Tyvstart

Jeg kom forbi vort mirabelletræ i sidste uge og blev noget overrasket over at se, hvor meget knopperne allerede svulmer. De er næsten bristefærdige. Den milde januar sætter skub i alting. Også mirabellens yndige blomster.

Jeg plukkede en buket grene ind til drivning. Det bliver hermed buketten for uge 4. Der er ikke gået mange dage, før blomsterne sprang ud inde - yndige og sarte.

Hvert år slår det mig, at der er ikke meget, der kan måle sig med et blomstrende mirabelletræ i det tidlige forår. Et brusende syn, som selv de ædleste buske og træer ikke kan leve op til. Der er en summen og et leben i sådan et træ, og skønheden er slående.

Hvert år plukker jeg grene ind, før det for alvor går løs ude. Jeg tager så at sige forskud på glæderne og tyvstarter.

I år er det en meget tidlig tyvstart. Hvis den milde, grønne vinter fortsætter, varer det ikke længe, før mirabellerne springer ud, og så må man krydse fingre for, at frosten ikke pludselig svirper over land. Hvis det sker, mens træerne blomstrer, bliver der ingen frugt. Nu er jeg ikke ligefrem afhængig af mirabellerne - faktisk er det ganske få, som finder vej til min og familiens ganer, så det er på den måde ingen ulykke. Men tunge grene med moden, gul frugt er ligesom formålet med det hele - og insekterne elsker det.

Indtil videre nyder jeg min fine buket af mirabellegrene. Den skubber til forårsforventningerne - en berusende tyvstart!