tirsdag den 9. februar 2016

På opdagelse i uudnyttet område

Jeg har længe drømt om en skovsti gennem det, vi kalder skidteraset. Området er en blanding af temmelig gamle træer, selvsåede træer, brændenælder, vilde hindbær og skvalderkål. Det bliver brugt til grenaffald og hulebyggeri, men har ellers ingen funktion.
I dag har jeg så benyttet mig af det dejlige opholdsvejr til at gå i gang med opgaven: en skovsti. Jeg startede ved hønsehuset og bagom hønseskovbedet, og så var jeg ligesom i gang!

 
Det handlede egentlig bare om at fjerne grene, som lå i vejen - her er før-billeder.


Snart tegnede der sig en sti igennem kaos, úd og ind imellem træerne. Et par steder skal jeg have bondemanden ud med motorsaven, men ud over det så er stien nu etableret og ender ud i legepladsen. På sigt skal der også laves en bålplads derinde et sted, men det må blive en anden dag.


Planen er, at stien skal slås med plæneklipperen, og ellers bare holdes naturel. Foreløbig skal der ikke plantes noget i skoven, men lur mig om der ikke efterhånden kommer noget til.
Der skal plantes noget på bagsiden af hønseskovbedet, så der bliver fyldt ud op til stien.


 
Jeg fandt masser af vintergækker derinde -  grøn skvalderkål!

 

6 kommentarer:

  1. Nej hvor spændende, dejligt med en skovsti, jeg nyder min. Jeg ville bestemt også plante nogle skyggetålende planter derinde. Det kan blive så godt, held og lykke med din nye skovsti :)

    SvarSlet
  2. åh jeg kan godt forstå at du gerne vil have en skovsti, det er lidt fortryllende og eventyragtigt.Der er ikke noget der er bedre at gå gennem sådan et sted hvor lyset falder ned på en på en bestemt måde, og når træerne begynder at få deres små grønne blade kan man hurtig komme derhen hvor man kan glemme sted og tid.
    Det bliver spændende at følge med i
    Kh.
    Kirsten

    SvarSlet
  3. Hej Frede.Spændende med en skovsti..........det kan jeg god misunde dig.
    Og det ser da allerede godt ud.Og med lidt skyggetålende planter som f.eks.hosta
    bliver det alletiders.Held og lykke med den og god aften Knus Jette

    SvarSlet
  4. Spændende og helt sikkert et stykke du bliver glad for, og lur mig om ikke det bliver et sted hvor overskydende bregner, hosta og andre skyggetålende får lov at blive plantet :-) Og nu mangler du aldrig steder at sætte forårsløg :-)
    Kærlig hilsen Anette

    SvarSlet
  5. Øj hvor fedt...! Jeg gad altså godt have min egen lille skov...!
    Jeg er sikker på du kan få lavet noget helt fantastisk ud af det sted.

    SvarSlet
  6. Hvor er det hyggeligt, måske det går hen og bliver pletten over dem alle;-)

    SvarSlet