søndag den 5. januar 2020

#projektbuket2020

Underlig titel på indlægget? Forklaring følger her. På Instagram er jeg gået med på en udfordring stillet af @plante_liv. Udfordringen går ud på at plukke en buket lokalt én gang om ugen i 2020. Billederne af buketterne lægges op på Instagram under hashtagget #projektbuket2020 & #projektbuket_ugeX.

Her er uge 1 fra min have


En lille minibuket med kejserbusk, troldnød, hasselrakler, broget benved og judaspenge.
 


Det er noget af en udfordring at finde noget til buketter hele året, især lige nu, men det behøver jo ikke være blomster. Jeg tænker, vi vil komme til at se tørrede frøstande og grønne buketter også.


Jeg synes, det er sjovt at sætte fokus på, at haven kan bruges hele året - også om vinteren. At det gælder om at lægge mærke til de små ting. Og så er det bæredygtige buketter :-)


Jeg vil vise mine buketter her på bloggen, og det kunne være sjovt, hvis du har lyst til at joine udfordringen enten på din blog eller Instagram. Det behøver jo ikke være hver uge - der er heldigvis frit slag!

12 kommentarer:

  1. Hold op en god ide. Glæder mig til at følge projektet:)

    Mvh

    Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Super - jeg glæder mig også til at se, hvad der findes på!

      Slet
  2. God ide og smuk buket.
    Jeg håber, du viser alle dine buketter på bloggen.
    Lisbeth

    SvarSlet
  3. Ja så må man kigge godt efter i haven, jeg er ikke god til buketter, men jeg ser gerne dine.

    SvarSlet
  4. Sjov ide :) Glæder mig til at se dine buketter igennem året; de bliver jo meget forskellige :) Jeg er dog heller ikke særlig god til at plukke buketter fra haven, så nøjes med at kigge på billeder :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dejligt, du vil kigge med! Det er en sjov ide - allerede nu er der så forskellige buketter på hashtagget!

      Slet
  5. hihi. Nu plejer jeg at sige, at jeg kan plukke buketter fra januar til december i min have, til at have i vaserne. Og det gør jeg osse til at forære væk. Nogle meget lig din. Det bliver sjovt at se hvad du finder på.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig! Det er lidt af en kæphest for mig, det med at der er noget i haven året rundt. Nu må vi se, om jeg kan klare udfordringen :-)

      Slet
  6. Fed ide - selvom jeg følger dig på IG, så læser jeg gerne om dine buketter her på bloggen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jeg glad for - der er mulighed for både flere billeder og mere tekst her - og så er jeg bare glad for bloggen!

      Slet