Endelig! Endelig kan Pavillonbedet leve op til sit navn! Nu er pavillonen blevet samlet og sat på plads.
Pavillonen udmærker sig så ved, at den er næsten usynlig i gråvejr! Jeg håber, at I kan få en ide om, at nu står den der altså.
Historien om pavillonen startede i den tørre sommer '18, hvor jeg på FB lagde billet ind på og fik en pavillon, som vi måtte få for at pille den ned. Midt september '18 fik vi den skilt ad og transporteret hjem - der er et indlæg om det her. Siden har den ligget skilt ad i mange dele i kanten af matriklen - fuldstændig overgroet af brændenælder.
Jeg var efterhånden ved at opgive projektet, for bondemanden var mildest talt ikke begejstret. Men da jeg i lørdags meddelte, at nu var Pavillonbedet endnu engang gjort klar til pavillon - luget og alting - så kom der pludselig gang i sagerne - uvist af hvilken grund. Men bondemanden var på!
Søndag formiddag gik vi i gang. De forskellige dele blev gravet frem, og vi brugte lidt tid på samle puslespillet, for vi kunne jo ikke helt huske, hvordan den skulle samles... Rendegraveren holdt taget, og så kom der gang i svejseapparatet.
Der var mange udfordringer undervejs, og hele mandskabet var i sving med at holde og ase og mase. Min assistance var begrænset, men min opbakning var total!
Jeg havde en forventning om, at projektet ville tage flere dage, men ved fælles hjælp lykkedes det faktisk at blive færdige samme dag.
Da konstruktionen var færdig, kørte vi hele molitjavsen om i haven og fik den manøvreret på plads. Sådan en rendegraver er ret handy, når noget stort skal flyttes.
Pavillonbed nu med pavillon! Der mangler lidt forankring, og så skal der laves bund og selvfølgelig plantes klatreplanter!