Jeg er gået i hi.
I al fald hvad angår bloggen og instagram.
Indtil videre har det varet en måneds tid - fra starten af november. Der har været lukket for alt, hvad der minder om overskud og kreativitet - mørket har sænket sig.
Korte dage, hvor mørket fylder de fleste timer, er ikke min kop te. Jeg savner lyset, den friske luft og haven, men jeg er meget lidt udendørs.
Jeg er ikke blevet vinterklar i haven, jeg har fortsat løg liggende, som ikke er kommet i jorden, og der er ikke skyggen af julepynt derude (og næsten heller ikke inde).
Men snart vender det. Snart går det den anden vej, og lyset vender tilbage. Mit lys i mørket. Mit håb.
Mens energien langsomt vender tilbage i samme takt som håbet, forbereder vi os på at fejre julen. Et håbefuldt lys i mørket.
Glædelig adventstid til jer!
Uha det lyder ikke rart, heldigvis har jeg det ikke sådan. Jeg nyder mørket og brændeovnens varme, en god bog eller film. Jeg håber, du kommer over det, så snart lyset vender. Indtil da hav det godt. Jeg husker en daglig julekalender sidste år, mon ikke truslen om corona har ødelagt noget for dig?
SvarSletDer er ingen tvivl om at coronaspøgelset fylder alt for meget og tager god energi, men de mørke, mørke dage vi har haft er slemme. Heldigvis vender det meget snart, og forhåbentlig får vi snart solen at se igen!
Sletgruff det lyder ikke rart. Måske har du været bjørn i et tidligere liv. de sover jo vintersøvn...... Spøg til side, det er ikke rart at have det sådan, mon ikke coronaen har ødelagt noget osse.
SvarSletHeldigvis har jeg ikke det sådan. Men jeg glæder mig da til vintersolhverv. Så skal der ekstra lys alle steder.
Hilsner Gunvor
Jeg må bare få det bedste ud af det. Nu er jeg hjemsendt, så fordi jeg sparer transporttiden, kan jeg nu nå ud, når jeg er færdig med undervisningen - det har jeg nydt i dag!
SletJul sammen med dine kære vil uden tvivl hive dig op af det mørke hul, du er havnet i. Dit 2020 har været utroligt travlt, og måske har det gjort dig ekstra sårbar og lyshungrende.
SvarSletDet har været et meget specielt år med op- og nedture. Nu lakker det mod enden, forhåbentlig har 2021 lidt i godteposen også. Når det lykkes at komme ud, før det bliver mørkt, hjælper det gevaldigt, så det forsøger jeg.
SletJeg kan godt genkende behovet for at gå i hi. Sådan plejer jeg ikke at have det, faktisk kan jeg godt lide den mørke tid, men årets ævl, kævl og bøvl med den allestedsnærværende corona samt mink, banker, skat, klima, brexit, Trump osv osv har taget på energien, kan jeg mærke. Og hvis man så i forvejen er træt af vinteren, så gælder det vist om at fokusere på at det snart vender.
SvarSletHa- det med løg... I udhuset har jeg to strømper hængende med løg, der skulle have været lagt. Nu får de lov at blive hængende. Jeg - og haven - klarer os uden, for nu er det godt nok for koldt og klistret derude. Jeg bliver inde og drikker kaffe ved min røde dug. Dugen er sådan en nem måde at signalere jul på :-)
Jeg håber, du får en dejlig, afslappet og glad jul.
Mange hilsener Lisbeth
Jeg har håb for mine løg endnu - måske en af de nærmeste dage. Jeg er hjemsendt nu og sparer dermed transporttiden og kan nå ud om eftermiddagen - det har jeg nydt i dag!
SletUps! Den må jeg lige kommentere på. Jeg læser ikke ret tit din blog, men efterhånden som mange bloggere indstiller skriveriet, må man jo søge nye og spændende blogindlæg.
SvarSletJeg kan sagtens forstå, hvordan du har det. Det er ret almindeligt, at man går ned i aktivitet, når der kun er få timer lys i døgnet. Og lys er så meget sagt, for hvor er det gråt, vådt og trist i disse dage. December går an, fordi juleforberedelser fylder. November kan være slem. Men faktisk har jeg det sværere med januar, for da er julen ovre, og det tiltagende lys kan først ses på klare dage, når vi kommer hen i slutningen af januar. Noget frost og sne ville lyse op og hjælpe, tror jeg.
Jeg vil ønske dig lykke til at komme ovenpå igen.
Hilsen fra Midtjylland. Bodil Riis.
Tusinde tak for din kommentar. November er altid lidt tung for mig, men i år har den da fået fuld skrue. Januar er anderledes, så er vi tippet over! Frost og sne ville være skønt!
SletSønderlig opmuntrende er vejret jo ikke, og det virker som om dit humør følger vejrudsigten. Det må være hårdt! Her vender jeg næsen mod det indendørs arbejde, så jeg er i fuld gang.
SvarSletHåber det snarlige solhverv kan løfte din stemning lidt op til jul. Om ikke andet får du sikkert så travlt at du ikke har tid til at spekulere på mulmet og gråvejret...
Hilsner fra Ulla
Du har så inderligt ret - mit overskud følger vejrudsigten lige nu. Så ja, det er en smule tungt. Men det hjælper at komme ud uanset det er mørkt i vejret og lidt småvådt, så det forsøger jeg. Julen er et lyspunkt, uanset hvad!
SletOp med humøret - snart vender det og dagene bliver langsomt længere. Man skal give sig selv lov til at gå i vinterhi, men hvis humøret lider under mørke og de ret deprimerende Corona-tal, så er det helt forståeligt. Jeg håber at du får en dejlig juletid med dine kære og igen får lyst til at berige os med dine dejlige skriverier en gang i det nye år.
SvarSletKombinationen af mørkt vejr og corona er på ingen måde opkvikkende, men snart når vi solhverv, og så tipper det! Jeg er sikker på, jeg igen bliver flittig på bloggen - det er bare lige en overgang, så kommer jeg igen!
Slet