søndag den 1. december 2019

1. december

Adventskransen


Endelig blev det 1. december! Hvor har jeg glædet mig til at tage hul på netop denne måned i år. Jeg har gjort mig en del overvejelser og forberedelser her på bloggen. I dag lyder nemlig startskuddet til Fredes julekalender!


Hver dag vil der være et indlæg fyldt af julerier med et strejf af have, natur og grønt. Små gør-det-selv-ting, hygge ude og inde samt ideer til at bruge det, man kan finde i have og skov. Der vil sågar være en lille give-away!

Da 1. december i år falder sammen med 1. søndag i advent starter jeg med årets adventskrans.


Hos mig er den i år blevet meget enkel og rustik. Hvide lys på en grøn og saftig bund af pudemos garneret med lærkegrene og echeveria - det hele er samlet i en opsats af zink.


Adventskransen bliver hos os flittigt brugt, den bliver tændt hver aften, når vi spiser aftensmad, og den har dermed fast plads i køkkenvinduet.


Mine adventskranse er som regel med hvide lys og rustikke - andre gange har de været bundet som kranse på mere traditionel vis - uden dog at være det. Du kan se et eksempel her.


Glædelig december til dig!
 
 
 
 
________________________________________________
 
 
 
 
 
 
 
Lågen i morgen gemmer på mos og udendørspynt
 
 

6 kommentarer:

  1. Flot krans, hvad ser vi i baggrunden? Lammeskind? Flot farve.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - den er helt enkel. Det er et lammeskind, som oprindeligt var gråt, men som er blevet turkis efter at have levet i drivhuset!

      Slet
  2. Svar
    1. Tak - jeg er er ret glad for de farver.

      Slet
  3. Så hyggeligt med en julekalender :-) Det er også naturfarverne, jeg foretrækker - det er den dejligste tid lige nu.

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt du følger med :-) December er skøn!

      Slet