onsdag den 8. juli 2020

Ribs


 
Vi er netop hjemvendt fra en blæsende ferie! Vi har haft nogen dejlige dage på Sjælland, hvor vi oplevede stort og småt. Også i år lykkedes det os at finde en mindre ø, hvor vi kunne cykle rundt på en dagstur - Orø i Isefjorden. Det kan bestemt anbefales, og cyklerne, som de lejer ud på havnen, er splinternye og fremragende!




Nu er vi igen hjemme, og selvom vi kun har været væk ganske få dage, er der alligevel sket en del i haven. Mine jordbær er f.eks. blevet barberet fuldstændig for blade - ligeså har nogen taget nogen gevaldige bid af palmekålen. Gad vide, hvem der har fornøjet sig med det? Til gengæld var der ikke nogen, som havde ædt af mine fine ribs.




Mine 2 buske bugnede! Og jeg nåede ikke at plukke dem, før vi tog afsted, men i dag gik jeg i gang. Det blev til 3 kg røde bær - og så sidder der stadig lidt til fuglene. Jeg plejer kun lige at have nok til at lave et stort glas rysteribs, men jeg tror, jeg vil kaste mig over at lave gele også, når nu der er så mange. Ih, hvor er det skønt sådan at kunne at høste i haven. Jeg har ingen planer om at blive selvforsynende, men jeg føler mig så rig, når jeg kan hente kartofler, salat, agurker og så videre derude.


4 kommentarer:

  1. Når "katten" er ude danser musene på bordet. Dvs. jeg tror da I har haft sultne rådyr eller harer på besøg. De må ha holdt fest uden menneskeforstyrelser..
    Flotte ribs, og tidlige. Mine er af noget senere type, men sidste år fik jeg lavet en stikling af nogle der osse skulle være tidlige. Jeg er spændt på når den kommer. Solsorten fået smag for ribs i år, inden de er ordentlig modne, så hvor mange jeg når at få er uvist.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt rådyrene fornemmer vi er væk - vi har kun været hjemmefra i 3 dage - og her jo været nogen flere gange om dagen for at passe dyrene. Jeg håber, de har hygget sig!
      Jeg håber også, at du får glæde af dine ribs - det er lækkert med de små bær. Mine er blevet råsyltet og nogen blev til det lækreste, røde saft.

      Slet
  2. Det var godt, I havde en dejlig ferie, selv om det gav plads til at nogen også har haft det dejligt i jeres have. Har denne 'nogen' (rådyr?) kun spist jordbærbladene og ikke bærrene? For så er det nu da en venlig en.
    Rysteribs er nemt og lækkert. Og bærrene skal bare i fryseren, hvis man vil lave det senere. Jeg plejer at fryse små portioner.
    Jeg holder også meget af den smule spiseligt, vi har i haven. Det er noget særligt at kunne plukke lige fra træet/busken.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har også ganske lidt i haven som kan spises, men hvor er det da skønt med den smule vi har!
      Jordbærrene var færdige med det med bær - faktisk er de ikke rigtig blevet til noget, for de blev stukne og små, så der er ingen skade sket! Før i tiden kørte jeg altid jordbærplanterne over med plæneklipperen efter frugten, det skulle være godt med fornyelse af bladmassen. Nu står jordbærrene i højbed, så plæneklipperen er ikke en mulighed - men det har rådyrene så ordnet for mig - det var pænt af dem!

      Slet