Jeg forsøger at holde modet oppe, men det er godt nok svært med den evindelige regn, som gør haven tung og - ikke bare fugtig - men gennemvåd!
Det gode er måske, at foreløbig har det ikke gjort den store forskel, at havekonen er på krykker, for regnen forhindrer ethvert tilløb til havearbejde. Måske ville jeg have været endnu mere ked af godt havevejr, som ikke kunne udnyttes? Men derfor må det altså godt snart blive tørvejr og forår for alvor, måske ville krykkerne så ryge endnu hurtigere?
Forårsblomsterne klør på uanset regn og krykker - faktisk tager jeg nu min daglige haverunde uden mine 2 støttestokke - jeg tror nok, familien har fået sig nogen billige grin de sidste par uger, når de har stået inde og set mig bakse med 2 krykkestokke, kamera og motiv i jordhøjde! Det må have været et syn for guder.
Jeg har ledt efter mine martsvioler, men de er endnu ikke dukket op. Til gengæld har jeg tete a tete og anemoner, som mange andre.
I drivhuset sker der lidt i potter og krukker. De frøsåede stauder skyder, og de overvintrende planter trives og trænger til at blive nippet, så er de snart fine igen.
Hvad angår knæet, så arter det sig, som det skal - det skal nok blive godt!
Du har sikkert set festlig ud med alt udstyret og planter, der skal fotograferes helt nede... Jeg ser det for mig. Godt du ikke kom til skade :-)
SvarSletJeg er også træt af al det vand og manglende havevejr. Vi er ikke rigtig vant til den slags vintervejr.
Fortsat god bedring.
Lisbeth
Og i dag står vi op til strålende solskin, og dagen i går blev også bedre op ad dagen - måske er der håb?
SletGodt at høre det går fremad. Mine martsvioler er heller ikke klar endnu, men de kommer jo nok.
SvarSletI går var det det fineste vejr, i dag er alt ved det gamle. Dog lover DMI tørvejr de næste mange dage, lad os håbe det kommer til at passe.
Mandag havde vi også fint vejr, men jeg fik taget mine 25 clips ud, så jeg var ikke så aktiv udendørs. Til gengæld blev vejret bedre i går - og i dag er startet med strålende solskin - skønt!
SletHei!
SvarSletSå flotte anemoner og påskeliljer du har i hagen. Her fikk vi 22 cm med snø på søndag, så det er godt å se blomster fra hagen din.
Hilsen Marit
22 cm sne var ikke så lidt - så kan du da nå en tur mere på ski, inden det bliver forår hos dig.
SletTja... Godt at du evner at beskue situationen fra flere vinkler - det havde helt sikkert været meget værre hvis det havde været godt havevejr.
SvarSletRegnen er slem efterhånden...
Men i dag er startet med strålende solskin - det hjælper!
SletMine violer er ved at blomstrer, men både anemoner og narcisser er meget længer tilbage end dine. Pudsigt så forskelligt det kan være.
SvarSletKrykker, kamera, og små blomster ved jorden, og skæve vinkler... Jo jeg ser det for mig.hehe
hilsner Gunvor
Sjovt, så forskelligt det kan arte sig derude - fælles er dog, at det går mod lysere tider :-)
SletI dag skinner solen - forhåbentlig også hos dig :-) Hvor er det dejligt, at det går fremad med knæet! Jeg ønsker dig fortsat masser af god bedring!
SvarSletDet har været et forrygende vejr i dag - også her!
Slet