søndag den 3. maj 2020

Haveskur #1

Jeg knoklede igennem i går - og det bliver godt! Jeg viste et lille sneak peak af mit nye byggeprojekt i gårsdagens indlæg. I dag får I lidt mere at se. Det er stadig på vej, men det begynder at ligne noget.



Jeg bygger mig et lille haveskur af gamle døre. Skuret står ved siden af drivhuset og skal bruges til haveredskaber. div. potter, jord og andre remedier.



Jeg har været i gang hele dagen og været fuldstændig opslugt, så jeg glemte alt om frokost og kaffe. Jeg elsker, når jeg kommer i sådan et flow! I dag har jeg fået de sidst 2 stolper i jorden, sat siderne på og monteret døren. Og så har jeg lagt gulv og kant.



Malingen på dørene er lidt medtaget, men pyt, for huset skal males sort. Bondemanden har lovet at hjælpe mig med at lægge tag på. Han forkastede min ide til tag og kom op med en bedre - så han er på! Selvom han har døbt huset 'lokummet'....



Inden det er helt færdigt, skal der også sættes hylder op bagerst, så pladsen kan udnyttes.

Jeg har ikke den store erfaring i byggeprojekter, og det kom da også til udtryk i dag. Da jeg var ved at montere døren, væltede den for mig og faldt over i drivhuset! Ups! Der røg 3 glas på den bekostning - øv. Under den næste regnbyge fik jeg samlet alt glasset op, og så må jeg have købt mig noget nyt glas, så alle spor af den fadæse kan blive slettet.

Uanset, er jeg bare glad for projektet. Jeg glæder mig til at kunne rydde ordentlig op i drivhuset, så alt det, der ikke behøver at stå derinde, kan komme i skuret.

10 kommentarer:

  1. Flot at du selv klarer at bygge "lokum", jeg må medgive bondemanden, at det er den første tanke, når man ser det, men alene det at du kaster dig ud i det er flot, og så får du plads til haveredskaberne, det er da fint. Ærgerligt at det gik galt med lidt knust glas, godt du kan få nyt.
    Fortsat god arbejdslyst med projektet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skaden er gjort god igen med glasset. Der er ikke noget at sige til, at I tænker lokum - det ligner jo! I dag har jeg skrabt løs maling af, så jeg kan komme i gang med at male.

      Slet
  2. Hvor der handles, der spildes.. Heldig at det var dig selv der baldrede glasset, trods alt...
    Men det er da en supersmart ide til diverse redskaber man liige skal have ved hånden, og ikke "gider" rende op i stald-værksted efter.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var meget heldigt, at det var mig selv, som dummede mig! Ellers var der jo faldet brænde ned. Nu er skaden gjort god igen, så alt er godt. Af en eller anden grund ender mine haveredskaber altid i drivhuset - så nu får de deres eget lille hus sammen med urtepotter, ekstra drivhusglas osv. :-)

      Slet
  3. Åh, hvor bliver det et fint, lille skur! Og - som Gunvor også siger: Hvor der handles, der spildes! Det siger jeg faktisk ret ofte til mig selv :-) Fortsat god byggelyst, Aase!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg prøvede ellers at lukke øjnene og spole tiden tilbage, da rabalderet lød - men det hjalp ingenting :-) Nu er der sat nye glas i, tomaterne plantet og alt er godt. Tak!

      Slet
  4. Super fint skur.
    Bruger også døre til mine projekter.
    Har bygget et helt havehus ud af døre. De er virkelig taknemlige.
    Så det er et godt sted at starte med byggeprojekter.

    Skøn eftermiddag
    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er inspireret af dine projekter - og så så jeg Signe Wennebergs fine vejsalgsskur på CPHgarden for 2 år siden - siden har jeg gået med dette i tankerne, og nu bliver det endelig til noget :-) I går fik jeg klargjort til maling, og jeg håber, at jeg i dag kan komme i gang med det.

      Slet
  5. Flot 'lokum'. Skønt navn ;-))))
    Det er virkelig en sjov ide med dørene - og hvor var det da uheldigt, at den ene vældede. Skynd dig at få skiftet ruderne og glem det. Men man ærgrer sig altid over sådan noget.
    Jeg er spændt på at se taget.
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ruderne blev skiftet dagen efter - der er nemlig ingen grund til at ærgre sig længere over det.Jeg er også spændt på resultatet - bondemanden skal lige finde tiden.

      Slet