At vågne op den sidste dag i november til sol og klitrende frost kan da om noget sætte gang i decemberforventningerne. Julestemningen er med perfekt timing slået an.
Dagen i går med høj sol nød vi, og det ser ud til, at vi får endnu en dag med højt til himlen og lys over land. Det er tiltrængt efter så rigelige mørke novemberdage.
Jeg kom også forbi spejlbassinet her til morgen - det var så fint med is på. Weekenden ud er der -20 % rabat hos Zinkbakken, hvis sådan et spejlbassin står på ønskesedlen hos dig. Du kan følge linket her og se mulighederne.
I dag har jeg planer om, at jeg skal på kirkegården og dække med gran. Det er en 'pligt', som jeg holder meget af, men som har været lidt udfordrende i år med mit dårlige knæ. En video på facebook bliver måske min redning. Der var én som viste, hvordan man kan lægge gran på et hønsenet. Den ide greb jeg, så i går satte bondemanden et bord op i garagen og høstede noget gran, og så gik jeg i gang. Nu har jeg lavet det hele hjemmefra, så mangler jeg bare at finde ud af, om det kan fungere?
Resultatet kommer på julekalenderen i løbet af næste uge - hvordan det så end spænder af.
Og det er i morgen den første låge i julekalenderne skal åbnes - også her på bloggen. Det første indlæg er klappet og klart - jeg glæder mig!
Ja, vi har i den grad fortjent lidt sol! Fine frostbilleder.
SvarSletJeg har lagt gran på kirkegårdene hele november, og vi er begyndt at lave dekorationer - stående op ved et bord i værkstedet - for at skåne vores knæ. Så skal vi ikke ligge så længe og kravle, men kan få variation i arbejdet, og det er meget dejligt for de gamle knæ.
God søndag!
Hilsner fra Ulla