fredag den 14. maj 2021

Tjek, tjek og tjek!

De sidste par fridage har været effektive, og vi er nået en smule længere med diverse projekter. 

Annekset er blevet malet og indviet med en lille fest i aftes - og det bestod med bravour! Der blev hygget efter alle kunstens regler. Der mangler stadig småting, men nu er huset i brug - og det er skønt!

I dag kom jeg endelig til vejs ende med første runde i haven - jeg sluttede i køkkenhaven, hvor bedene blev plantet til med jordbær og salat. I det ene bed skal der være plads til artiskokkerne, som endnu står i drivhuset og vokser sig store. Langs drivhuset plejer der at stå dahlia, men i år bliver de erstattet af sommerblomsterne, som også står næsten klar i drivhuset.



Mine nye træer langs kastanjehegnet - broget ahorn - er i gang med at springe ud. Og det lover godt - sikke en farve de har. 

Så vidt jeg har læst mig til, bliver de senere mere gullige og brogede - det bliver spændende at følge! 


Sidste punkt på dagsordenen: tomaterne blev også plantet ud i drivhuset i dag - 11 stk. blev det til. Det er i den grad en god dag, når tomaterne er i jorden - så er vi ligesom i gang!


6 kommentarer:

  1. Ja TJEK - det er lige ordet! Hvor er det blevet et fint anneks, rigtig sommerhushyggeligt at se på, og med den fine terrasse meget anvendeligt. Tillykke med et veloverstået job, som sikkert vil give mange glæder fremover.
    Flotte ahorn i det nye bed. Jeg kan se I har købt nogle velvoksne eksemplarer så der får I hurtigt valuta for pengene - masser af farver hele sæsonen! Alt ser så fint og overskueligt ud nu. Du kan vist godt være tilfreds med det der er nået på dine fridage.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er også rigtig tilfredse med annekset - det er blevet meget anvendeligt, og det bliver allerede flittigt brugt.

      Slet
  2. Ja det ser godt ud, I har været flittige.
    Jeg kendte ikke til broget ahorn.
    Mon ikke I har nået mere i dag og regner med at nå noget i morgen igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes, vejret spænder ben for mine planer - det er ikke blevet til meget havetid.

      Slet
  3. åh hvor ser det fint ud. Både anneks og urtehave. Men du havde osse flere fridage? de er da brugt effektivt.
    Broget ahorn? de ser spændende ud. hvordan mon de udvikler sig.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. De brogede ahorn skulle blive mere limefarvede, nu må vi se - indtil videre er de mere pink!

      Slet