leca, før der kom jord i. Ellers havde vi ikke haft en chance for at flytte dem. I den største er der sat hvide allium, og så har jeg plantet hosta oven i - i den mindre er der hvide tulipaner. De har fået fast plads på terrassen!