onsdag den 15. juli 2020

Sommerkrans

 
Jeg har bundet mig en sommerkrans.


I bondemandens stak med gammelt jern fandt jeg en jernring med en øsken på. Jeg aner ikke, hvor den stammer fra, men sikkert et eller andet maskineri. I al fald blev den inddraget til kransebinderi!


Den er da oplagt til at binde på! Jeg bandt bare på den rustne krans uden noget underlag. Lodden løvefod blev delt i små buketter, og så var det bare at binde derudaf.


Her jeg midtvejs, og det går bare derudaf!


Et styk krans med indbygget ophæng - det er da smart!


Løvefod kan med fordel klippes ned nu, så skyder den igen og kommer med en ny blomstring. Mine havde alligevel lagt sig pga. regn, så der var ikke så meget at betænke sig på - og kransen tørrer fint ind, og den kan holde længe, hvis den hænger i tørvejr.

10 kommentarer:

  1. Smart,,, Gamle jernbunker og skjulte hjørner i stald og lade kan være et skatkammer.
    Og jeg må nok osse hellere komme igang med at klippe mine løvefod ned. Vi fik regn i nat så nu har de lagt sig ned.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har ofte svært ved at klippe mine helt ned - kan ikke nænne det, men når de har lagt sig helt ned, er det meget nemmere :-)

      Slet
  2. Så flot en krans.... Må jeg spørge dig om, hvor meget du klipper din løvefod tilbage? Helt ned eller kun blomsterne? På forhånd tak, også for din skønne blog, som bliver fulgt tæt:)
    Mvh Jette Løgumkloster

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak, Jette, hvor er du sød - jeg er glad for, det du skriver :-) Sjovt, at du er med fra mit barndoms land - jeg er vokset op i Bedsted/Løgumkloster.
      Jeg klipper hele planten ned - kun hvis der er nogen spæde blade i bunden, får de lov at blive. Nogen gange har jeg nøjedes med at klippe blomsterne, men så bliver den nye blomstring ringe. Det ser lidt træls ud den første tid, men snart er stauden grøn igen, og så kommer blomsterne. Mange gør det, lige før de tager på ferie, så er de fri for at se på den nedbarberede have!

      Slet
  3. Flot krans, det er du bare god til, men det ved jeg jo.
    Mine skal også klippes væk nu, her hos mig sår de sig selv, og jeg har rigeligt af dem.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hos mig sår de også sig selv- især ved fliserne. Jeg er vild med dem, så det gør ikke så meget.

      Slet
  4. Sikken en smuk krans og en god ide. Mine Løvefod er desværre barberet ned for i år, så jeg må prøve at huske det. Så længe det kun er én slags blomster, burde jeg kunne lave noget, der ser nogenlunde ok ud. Og da den åbenbart kan holde sig, så orker jeg nok at forsøge ;-))) Jeg har jo desværre ikke dit talent for den slags.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er nemlig ikke svært, fordi der kun er en slags blomster! Og ja, i tørvejr kan de holde længe, så næste gang....

      Slet
  5. Det er da en helt vildt pæn krans! Jeg har ingen løvefod, men hvis jeg havde ... :-)
    Jeg glæder mig til at møde dig, IRL, Aase! Nu varer det ikke så længe ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Altså du må have nogen løvefod! Den nemmeste staude ever - og min yndling! De er fine i kanten af et bed eller som en hel flade. De er pæne med og uden blomster, fordi bladene er så lækre.
      Jeg glæder mig også til mandag! I dag knokler vi - der køres halm, og her er fyldt med folk. Jeg har fritaget mig selv og mit knæ fra slæbet, til gengæld varter jeg alle op til den store guldmedalje!

      Slet