Søde drivhusdrømme bliver virkelighed
I mange år har jeg drømt om et drivhus. Et glashus både til hygge og dyrkning placeret i et frodigt miljø af blomster og spiselige planter. Så stor var jublen, da jeg i august 2016 fik et gavekort til et drivhus foræret af min søde bondemand og børn, da jeg fyldte 50.
Den korte version af vores erfaringer med at bygge et Halls Universal drivhus finder du nederst på siden!
Placeringen
Gennem årene har jeg haft mange placeringer af et evt. drivhus i tankerne, men da drivhus-drømmene endelig blev en reel mulighed, var jeg slet ikke i tvivl om placeringen. I udkanten af haven ud mod åbne marker og en smule i skjul fra det meste af haven. Det blev netop her, fordi her er det sted i haven, hvor der er mest morgensol og aftensol. Der er også masser af sol resten af dagen. Desuden er der læ fra nord, vest og øst - og det har vi kunnet mærke allerede, mens vi har bygget - her er næsten altid lunt og læ.
Der var lige et lille men! For stedet var ikke ryddet og klar. Der var en forgroet hæk og en stor el.
Her til højre for den røde ahorn ses den forgroede hæk |
Området set inde fra haven - midt i billedet begynder den forgroede hæk |
Så en søndag i august gik vi ret spontant i gang med at rydde området - vi var nødt til at få det gjort, inden der skulle sås i marken rundt om
Vi havde gang i de store maskiner og der var rigeligt med rødder og grene |
Her er stykket ryddet - i ret grove træk |
![]() |
De næste uger arbejdede jeg ofte dernede med at rydde rødder væk |
![]() |
I oktober blev hækken flyttet ud, så hele stykket bliver en del af haven. Her er der etableret planteskolebed. |
Valg af drivhus
Jeg har brugt rigtig mange timer på at kigge på drivhuse. Vurderet for og imod det ene og det andet. Egentlig ville jeg gerne have et charmerende, hjemmebygget drivhus af gamle vinduer og døre, men det blev vi ret hurtigt enige om, at vi ikke magtede. Så jeg skulle finde et præfabrikeret. Jeg ville gerne have det stort, sort og med høj sidehøjde. Æstetikken er vigtig for mig, og sort er bare pænt i haven. Samtidig har vi ikke de store økonomiske midler.
Lidt af en udfordring. Jeg forhørte mig flere steder om holdbarhed og favoritter - og det blev et kompromis. Det endte med et knap så stort på 9,9 m2, til gengæld er det sort - og det er jeg rigtig glad for. Vi valgte den prisbillige model Halls Universal - og det har ikke skortet på advarsler.....men her vandt økonomien.
Mit mål er at skabe et superlækkert drivhus i skønne omgivelser, hvor hyggen og dyrkningen skal gå hånd i hånd - uden det behøver at koste en bondegård!
Mit mål er at skabe et superlækkert drivhus i skønne omgivelser, hvor hyggen og dyrkningen skal gå hånd i hånd - uden det behøver at koste en bondegård!
Sokkel
Vi bestilte vort drivhus en torsdag i uge 41, og tirsdag formiddag i uge 42 holdt lastbilen i gården. Leveringen bestod af 3 dele, og chaufføren fik det hele sat af inde i garagen. Super service og hurtig levering. Så kunne vi komme i gang. Vi havde hørt meget om uduelige byggeanvisninger, så jeg havde forberedt mig grundigt ved at nærlæse byggevejledningen, samt studeret div. videoer på youtube og Julianas hjemmeside, inden vi gik i gang. Den tid var givet godt ud - og der er rigtig god hjælp at hente - det kan virkelig anbefales!
Soklen blev nemt samlet, der blev taget mål og gravet og ikke mindst punktstøbt efter alle kunstens regler. Soklen var på plads efter mindre end 2 timer.
![]() |
Bondemanden i sving med at blande beton |
![]() |
Der graves ud til sokkel |
![]() |
Vaterpasset blev brugt flittigt |
![]() |
Soklen er klar |
Samling af drivhuset
Så begyndte selve samlearbejdet af drivhuset - først siderne og gavlene - det gik nemt og smertefrit. Byggevejledningen fungerede fint, man skal læse den grundigt og følge den til punkt og prikke - så lykkes det uden de store problemer. Et par gange havde jeg vendt noget forkert, men det kunne nemt rettes. Vi har læst om dårlige skruer, og vi oplevede da også at enkelte sprang, men ikke i stor stil. Alle dele var i pakken, alt passede sammen, og vi skulle ikke korrigere med hverken huller eller ekstra skruer. Så alt i alt var det en god oplevelse at samle profilerne til drivhuset - stik imod den forventning vi har fået, ud fra de erfaringer vi har læst om.![]() |
Godt på vej |
![]() |
Vi valgte at samle drivhuset på soklen |
![]() |
Pludselig var der et nyt element i haven - det tegner godt! |
![]() |
Det begynder at ligne et drivhus |
Gulv
Der er mange overvejelser at gøre sig, når det kommer til gulvet i drivhuset. Skal der være bede, fliser, tegl eller noget helt andet. Jeg har valgt, at der skal være fliser i hele drivhuset. Jeg vil gerne dyrke i beholdere, og så skal huset også bruges til ophold, og jeg synes, et helt gulv er hyggeligst. Desuden giver det mulighed for at flytte rundt på tingene.
I bunden kommer herregårdssten, som vi havde i forvejen. De stammer fra en terrasse, som jeg engang anlagde, og som siden er fjernet. Nu kommer de til ære og værdighed igen - og det passer mit genbrugshjerte godt.
En lang proces men I kom godt igennem det. Mon ikke nogen kan få glæde af at læse jeres erfaring om drivhusbyggeri, det tror jeg bestemt.
SvarSletOg som min bondemand siger: en veldokumenteret proces! Jeg håber, der er nogen, som kan få glæde af erfaringen - jeg har i al fald selv slugt slige erfaringer undervejs i forløbet.
SletTak for beskrivelsen. Mit er magen til, og ligger i carporten og venter. Mht til soklen, Er den forankret i beton? Og brugte i en form for silicone til vinduerne? Vil helt sikkert vende tilbage hertil mange gange, når jeg går i gang...forhåbentlig i påsken. 😄 Tak. Mvh Lene
SvarSletGlæd dig! Selvom jeg har haft mit drivhus ganske kort, så er jeg allerede så glad for det. Dejligt du kan bruge beskrivelsen. Vi har punktstøbt soklen 6 steder, og vi har ikke lagt glassene i silikone, undtagen glassene i døren - de sidder fast i silikone.
SletHejsa Frede - hvor er det bare blevet et flot drivhus! Vi overvejer at tilføje drivhus til vores sortiment på https://jmkiil.dk/redskabsskur-og-hytter/ - kan du anbefale Halls universal?
SvarSlet