lørdag den 15. februar 2020

Vinterhaven

 

Vinterhaven anno 2020 er meget grøn. Grøn på alle måder. Græsplænen står saftig og meget frisk. Ukrudtet gror i bedene. Algerne trives gevaldigt på fliser, murværk og trævægge. Det har været lunt og vådt, derfor trives det grønne. Ja, vi kommer vist til at huske denne vinter som grøn, grønnere, grønnest.


På trods af månedslange suk efter lidt hvidt nedbør og frostklar himmel må jeg alligevel indrømme, at sådan en grøn vinterhave er ret fin her i den lave sol. Faktisk håber jeg ikke længere på sne og is, nu er løbet kørt - for min skyld må det godt bare blive forår.


De sidste par dages solskin og næsten tørvejr har gjort godt - nu ruster vi os til endnu en syndflodsagtig søndag med blæst. Endnu engang skal vinden komme fra en sydlig retning - vist sydøst - så vindbryderen (aka traktor med gyllevogn) er booket til drivhuset, den bliver kørt i stilling, når dagens arbejde er afsluttet.

 
Lørdagen er ikke startet med sol som i går, men måske har man lov at håbe, at det bliver udevejr senere.


6 kommentarer:

  1. Godt I har en vindbryder. Grønt er det, men jeg føler mig ikke overbevist om, at vi kan slippe for sne sidst i marts, jeg håber også, at vi slipper. Vand har vi rigeligt af.

    SvarSlet
    Svar
    1. Næh, det er jo ikke til at vide med sne, men jeg tror ikke, det bliver til noget særligt. Uha, hvor det blæser i nat og i dag!

      Slet
  2. Vilken härlig bild av en vårvinterdag i milt klimat! Jag tänker som du att nu kan snö och minusgrader få hålla sig borta. Förra söndans blåst fällde en stor björk som jag gärna hade haft kvar...

    Har nog inte besökt din blogg förut men nu ska jag titta runt bland inläggen :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Carina Velkommen på min blog! Ærgerligt med birken - i dag stormer det voldsom igen, men så vidt jeg kan se, står mit drivhus i god behold.

      Slet
  3. Ja det er grøn vinter nu. Vi sad herhjemme og snakkede om, at tænk hvis alt det vand var kommet som sne!!! Gad vide hvordan det hele så havde set ud. men nu kan sne og frost godt holde sig væk. Men det har jo før været sne i april, så vi skal ikke føle os for sikre..
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ikke mange år siden vi vågnede til sne 26. april, men det var heldigvis meget hurtigt væk. Måske får vi også sådan en tur i år, men jeg tror ikke, det bliver noget langvarigt eller rigtig koldt. Men nu må vi se :-)

      Slet