Der er en del store træer i min have, og de står lidt i vejen på nogen af billederne, så billeder fra førstesalen ville ikke give meget mening, når først der er blade på træerne!
Vi starter mod vest med irisbedet til højre, magnoliaen og bagerst et blandet bed. Til venstre, hvor der nu er mark, lå min køkkenhave, indtil tiden blev knap med småbørn. Måske genopstår den en dag. Grenene i forgrunden er fra vandgranen.
Taget samme sted fra mod syd (vandgranen blander sig fortsat). Det er afdelingen vi renoverede i efteråret. Der er staudebed og den store hængebirk med kyssebænken ved foden.
Her mod syd med det ny staudebed til højre og det gamle til venstre.
Mod sydøst. Egetræet står i vejen, men man aner hønsehuset og hønseskovbedet.
Så er der 'skoven', hvor jeg er ved at etablere en sti. Stien starter ved hønsehuset og kommer ud på legepladsen.
Legepladsen mod øst
Vores lille gårdhave mellem huset og garagen - mod nordøst - adgang til legepladsen og i højre hjørne til haven
Dertil kommer gårdspladsen med et bed og hængebirk samt arealet ved cykelskuret på den anden side af garagen - så har vi vist været rundt!