Optur i køkkenhaven

Det går godt i min køkkenhave i år. Frodigheden er slående, og indtil videre trives det hele så fint.

Måske er det en overdrivelse at kalde mine bede for en køkkenhave - for selvom jeg bor på landet og har en landbohave, så ligner min nyttehave ikke en traditionel én af slags. Her er ikke lange rækker af afgrøder, som gør os selvforsynede med grønt. Nej, min køkkenhave er bitte lille. Den består af 3 bede. Fast inventar er efterårshindbær og lidt jordbær - resten er sået til med lidt forskelligt.

Rød grønkål. Indrømmet - vi er ikke de store grønkålsspisere! Vi skal nok spise af dem, men jeg har primært plantet dem, fordi jeg synes, de er så smukke! Når de bliver pænt store, bliver de flyttet om i staudebedene, hvor de skal fylde huller ud. Både farve og struktur gør dem til spektakulære selskabsplanter.

Endnu en kål - her er det palmekål - en genganger i mit sortiment. Også primært for at bruge den i krukker og bede. Jeg er vild med bladenes runkne udtryk og den grågrønne farve. Desuden overvintrer de og tilfører noget grønt og skulpturelt til forårshaven - for til sidst at blomstre smukt.

Der er også sat pluksalat - at kunne hente sin egen salat i haven er nr. 1 - sprød, lækker og meget frisk. Faktisk får mine salatplanter som regel også lov til at gå i stok og blomstre - på den måde bevarer køkkenhaven sit frodige udtryk også ud på sæsonen.

Her er en yndlings afgrøde - stangbønner! Sidste år kom de knap af jorden, før de forsvandt igen, men i år er der fut i dem. Jeg glæder mig allerede til at fråse i dem, for dette er en afgrøde jeg primært har for at spise :-) Selvom det da også pynter i køkkenhaven med det høje stativ, når det står dækket af grønne planter.

En anden plante, som garanterer for det frodige udtryk, er squash. Snart fylder den alt for meget og producerer flere squash, end vi bryder os om at spise :-) Jeg har sået 3, men de indgår i en konkurrence, hvor den bedst egnede, får lov at overleve og forsyne os med pandegrønt - de andre 2 bliver fjernet - for der er ikke plads - hverken i haven eller på menuen!

I køkkenhaven er der dog blevet plads til et par ribsbuske. Dels rammer de den lille terrasse ved drivhuset fint ind, og dels forsyner de os med bær til rysteribs, hvilket er en himmerigsmundfuld. Noget tyder på, at vi igen i år kan se frem til en pæn portion af den delikatesse.

Og så er der mit drivhus - også herinde er der gang i sagerne. Tomatplanterne blomstrer, og de første tomater hænger allerede som perler på en snor. Jeg har intet vandingssystem eller kapillærkasser, for det er en af de daglige yndlingsbeskæftigelser at vande og nusse om planterne. I morges var huset helt dugget til, for jeg lukkede både vinduer og dør i aftes, da de varslede hård blæst. Det blev nu ikke til noget, så nu bliver der luftet ud.

Agurkerne har kun været plantet ud en uge, men de vokser og sætter blomster, snart kan vi høste de første, sprøde skoleagurker. Pludselig er der alt for mange agurker, så står den på tzatziki og agurkesalat i stride strømme. Som regel river jeg også nogen og putter i fryseren - det fungerer fint til tzatziki i vintermånederne.

Vinen i drivhuset har det godt. I år forsøger jeg at være lidt efter den, for ofte stikker den helt af og bliver uigennemtrængelig og fylder alt for meget. Indtil videre lykkes det helt godt, men grokraften er jo enorm, så jeg skal være på tæerne.

Imellem tomaterne har jeg sat lidt krydderurter, som kan lide varmen. Her er det oregano, som ser ud til at nyde tilværelsen!

Også timianen trives - den har dog sit helt eget hus. Planten er 2 år gammel og forsyner os med lækkert krydderi året rundt.

Køkkenhaven er en glæde - måske netop fordi den er så lille. Dels kan jeg overskue at passe den, og dels dyrker jeg kun det, som jeg har allermest lyst til - sådan hen ad creme de la creme!