Grøftekanten

Jeg har bevæget mig uden for matriklen i dag, for jeg er nødt til at lave et indlæg om de smukke grøftekanter.

Grøftekanterne er umanerligt smukke i år! Dagligt glæder jeg mig over farvespil og grønne nuancer, når jeg kører på landevejen.

Selv langs 'min' motortrafikvej, hvor man må køre 100 km/t, når jeg at se så mange fine grupperinger af blomster og græsser - og ofte har jeg lyst til at stoppe, men det går jo ikke lige dér :-)

På denne tid plejer grøftekanterne her at være svedet af pga. manglen på regn - men ikke i år. I år har vi haft et forår med tilpas vekslen mellem sol og regn - og kølige temperaturer, så grøftekanterne stråler!

Min bondemand har også kunnet mærke det, for vandingsmaskinerne har ikke kørt nær så meget, som de plejer - det er skønt!

I forgårs gik jeg en tur efter aftensmaden og opsøgte de nærmeste grøftekanter. Desværre fik jeg ikke helt den aftensol, som jeg havde drømt om, men I får nu billederne alligevel.

 

 

Der er virkelig mange arter - jeg kan ikke navnene, men jeg nyder dem alligevel.

 

 

 

 

Småt og stort imellem hinanden.



 

 Lige denne aften var der ikke mange valmuer, men de har stået så smukt.

 

Hvis man kigger i jordhøjde, får man et fascinerende billede af alle de mange strå.

 

 Mangfoldigheden er slående - og hver en kvadratcentimeter er dækket af vækst.

 

 

Vejen hjem gik ad vores egen markvej.

 

 

Her uden for så- og høstsæson bliver markvejen ikke brugt ret meget, så græsset har frit slag og nåede mig til halsen. Ude i det fjerne ses en et hjørne af vores hvide stald.

 

Det sidste stykke, før jeg nåede hjem, gik jeg langs bækken - jeg er meget glad for min have, men der er ikke meget, der slår sådan en stille juniaften ved den klukkende bæk med den overvældende frodighed - naturen er mesteren i den slags.