Anden uge i januar er ikke det nemmeste tidspunkt at lave buketter i haven, men det er muligt! Min buket er blevet grøn - og grøn i mange variationer og med forskellige strukturer.
Vådt og koldt var det derude, men ret hurtigt havde jeg klippet nok til buketten.
Jeg trak ind i drivhuset for at binde de mange elementer sammen - der er trods alt lunere, selv sådan en mørk fredag.
Buketten bæres af et par grene fra hassel og syren samt hyben fra en klatrerose. Den brogede benved lyser vældig op og skaber lidt liv i gaden.
Der var overraskende meget at gribe fat i - sikkert hjulpet godt på vej af den milde vinter. Der er ikke meget visenhed og grå januar over denne frodige buket.
Faktisk synes jeg, det er en lækker buket grønt, hver for sig ser de enkelte elementer ikke ud af meget, men sammen står de frodigt og friskt og minder os om, at det ikke er helt så gråt derude, som det ser ud til ved første øjekast.
Buketten gør det godt i drivhuset her, men den vil også være fin på terrassebordet eller ved fordøren. Men skønnest på spisebordet, hvor man har tid til rigtig at gå på opdagelse i de mange grønne nuancer og glæde sig over, hvad haven kan levere midtvinter.
Hvis du vil se min buket fra uge 1, kan du kigge her.
Hvis du vil følge udfordringen på Instagram, kan du følge #projektbuket2020 og #projektbuket_ugex.
Du gjorde det igen, den er så flot. En god evne at have.
SvarSletTak - nu rødmer jeg helt!
SletSkøn vinterbuket. ja de grønne farver er ikke "bare" grønt. de kan virkelig changere.
SvarSletForleden tog jeg et par grene ind af kirsebærkornel. de er allerede ved at svulme, og springer ud i weekenden. Dejlige.
hilsner Gunvor
Jeg tænker også, jeg skal have grene ind til drivning snart - ellers bliver det nok også svært at blive ved med at lave buketter, hvis de skal være forskellige.
SletJeg er ikke selv den store buketbinder, men det er vældigt inspirerende, at se sådan en grøn buket.
SvarSletMange hilsener Lisbeth
Tak, jeg var selv en smule overrasket over de mange forskellige ting, jeg kunne finde. En skøn udfordring!
SletEn flot buket. Grøn er i sandhed ikke bare grøn, men det ved vi havefolk jo også godt :)
SvarSletDet gør vi - det er godt at blive udfordret på at se, hvad der egentlig er i vinterhaven.
SletGrønt er godt :)
SvarSletNemlig :-)
Slet