Maj er her med alt, hvad den kan trække af sol, frodighed og skønne dage. Min energi er vendt tilbage, og der er blevet arbejdet i haven med mange forskellige ting - og hvert sekund bliver nydt!
Her er stien, som fører ned til drivhuset - jeg er ret vild med, at drivhusområdet ligger skjult fra resten af haven.
Og her så mit drivhus-paradisDa jeg skulle bestemme mig for, hvor drivhuset skulle stå, blev huset placeret lige netop på det sted i haven, hvor solen står længst på om aftenen. Det er fantastisk at sidde her på bænken og fange den sidste solstråle.Jeg er blevet færdig med pigstensbelægningen - den er jeg rigtig glad for. Jeg er i weekenden begyndt at plante sommerblomsterne ud. De har stået til afhærdning ude hver dag i over en uge og trængte til at få ny jord. I kan ane ærteblomsterne her i baggrunden.Det er måske ikke så nemt at se, men i den lille køkkenhave sker der også en masse i disse dage. Det er meget tydeligt på billedet, at jeg har sandjord - nærmest sort strandsand!Det nye staudebed er blevet luget igen - især er der blevet luget ud i de mange valmuer - det blev alligevel til lidt for meget af det gode. I dag er der plantet kæmpe verbena her. Også stolt kavaler og den hvide kørvel er kommet ud i bedene.
Allium er på vej med deres dekorative kugler på strå - det er en fryd at have dem i haven.I det gamle staudebed klæder de blå bjergknopurt og de orange geum (tror jeg, det er?) hinanden.I det hvide bed er der hvide blomster midt i alt det grønne.Og bag flagstangen blomstrer den gamle sargentsæble/paradisæble helt overdådigt. Jeg elsker, når den gi'r den gas - det er indbegrebet af maj for mig!