lørdag den 26. september 2020

Fra sensommer til efterår



Efter at have nydt de mange smukke sensommerdage er vi gået i efterårsmode. Blæst, regn og skyer har præget de seneste dage. Haven bærer præg af skiftet, tegnene er mange både i farver, blade, lyset og temperaturen. Det kan nu også noget det med efteråret - der er en ganske særlig stemning af sidste-øjebliks-blomstring kombineret med forfald og duften af muld.




Snart vil jeg i gang med efterårets projekter i haven. Der er nogen bede, som skal forandres, så der bliver brug for at flytte, dele og plante især stauder. Jeg har også modtaget en kasse forårsløg, som jeg bestilte for længe siden. Den indeholder både mange allium og lidt tulipaner - de skal i jorden som små lykkedepoter.

Sæsonen 2020 har budt på rigtig meget havetid, alligevel synes jeg, tiden er fløjet afsted derude. I år har vi brugt haven flere gange ved festlige lejligheder - det har været skønt med gæster, som også nød vores lille plet.

Sidste weekend var ingen undtagelse - her fik vi endelig fejret yngstedatteren og hendes konfirmation. Det blev en dejlig dag - højtidlig, sjov, varm og kærlig. Vi spiste i et lille forsamlingshus tæt herved, og senere tog vi hjem, hvor haven blev indtaget af store og små. Dagen startede i dis, men endte i det smukkeste solskin.


For et par da
ge siden vågnede jeg med ondt i halsen, fik besked på at blive hjemme og blive testet. Det er der gået nogen døgn med, heldigvis var testen negativ - halsen er i bedring, og jeg er meget lettet over ikke at have udsat mine gæster for smitte. Men det bliver en lang vinter med det coronaspøgelse!





mandag den 7. september 2020

Travl september

 Vi tæller dagene og arbejder hårdt på at gøre klar til konfirmation for yngstepigen. Vi glæder os til at fejre hende om knap to uger.

Indtil videre er hækken klippet, græsset slået og køkkenhaven og drivhuset ordnet. Endnu er der tid at løbe på, så resten af haven skal nok nå også at få en overhaling. 

Bordpynt og maden er på plads - vi skal spise i et lille forsamlingshus tæt herved, derefter tager vi hjem og får kaffe og tapas. Vi synes, det er dejligt, at noget af festen foregår herhjemme - det er bare mere uformelt og afslappet. Børnene leger, og de voksne daffer lidt rundt med kaffekoppen og slår sig ned, hvor der er plads. Vi håber på smukt septembervejr med sol og blå himmel, så haven kan nydes, og kaffen måske endda indtages udendørs. 

I krukkerne bliver det hvide og grønne nuancer - det var allerede bestemt i foråret, og det har konfirmanden ønsket at holde fast i. De første krukker er plantet til. Indtil videre har de ophold på terrassen, når vi nærmer os dagen, bliver de placeret ved indgangene.

Der er endnu meget, som skal gøres - men vi når det nok. Bare Coronaspøgelset holder sig på afstand - jeg kan næsten ikke bære, hvis festlighederne igen skulle blive udsat. Så vi holder vejret og skæver smånervøst til smittetallene og nye restriktioner.

I mellemtiden nyder vi forberedelserne og dagene i haven. Der er ingen tvivl om, at sensommeren har indfundet sig derude - de røde farver spiller i den lave, bløde sol, og de skønne roser remonterer. Morgnerne er kølige, og disen ligger over markerne. Op ad dagen varmer solen dog stadig, og midt på dagen er der stadig lunt og godt - man må dog tage sig i agt for en hurtig byge.






mandag den 31. august 2020

En sidste sommerdag



31. august - absolut sidste sommerdag 2020! En smule vemodigt, men hvilken smuk dag! Vi har haft rigtigt sensommervejr med sol og stille vind. Men nu er sommeren uigenkaldeligt slut - i al fald ifølge kalenderen. Vi kan stadig håbe på en Indian Summer i løbet af september - det ville være skønt!

I haven er sensommerstauderne i fuld gang. Flammebedet lever op til sit navn med røde, gule og orange farver. Før i tiden har jeg ikke fået montbretia til at trives i haven, men jeg skal da lige love for, at de har fået fat her.

Det cirkelrunde græsbed domineres af enorme hjortetrøst - dahliaerne, kertepileurt, solhat og græsserne får næsten ikke et ben til jorden!

 Haven er smuk i aftensol - her et kig fra det hvide bed mod flammebedet. Magnoliaen ved siden af har mange blomster her i sin anden blomstring i år - mange flere end den plejer på denne tid.

 Det lange kig fra krukken og hele vejen ned i den anden ende af haven.

Jeg er rigtig glad for pavillonbedet, som er ved at vokse godt sammen og som mestendels består af grønne nuancer. Selv vandet i fadet er grønt...:-) Den fine russiske kulsukker i baggrunden er et rigtig fint indslag i bedet med sine specielle, lime farver.


Det er efterhånden nogen dage siden vi sidst har siddet i pavillonen, men sådan en sensommeraften lokker den godt nok én derud. Jeg er vild med de grønne bede - lige nu er det kun de flittige cosmos/stolte kavalerer, som for alvor bidrager med farver.


Det fine sensommersolskin lokkede mig alligevel væk fra haven og en tur i skoven langs åen. Turen fra Gødding Skov til Randbøldal er utrolig smuk med stejle skænter på den ene side og åen i en lille eng på den anden - før stejle skrænter rejser sig på den anden side af åen. 


Ingen af pigerne ville med, selvom jeg lokkede med et gensyn med deres børnehave-yndlingssted ved det, der kaldes Markedspladsen - det var dengang det bedste sted af alle, når skovbørnehaven var på tur. Ingen af pigerne mente, de nogensinde havde været dér? Hvordan kan det slettes af deres hukommelse - mon de ville genkende det, hvis de var gået med?



tirsdag den 25. august 2020

Plænekvaler

Endelig er vi på den anden side af høsten - det har vi egentlig været i mere end en uge, men først nu begynder der at falde ro over dagene, så der igen er tid til at kigge blogs og gå i haven.


Jeg har kastet mig over plænen! Jeg er ikke rigtig en plænekvinde, jeg går ikke så meget op i det med mos, mælkebøtter og smukt skårne kanter. Men jeg kan godt lide at plænen er grøn og rimelig kortklippet - det giver sådan en fin baggrund til bedene. Faktisk er det i år lykkedes mig at slå græsset hver tredie dag hele sæsonen, så plænen har taget sig pænt ud. Altså lige indtil vi ramte august! Faktisk har plænen ikke været slået i august overhovedet - så her var efterhånden et temmelig tykt lag grønt græs - måske bedst egnet til en større flok køer.


I aftes tog jeg fat på at genetablere en kortklippet plæne - mere passende til en have. Første omgang med en plæneklipper, som var sat i en lidt høj skærehøjde, resulterede i en ordentlig omgang hø. Det var så her, jeg måtte bide i det sure æble og finde løvrive og trillebør frem og begynde at rive alt græsset sammen og få det kørt væk. Virkelig et hadejob, som jeg for alt i verden forsøger at undgå. Hvis der efter slåning ligger lidt græs, kører jeg hellere en tur over det dagen efter igen, fremfor at give mig til at rive... Jeg har hørt om græsopsamler og bioklip, men den slags finurligheder er min plænetraktor ikke udstyret med, desværre.

Men revet blev plænen, og efter den omgang var den ikke videre køn! Klipningen var temmelig ujævn, fordi sådan en lang plæne er fugtig i bunden, og så lægger græsset sig ned der, hvor hjulene kører. Der var ikke andet for end at tage endnu en tur med plænetraktoren - denne gang i normal klippehøjde. For at det ikke skulle være løgn, var jeg nødt til at ty til løvriven igen for til sidst at slå plænen for 3. gang - denne gang i modsat køreretning!

Nu er plænen så rimelig ok at se til - i al fald på afstand! Nu venter et par dages regn, og så skal jeg have gang i plænedyret igen, og SÅ tror jeg, den er der!

mandag den 17. august 2020

In her prime

Nu står den, som jeg allerbedst kan lide den! Meget fyldig med sine tusindvis af små, grønne knopper, som tilsammen danner den fineste bedkant eller det smukkeste modspil til buske og stauder.

Jeps, det er såmænd den helt ordinære staude sankthansurt jeg hylder her. 'It's in her prime', hvis du spørger mig. Den er jo også fin inden sensommeren og såmænd også efter udspring, men lige nu er den aller, aller smukkest.

Det er oven i købet en nem staude, som formerer sig uden de store sværdslag, holder sig stående (næsten) og så kommer den bare igen og igen. For at det ikke skal være løgn, er den også nøjsom og klarer sig forholdsvis godt i en tid uden regn.

Jeg bruger den som kantplante langs mit lange kig, som smukt fyld i det grønne bed, som bund i bedet med hængepil og som neutral selskabsplante i staudebedet. I buketter udgør den det grønne islæt og hjælper med at holde de andre blomster på plads. Den kan det hele!



__________________
__________________



Efter 12 hektiske og meget varme dage er høsten i hus - både vores, svogers og naboens - så køres mejedyret i pit. Vores eget halm er under tag - det, der endnu ligger på marken, er solgt, snart kommer det også væk. Det har været en nem høst med alt det høstvejr, vi har kunnet ønske os. Samtidig har der været god vægt og pæne kerner i kornet, og det har været på sit højeste - i sin prime så at sige - da mejetærskeren kom forbi, så høsten 2020 vil gå over i gårdens historie som én af de gode, hvor både vejr, maskiner og avl har spillet noget nær max!




Ham takker alle vi med sang
for alt, hvad han har givet, 
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet.

______________________________________


P.S. Titlen på indlægget er inspireret af titlen på en fantastisk bog, som jeg pludselig får lyst til at genlæse! 'The Prime of Miss Jean Brodie' af Muriel Spark, 1961. Mon I kender den?





lørdag den 8. august 2020

Vanding

Normalt vander jeg ikke en hel masse i haven, selvom vi får hedebølge. Det nyplantede får væde, derudover må det meste klare sig. Men i år vil jeg forsøge at holde haven pæn, fordi vi skal have konfirmation i september, og der er nu engang ikke så meget ved en afsvedet have. Så nu vander jeg.

Plænen gør jeg ikke noget ud af - den bliver hurtigt grøn igen, når der kommer regn - og det gør der vel inden midten af september? Det er bedene - så som pavillonbedet herover - jeg koncentrerer mig om, så de ikke skal blive svedet fuldstændig af.

Bedet her langs huset med hortensia Annabell og pil er rigtigt fint i år. Bedet bliver til det hvide bed, og overgangen er flydende - det fungerer så fint.

Sensommerbedet skal også holdes med vand, frodigheden har sin pris.

I det nye staudebed klæder tidselkugle, rosen Bonita og den fligedbladede hyld hinanden.

Det blå/lilla bed er blevet til sommerfuglebedet! Stærkt ført an af sommerfuglebuske i den fineste farve. Sammen med de nedklippede stauder, som har skudt på ny og blomstrer igen, leverer de føde til en stor sværm af sommerfugle - så fint!

Ærteblomsterne er endelig kommet i gang - jeg elsker de klatrende planter og deres duft. De står ved den lille terrasse ved drivhuset. I disse dage skal der vandes en hel masse i drivhuset - og der høstes tomater i massevis.

I mit sidste indlæg var jeg frustreret over det nye blogger. Dette indlæg er lavet på ny blogger helt uden problemer - jeg har bare skiftet browser fra Explorer til Chrome. It did the trick!



onsdag den 5. august 2020

Rødlige toner i sensommerbedet

 

Jeg var ellers forberedt på sommer og sol, men dagen startede med skyer, blæst og regn! På den anden side er det jo også min sidste feriedag, så jeg burde jo vide, at sommeren først kommer i morgen!

 
Sommeren er velkommen! Selvom jeg ikke er vild med alt for høje temperaturer, trænger jeg til at mærke sol og varme.



Mit cirkelrunde sensommerbed står i fuldt flor. Græsser, kertepileurt, dahlia, hjortetrøst i mandshøjde og solhat dominerer i bedet nu.


Jeg synes, kombinationen af kertepileurt og græsserne er forrygende. De lette græsser med den overhængende vækst og kertepileurten, som bidrager med de røde spir.


Farverne i bedet er holdt i de røde toner, fra de lyserøde roser til den meget mørke parykbusk og næsten alle nuancer der imellem - dog ikke postkasserødt! Bedet vil stråle fra nu og til frosten sætter ind - så der er virkelig valuta for pengene.



Jeg forsøgte mig med at skrive dette indlæg i det nye blogger, men da jeg begyndte at sætte billeder ind, fik jeg et meget lille felt, hvor jeg skulle scrolle mig gennem indlægget uden mulighed for se andet end et lille bitte udsnit ad gangen. Sådan noget møg! Oplever I andre det samme?
Jeg gik fluks tilbage til det gamle blogger, men det er vist kun en stakket frist.

mandag den 3. august 2020

Festivitas i haven

Wow! Er helt væltet bagover af respons og interesse omkring mit seneste indlæg. Det giver håb for havebloggernes fremtid, at så mange aktivt tager del i snakken. Tusinde tak for bidrag med forskellige vinkler her og på de andre blogge, hvor temaet blev taget op.

En meget tidlig morgen ved drivhuset.

 
I samme forbindelse lavede jeg en lille undersøgelse på min instagramstory, hvor jeg spurgte, om mine følgere også læste haveblogs. Og det var der faktisk overraskende mange, der gjorde. Det gør mig glad, at medierne bruges parallelt - for jeg er glad bruger af i al fald 3 af dem - og så er der da en fremtid for haveblogs!



I det sidste indlæg proklamerede jeg også, at jeg aktivt ville til at følge med hos flere havebloggere og opsøge nye. Min blogliste er blevet udvidet, og der er faktisk en del aktivitet! Men min intension om at kommentere mere faldt i første omgang til jorden, for jeg blev overhalet indenom af livet - på den gode måde! Jeg har haft aldeles travlt med at arrangere fest den forløbne uge!

Fredag aften var vejret eminent, så det var en fornøjelse at forberede havefesten!

Bondemanden havde 40 års jubilæum her på gården lørdag d. 1. august - og et par dage i forvejen blev det ret spontant besluttet at fejre det med en havefest på dagen. Vi besluttede os om onsdagen, efter at have taget vejrudsigten i ed, og inviterede samme dag på Messenger og sms omkring 60 mennesker - med deadline for svar allerede dagen efter! Og så gik vi ellers i gang med at skaffe pavilloner, borde, stole, mad og drikkevarer, musik og kulørte lamper!

Efter nogen hektiske dage var vi klar til ryk ind lørdag aften,



Jeg havde bundet ranker til teltet af blomster fra grøftekanten, på bordet var der solsikker og morgenfruer.

Vi har en del erfaring for spontane sommerfester - da vi var unge, holdt vi hvert år i mange år en stor fest i haven - altid med få dages varsel, for at vi var sikre på godt vejr. Så for mange af de inviterede var der en del nostalgi indblandet, og i løbet af få timer onsdag eftermiddag strømmede det ind med flere end 40 glade tilmeldinger.

Flaget var naturligvis hejst, og grillen tændt.

Vi endte med at blive knap 50 mennesker til festivitas for bondemanden, og sikke en skøn aften! Det startede lidt blæsende, men senere stilnede vinden af, og det blev en lun sommeraften og -nat. Der var et leben og en snak, og alle hyggede sig vist.

Pavillonerne var sat i en bue foran terrassen - det fungerede rigtig godt.


På terrassen var der ta'-selv-bord og en lille udstilling af luftfotos af gården gennem tiderne.

En uventet sidegevinst for mig var, hvor skønt det var, at haven blev brugt. Ud over vi jo sad i haven, var alle vist på havetur og var meget interesserede i de forskellige bede og planter. Det gjorde mig vildt glad at se, hvordan gæsterne gik rundt i haven, fandt en bænk og slog sig ned eller stak næsen i en blomst og snusede. Og så synes jeg, det klædte haven at være klædt på til fest!

En skøn sommeraften!
Vores unge mennesker synes bestemt, vi skal genoptage den gamle, årlige tradition for havefester. Nu må vi se......