#projektbuket_uge13 |
Jeg har plukket vinca i skoven |
Endnu engang udvikler mit blogindlæg sig i en anden retning end først tænkt. Virkeligheden uden for mit haveunivers trænger sig på, og hvad hjertet er fyldt af, løber munden som bekendt over med - også her på bloggen :-)
Men noget af det der hjælper på tankemylder og bekymringer, er alt det, der sprudler af liv derude. I krukkerne har forårsblomsterne ualmindeligt travlt i disse dage.
De skulle have strålet til konfirmation i maj, men nu må vi selv nyde dem i fulde drag. Der er bestilt dahlia til at overtage krukkerne senere - de bliver fine til september, når yngstepigen skal fejres.
I haven arbejdes der stille og roligt fremad. Roserne er gødet, nogen af dem er også blevet beskåret - især Lykkefund ved terrassen har fået en ordentlig tur. De hvide bede er gjort forårsklar - de kunne godt trænge til noget jordforbedring, men det må blive næste år. Jeg har fået godt begyndt, der er dog lang vej rundt, og det går kun i små nøk. Men med hjælp fra de unge mennesker skal vi nok komme igennem hele haven - engang!
Ja vi kan heldigvis gå ud i haven og se, hvordan det hele spirer og gror, men det er desværre ikke nok for de unge mennesker. Det lader ikke til, at der kommer nogen opblødning lige med det første, tværtimod. Hvor er det synd for de unge mennesker, som netop nu skal til at opleve alt det spirende, der sker i teenagetiden.
SvarSletgodt indlæg, og især det med dine børn :) :) mine børn "lider" også i disse dage ;)
SvarSlet