I tirsdags blev VVM-redegørelsen for Ny midtjysk motorvej endelig offentliggjort. Vi vidste godt, at ét af linjeføringsforslagene ville ramme os, men nu skal jeg da lige love for, at vi har fået syn for sagen!
Lige der, hvor pilen peger, bor vi. Så med denne linjeføring lægges motorvejen tværs gennem gården. Det er meget specielt, at det pludselig bliver så konkret og meget tydeligt.
Vi er ret afklarede omkring det. Hvis det bliver aktuelt, ser vi det som en mulighed for at gøre noget andet med vore liv lidt før end først planlagt. Vi har planer om at sælge i løbet af 7-10 år, så motorvejen ville speede den proces lidt op.
Noget andet er, at det hele så jævnes med jorden - den tanke er ikke helt rar. Jeg synker lige en gang :-) Det skal vi nu nok komme overens med, men tankevækkende er det.
Foreløbig har vi fortsat kun uvisheden. For intet er endnu afgjort. Her hos os er der 3 linjeføringer i spil - én som slet ikke berører os, én som vil betyde en masse trafikstøj hos os og så den her. Skrækscenariet er den med meget trafikstøj - den frygter jeg i den grad.
Et endnu større skrækscenarie er, at man udsætter projektet på ubestemt tid, så vi efterlades i et vakuum. Ligesom vi her i området oplever det med Billundbanen - vi krydser fingre for en afgørelse, uanset om den bogstavlig talt går vores vej eller ej.
Vi har været igennem ekspropriation før, så vi ved processen er lang. Vi ruster os med tålmodighed og følger udviklingen. Hvis der skal bygges en ny motorvej, vil den være til stor gene for nogen - det kan ikke undgås.
Nu er der 8 ugers høring, hvorefter vejdirektoratet laver en anbefaling af én af linjeføringerne til folketinget - og så skal der forhandles, om der skal bygges, hvor og hvornår. Tidshorisonten er afgørende for os, for kommer der ikke en afklaring, kan det blive uendelig svært at sælge gården med dette billede in mente.
fredag den 31. januar 2020
tirsdag den 28. januar 2020
Vintergækker
Når jeg står inde og kigger over i skoven, er bunden dækket af vintergækker. Eller det ser i al fald sådan ud på afstand. Når man kommer tættere på, er der stadig en del plads mellem de små grupper, som jeg satte for et par år siden, men virkningen er ikke til at tage fejl af. En gruppe skønne vintergækker i flok.
Da de blev plantet, var der kun et par blomster i hver gruppe, siden har de spredt sig.
På engelsk Snowdrops - og måske er det, det nærmeste vi kommer sne i år?
På norsk Snøklokker - mine er ganske ordinære, men de findes i forskellige variationer.
Jeg kan nu godt lide mine helt almindelige, de passer godt her i den uplejede del af haven, skovområdet, hvor det i høj grad får lov til at passe sig selv. Jeg får lyst til at plante endnu flere ud, så vintergækkerne fylder en langt større del af skoven, men det bliver ikke i år.
Vintergækkerne breder sig hurtigere end mine erantis. De gule forårsbebudere er også i gang flere steder i skoven, men de har ikke travlt med at fylde skovbunden - de er faktisk lidt træge.
Det er et dejligt syn med de mange vintergækker på sådan en temmelig grå tirsdag. Selvom jeg var tidligt hjemme i dag, må jeg nøjes med at glæde mig over det fine view til blomsterne i skovbunden - der er ikke kræfter til lidt havearbejde. Jeg måtte en tur på skadestuen med den mellemste, og det kræver lidt af knæet med div. udfordringer med parkering, elevatorer, som ikke virker og bare almindelig løben rundt. Heldigvis kunne hun nøjes med en kraftig forstuvning i hånden og sår på knæene efter et selvforskyldt styrt på knallerten - håber, hun lærer af det!
Ikke desto mindre er det skønt at kunne glæde sig over de små ukuelige vintergækker - de er trofaste og bringer hvert år håb om lysere tider.
lørdag den 25. januar 2020
Små skridt
Lørdagen bød på fint vejr fra morgenstunden, så min dag startede i haven. Det var dejligt at komme ud og få rørt sig lidt, selvom jeg ikke kan ret meget af gangen. Men lidt har også ret.
Jeg fik gravet en lille smule græs af ved pavillonen, så der kan etableres bede rundt om. Det er virkelig små skridt - et ad gangen! Jeg gad ikke engang tage et billede af det, så lidt er det! Men lidt hver gang jeg kommer i haven, bliver også til noget. Jeg er næsten rundt på ydersiden, og så mangler der noget græs inde i huset.
Jeg har plantet to roser på hver side af indgangen - The Generous Gardener - som jeg glæder mig overordentlig meget til. Og så er der kommet en blå frilandsvin i jorden. Bladene fra vin er noget af det fineste, spørger du mig. På den side jeg er ved at grave ud nu, er der skygge. Her skal der plantes en tobakspibe.
Jeg ser det for mig - pavillonen dækket af grønt flankeret af skønne roser og blå vinklaser - jo, drømmene er intakte! Der er lang vej endnu, men vejen derhen kan jeg jo virkelig godt lide - processen i projekterne er det bedste, mange små skridt skal nok få det i mål.
Ind imellem arbejdet med græstørvene gik jeg i gang med mine hængepil - de skulle have deres årlige barbering. De var blevet voldsomt store, og alle 3 havde fået lange, lange skud fra foden af.
Normalt klipper jeg løbende vildskuddene af i sæsonen, men der var ikke så meget normalt over sidste sæson - i al fald ikke over arbejdsindsatsen i haven. Nu er 2 ud af 3 hængepil skåret helt tilbage. Hvert år tænker jeg, om det mon går, og hvert år skyder de lystigt masser af fine, hængende grene og kommer til at fylde alt for meget. Så jeg tænker også, det bliver sådan i 2020.
Jeg fik gravet en lille smule græs af ved pavillonen, så der kan etableres bede rundt om. Det er virkelig små skridt - et ad gangen! Jeg gad ikke engang tage et billede af det, så lidt er det! Men lidt hver gang jeg kommer i haven, bliver også til noget. Jeg er næsten rundt på ydersiden, og så mangler der noget græs inde i huset.
Jeg har plantet to roser på hver side af indgangen - The Generous Gardener - som jeg glæder mig overordentlig meget til. Og så er der kommet en blå frilandsvin i jorden. Bladene fra vin er noget af det fineste, spørger du mig. På den side jeg er ved at grave ud nu, er der skygge. Her skal der plantes en tobakspibe.
Jeg ser det for mig - pavillonen dækket af grønt flankeret af skønne roser og blå vinklaser - jo, drømmene er intakte! Der er lang vej endnu, men vejen derhen kan jeg jo virkelig godt lide - processen i projekterne er det bedste, mange små skridt skal nok få det i mål.
Ind imellem arbejdet med græstørvene gik jeg i gang med mine hængepil - de skulle have deres årlige barbering. De var blevet voldsomt store, og alle 3 havde fået lange, lange skud fra foden af.
Normalt klipper jeg løbende vildskuddene af i sæsonen, men der var ikke så meget normalt over sidste sæson - i al fald ikke over arbejdsindsatsen i haven. Nu er 2 ud af 3 hængepil skåret helt tilbage. Hvert år tænker jeg, om det mon går, og hvert år skyder de lystigt masser af fine, hængende grene og kommer til at fylde alt for meget. Så jeg tænker også, det bliver sådan i 2020.
tirsdag den 21. januar 2020
Tyvstart
Jeg kom forbi vort mirabelletræ i sidste uge og blev noget overrasket over at se, hvor meget knopperne allerede svulmer. De er næsten bristefærdige. Den milde januar sætter skub i alting. Også mirabellens yndige blomster.
Jeg plukkede en buket grene ind til drivning. Det bliver hermed buketten for uge 4. Der er ikke gået mange dage, før blomsterne sprang ud inde - yndige og sarte.
Hvert år slår det mig, at der er ikke meget, der kan måle sig med et blomstrende mirabelletræ i det tidlige forår. Et brusende syn, som selv de ædleste buske og træer ikke kan leve op til. Der er en summen og et leben i sådan et træ, og skønheden er slående.
Hvert år plukker jeg grene ind, før det for alvor går løs ude. Jeg tager så at sige forskud på glæderne og tyvstarter.
I år er det en meget tidlig tyvstart. Hvis den milde, grønne vinter fortsætter, varer det ikke længe, før mirabellerne springer ud, og så må man krydse fingre for, at frosten ikke pludselig svirper over land. Hvis det sker, mens træerne blomstrer, bliver der ingen frugt. Nu er jeg ikke ligefrem afhængig af mirabellerne - faktisk er det ganske få, som finder vej til min og familiens ganer, så det er på den måde ingen ulykke. Men tunge grene med moden, gul frugt er ligesom formålet med det hele - og insekterne elsker det.
Indtil videre nyder jeg min fine buket af mirabellegrene. Den skubber til forårsforventningerne - en berusende tyvstart!
Jeg plukkede en buket grene ind til drivning. Det bliver hermed buketten for uge 4. Der er ikke gået mange dage, før blomsterne sprang ud inde - yndige og sarte.
Hvert år slår det mig, at der er ikke meget, der kan måle sig med et blomstrende mirabelletræ i det tidlige forår. Et brusende syn, som selv de ædleste buske og træer ikke kan leve op til. Der er en summen og et leben i sådan et træ, og skønheden er slående.
Hvert år plukker jeg grene ind, før det for alvor går løs ude. Jeg tager så at sige forskud på glæderne og tyvstarter.
I år er det en meget tidlig tyvstart. Hvis den milde, grønne vinter fortsætter, varer det ikke længe, før mirabellerne springer ud, og så må man krydse fingre for, at frosten ikke pludselig svirper over land. Hvis det sker, mens træerne blomstrer, bliver der ingen frugt. Nu er jeg ikke ligefrem afhængig af mirabellerne - faktisk er det ganske få, som finder vej til min og familiens ganer, så det er på den måde ingen ulykke. Men tunge grene med moden, gul frugt er ligesom formålet med det hele - og insekterne elsker det.
Indtil videre nyder jeg min fine buket af mirabellegrene. Den skubber til forårsforventningerne - en berusende tyvstart!
søndag den 19. januar 2020
Buketten uge 3
I det skønneste solskin var det oplagt at gå på jagt efter buketten for 3. uge. Det blev til denne minibuket af de allertidligste løgblomster i min have.
Vintergækker - Snowdrops - Snøklokke - Snödroppe
Fantastisk lille fighter - så fin og sart og alligevel så ukuelig. Man behøver ikke engang bekymre sig om, det nu bliver rigtig vinter - de her, de klarer det hele.
Samtidig giver de os håb om forår, grønne spirer og lysere tider.
God søndag!
fredag den 10. januar 2020
Buketten uge 2
Som fortalt tidligere har jeg taget en udfordring op på Instagram: bind en buket hver uge af det, du kan finde i haven og i naturen lokalt. Det er en udfordring, som ligger lige til mit højreben, for det er én af mine kæpheste, at der altid er noget derude, som kan plukkes med ind i en buket - så selvfølgelig er jeg på.
Anden uge i januar er ikke det nemmeste tidspunkt at lave buketter i haven, men det er muligt! Min buket er blevet grøn - og grøn i mange variationer og med forskellige strukturer.
Vådt og koldt var det derude, men ret hurtigt havde jeg klippet nok til buketten.
Jeg trak ind i drivhuset for at binde de mange elementer sammen - der er trods alt lunere, selv sådan en mørk fredag.
Buketten bæres af et par grene fra hassel og syren samt hyben fra en klatrerose. Den brogede benved lyser vældig op og skaber lidt liv i gaden.
Hvis du vil se min buket fra uge 1, kan du kigge her.
Hvis du vil følge udfordringen på Instagram, kan du følge #projektbuket2020 og #projektbuket_ugex.
Anden uge i januar er ikke det nemmeste tidspunkt at lave buketter i haven, men det er muligt! Min buket er blevet grøn - og grøn i mange variationer og med forskellige strukturer.
Vådt og koldt var det derude, men ret hurtigt havde jeg klippet nok til buketten.
Jeg trak ind i drivhuset for at binde de mange elementer sammen - der er trods alt lunere, selv sådan en mørk fredag.
Buketten bæres af et par grene fra hassel og syren samt hyben fra en klatrerose. Den brogede benved lyser vældig op og skaber lidt liv i gaden.
Der var overraskende meget at gribe fat i - sikkert hjulpet godt på vej af den milde vinter. Der er ikke meget visenhed og grå januar over denne frodige buket.
Faktisk synes jeg, det er en lækker buket grønt, hver for sig ser de enkelte elementer ikke ud af meget, men sammen står de frodigt og friskt og minder os om, at det ikke er helt så gråt derude, som det ser ud til ved første øjekast.
Buketten gør det godt i drivhuset her, men den vil også være fin på terrassebordet eller ved fordøren. Men skønnest på spisebordet, hvor man har tid til rigtig at gå på opdagelse i de mange grønne nuancer og glæde sig over, hvad haven kan levere midtvinter.
Hvis du vil se min buket fra uge 1, kan du kigge her.
Hvis du vil følge udfordringen på Instagram, kan du følge #projektbuket2020 og #projektbuket_ugex.
mandag den 6. januar 2020
Pavillonbedet - nu med pavillon
Endelig! Endelig kan Pavillonbedet leve op til sit navn! Nu er pavillonen blevet samlet og sat på plads.
Pavillonen udmærker sig så ved, at den er næsten usynlig i gråvejr! Jeg håber, at I kan få en ide om, at nu står den der altså.
Historien om pavillonen startede i den tørre sommer '18, hvor jeg på FB lagde billet ind på og fik en pavillon, som vi måtte få for at pille den ned. Midt september '18 fik vi den skilt ad og transporteret hjem - der er et indlæg om det her. Siden har den ligget skilt ad i mange dele i kanten af matriklen - fuldstændig overgroet af brændenælder.
Jeg var efterhånden ved at opgive projektet, for bondemanden var mildest talt ikke begejstret. Men da jeg i lørdags meddelte, at nu var Pavillonbedet endnu engang gjort klar til pavillon - luget og alting - så kom der pludselig gang i sagerne - uvist af hvilken grund. Men bondemanden var på!
Søndag formiddag gik vi i gang. De forskellige dele blev gravet frem, og vi brugte lidt tid på samle puslespillet, for vi kunne jo ikke helt huske, hvordan den skulle samles... Rendegraveren holdt taget, og så kom der gang i svejseapparatet.
Der var mange udfordringer undervejs, og hele mandskabet var i sving med at holde og ase og mase. Min assistance var begrænset, men min opbakning var total!
Jeg havde en forventning om, at projektet ville tage flere dage, men ved fælles hjælp lykkedes det faktisk at blive færdige samme dag.
Da konstruktionen var færdig, kørte vi hele molitjavsen om i haven og fik den manøvreret på plads. Sådan en rendegraver er ret handy, når noget stort skal flyttes.
Pavillonbed nu med pavillon! Der mangler lidt forankring, og så skal der laves bund og selvfølgelig plantes klatreplanter!
søndag den 5. januar 2020
#projektbuket2020
Underlig titel på indlægget? Forklaring følger her. På Instagram er jeg gået med på en udfordring stillet af @plante_liv. Udfordringen går ud på at plukke en buket lokalt én gang om ugen i 2020. Billederne af buketterne lægges op på Instagram under hashtagget #projektbuket2020 & #projektbuket_ugeX.
Her er uge 1 fra min have
Det er noget af en udfordring at finde noget til buketter hele året, især lige nu, men det behøver jo ikke være blomster. Jeg tænker, vi vil komme til at se tørrede frøstande og grønne buketter også.
Jeg synes, det er sjovt at sætte fokus på, at haven kan bruges hele året - også om vinteren. At det gælder om at lægge mærke til de små ting. Og så er det bæredygtige buketter :-)
Jeg vil vise mine buketter her på bloggen, og det kunne være sjovt, hvis du har lyst til at joine udfordringen enten på din blog eller Instagram. Det behøver jo ikke være hver uge - der er heldigvis frit slag!
Her er uge 1 fra min have
En lille minibuket med kejserbusk, troldnød, hasselrakler, broget benved og judaspenge.
Det er noget af en udfordring at finde noget til buketter hele året, især lige nu, men det behøver jo ikke være blomster. Jeg tænker, vi vil komme til at se tørrede frøstande og grønne buketter også.
Jeg synes, det er sjovt at sætte fokus på, at haven kan bruges hele året - også om vinteren. At det gælder om at lægge mærke til de små ting. Og så er det bæredygtige buketter :-)
Jeg vil vise mine buketter her på bloggen, og det kunne være sjovt, hvis du har lyst til at joine udfordringen enten på din blog eller Instagram. Det behøver jo ikke være hver uge - der er heldigvis frit slag!
lørdag den 4. januar 2020
Solskin og lørdag
Sikke en formiddag i haven. Høj sol og stille - til trods for at vi blev vækket af blæst, sne og regn.
Jeg har tilbragt et par timer i haven - og nydt den klare sol.
Jeg har også fået noget fra hånden. Lugestolen kom frem igen, og jeg fortsatte arbejdet med pavillonbedet - og faktisk blev jeg færdig! Det holdt hårdt til sidst, hvor det blev koldt for hænder og fødder, men jeg holdt ud, for jeg var så tæt på målet.
Her ses efter-billedet. Der er ryddet op og luget. Trillebøren står med højt læs, jeg må have nogen til at tømme den.
Her er før-billedet fra i torsdags - da kunne man ikke se, hvor plænen sluttede og bedet begyndte. Det er der så rettet op på nu.
Nu vil jeg fortsat nyde det fine vejr og fridagen. Første arbejdsdag i går var hård ved knæet - forhåbentlig var det bare opstartsvanskeligheder efter ferien. Jeg er lykkelig for, at jeg på trods af knæet kan lave lidt i haven. Det er og bliver mit fristed, hvor jeg slapper af, finder energi og lader op.
Jeg har også fået noget fra hånden. Lugestolen kom frem igen, og jeg fortsatte arbejdet med pavillonbedet - og faktisk blev jeg færdig! Det holdt hårdt til sidst, hvor det blev koldt for hænder og fødder, men jeg holdt ud, for jeg var så tæt på målet.
Her ses efter-billedet. Der er ryddet op og luget. Trillebøren står med højt læs, jeg må have nogen til at tømme den.
Nu vil jeg fortsat nyde det fine vejr og fridagen. Første arbejdsdag i går var hård ved knæet - forhåbentlig var det bare opstartsvanskeligheder efter ferien. Jeg er lykkelig for, at jeg på trods af knæet kan lave lidt i haven. Det er og bliver mit fristed, hvor jeg slapper af, finder energi og lader op.
torsdag den 2. januar 2020
Så er havesæsonen 2020 i gang
Sædvanen tro skydes havesæsonen her på matriklen i gang én af de allerførste dage af januar. Som regel handler det om at luge, således også i år.
Mit knap et år gamle pavillonbed er groet fuldstændig efter. Man kan end ikke se, hvor plænen ender og hvor bedet begynder. Det er jeg gået i gang med at gøre noget ved i dag. Frem med lugestol, klør fem og godt med varmt tøj.
Det var faktisk ret rart at komme ud i frisk luft - og så kunne jeg jo tydeligt se, hvor langt jeg kom.
Efter halvanden time begynder bedet at tegne sig igen - nu er jeg i al fald startet! Det er mest græs, og det er forholdsvis nemt at hive op af den fugtige jord.
Der er en del timer her endnu, og efter det endnu flere lignende bede. Heldigvis er der stadig god tid, og så længe der ikke er frost og sne, kan der tages forskud på glæderne og rykkes græstotter op!
Jeg nåede hen til spejlbassinet i dag. I morgen skal jeg på arbejde igen, men så er der jo en hel weekend, hvor der måske bliver mulighed for at tage en tørn mere.
Det kan virke uoverskueligt med bede som dette - ja, i det hele taget med en have, som har været forsømt, men i haven, som i livet i øvrigt, må man huske på 'At spise en elefant i én mundfuld er umuligt, men i bidder kan det lade sig gøre.' (Chris McDonald)
Mit knap et år gamle pavillonbed er groet fuldstændig efter. Man kan end ikke se, hvor plænen ender og hvor bedet begynder. Det er jeg gået i gang med at gøre noget ved i dag. Frem med lugestol, klør fem og godt med varmt tøj.
Det var faktisk ret rart at komme ud i frisk luft - og så kunne jeg jo tydeligt se, hvor langt jeg kom.
Efter halvanden time begynder bedet at tegne sig igen - nu er jeg i al fald startet! Det er mest græs, og det er forholdsvis nemt at hive op af den fugtige jord.
Der er en del timer her endnu, og efter det endnu flere lignende bede. Heldigvis er der stadig god tid, og så længe der ikke er frost og sne, kan der tages forskud på glæderne og rykkes græstotter op!
Jeg nåede hen til spejlbassinet i dag. I morgen skal jeg på arbejde igen, men så er der jo en hel weekend, hvor der måske bliver mulighed for at tage en tørn mere.
Det kan virke uoverskueligt med bede som dette - ja, i det hele taget med en have, som har været forsømt, men i haven, som i livet i øvrigt, må man huske på 'At spise en elefant i én mundfuld er umuligt, men i bidder kan det lade sig gøre.' (Chris McDonald)
Abonner på:
Opslag (Atom)