Havetur på krykker

For første gang, siden jeg fik mit nye knæ i mandags, har jeg været rundt i haven. Det er tørvejr og solskin, så med kameraet i lommen og mine gode venner, krykkerne, i hænderne fik jeg mig lille en havetur. Det var dejligt med frisk luft og vind i håret. Underlaget var en smule udfordrende, men det gik.

 
Dog var det en smule nedslående, for hvor det dog roder derude! Store nedfaldne grene, knækkede staudetoppe, ukrudt og mos. Sådan så det også ud i søndags, men lige nu er det så meget mere håndgribeligt, at jeg ikke har mulighed for at gøre noget som helst foreløbig. Selvom det går rigtig godt efter operationen, har det halvlange udsigter med havearbejdet. Jeg skal lige lede lidt efter ja-hatten på det punkt, kan jeg mærke ;-)

 
På trods af regn i meget rigelige mængder sker der noget derude hele tiden. Masser af krokus i mange farver, vintergækkerne er allerede på retur. Stauderne skyder vildt. Tulipaner, perlehyacinter og hyacinter har fuld fart på, og græsset gror, som blev det betalt for det.

 

Som sagt går det fint med knæet. Jeg blev opereret mandag eftermiddag, kom hjem tirsdag og går nu rundt inde uden at bruge krykkerne. Jeg træner knæets bevægelighed og styrke og kan skære ned på det smertestillende. Jeg er også træt, hviler med is på knæet og benet over hjertehøjde, modtager en masse søde hilsner og bliver vartet op af mand og børn. På mit bord står smukke buketter, som jeg stornyder - og nu har jeg også været ude i haven! Hele tiden kan jeg lidt mere og komme lidt længere, så det er godt!