Projektet 2021

Nu forsøger jeg at puste liv i bloggen igen - min musearm er meget bedre, så med lidt forsigtighed går det ok.

Mens computerarbejdet har været udfordret, har jeg heldigvis ikke haft problemer i forhold til alt muligt andet, så jeg er i gang med oprydningen i haven. Nogle bede er klar, sensommerbedet er næsten plantet til igen efter at være blevet udvidet i efteråret og de første forårstegn nydes i fulde drag.

              

Den ene ende af haven, hvor vi fældede den store eg, ligger fortsat hen i kaos. Stubben er gravet lidt fri og venter på en stubfræser, som forhåbentlig kommer i morgen. Det er noget af et krater. Planerne for området tager form, men er ikke helt på plads endnu.

Men alt det er blevet overskygget af et nyt projekt, som vist må siges at være Projektet 2021! Lidt spontant har vi kastet os ud i det - noget af et vanvidsprojekt. Vi har forelsket os, og som bekendt gør kærlighed blind, sætter almindelig dømmekraft ud af funktion og ikke mindst overvinder den alt! Vi har kastet vores kærlighed på et anneks - som skal pilles ned og flyttes hjem i haven! 16 kvadratmeter bjælkehytte.

Hytten skal placeres på legepladsen, østligst i haven. Den skal fungere som ungdomshus. Et sted, hvor matriklens unge mennesker kan hygge sig med deres venner - et alternativ til at hænge ud på idrætspladsen eller byens legepladser. Teenagerne har ikke rigtig nogen steder at mødes, og vi har ofte snakket om, at det ville være rart at have et sted, hvor de kunne være. 

Så da snakken i sidste uge igen faldt i den retning, tjekkede vi DBA for at se på muligheder og priser. Og her var der netop lagt det fineste lille hus op, som vi næsten kunne få for at tage det. Vi kørte de 90 km ud for at se på det, kontaktede en vognmand, men endte med løsningen, som indbefattede familien, traktor og vogn samt masser af værktøj og muskelarbejde.

I går lørdag gik vi i gang. Bilerne var pakket med varmt tøj, masser af mad og bævende hjerter - var det mon muligt? Vi startede kl. 10.30 og brugte de første par timer+ på at få taget delt i 2 og båret ud - det var absolut den største udfordring. Det holdt virkelig hårdt, men ved fælles hjælp lykkedes det.

Da først taget var væk, var det som at skille legoklodser fra hinanden, og det gik forholdsvis nemt, så da klokken var 15, var vi færdige - inklusiv både frokost- og kaffepause.

Nu har vi så et anneks stående i tusinde stykker! Opgaven er 'bare' at samle det igen. Det bliver ikke en mindre udfordring, men kommer tid, kommer råd - håber vi! Ingen tvivl om, at vi har gabt over lige vel rigeligt - forhåbentlig kommer vi i mål.