Jeg har bundet roser ned! Det har jeg længe overvejet at prøve, fordi jeg har set andre gøre det med stor succes, hvilket vil sige masser af roser! Især hos Claus Dalby har jeg oplevet et hav af blomster. Det kræver dog roser, som egner sig og har en vis størrelse samt et stativ.
Jeg har ledt efter stativer, som var kraftige nok og ikke kostede en bondegård. Dem fandt jeg i vinters hos www.havenskunst.dk, og i går kastede jeg mig over mine to Jaques Cartier i det nye staudebed.
Princippet er, at når rosengrenene bindes ned i vandret, vil de skyde fra alle de sovende øjne på stænglen - og dermed vil der komme mange flere blomster. Det må så komme an på en prøve! Nu er de bundet ned, så må vi se, hvordan det kommer til at gå.
Er der mon nogen af jer, som har erfaringer med at binde roser ned?
Jeg er i al fald spændt på resultatet.
Jo jeg har haft prøvet. Med vekslende held. Pilgrim blev flot det første år, sur andet år, dvs mange af grenene døde. Og da de fleste af de andre osse var såden lidt bobbob, så opgav jeg. Til min undskyldning var der mange af roserne der fik visnesyge de år, så de blev klippet helt ned til sokkeholderne. Men jeg har set Dalbys roser på billeder, superflotte.
SvarSlethilsner Gunvor
Lidt blandede erfaringer, kan jeg høre - det bliver spændende! Jeg spekulerer også lidt på, hvordan jeg griber det an næste år - men har bestemt mig for at se tiden an og finde ud af det til den tid.
SletJeg har prøvet, det virker rimeligt, men jeg gør det ikke så meget. I år er der jo rionet i pergolaen, så binder jeg jo op til det. Jeg skal nok vise, om det virker.
SvarSletTænkte nok, du havde prøvet det. Du har så mange roser, at det ville være et kæmpearbejde! Du har jo masser af blomster alligevel. Men ja i pergolaen kan vi få syn for sagen! Frede/Aase
SletJeg har prøvet en gang med en rose i en søjle. Jeg mener bestemt, det gav flere blomster. Det bliver spændende at se og høre om dine erfaringer.
SvarSletMange hilsner Lisbeth
Jeg er også ret spændt, men det varer jo lige lidt, før der kommer syne for sagen :-)
SletJeg er vist lidt bagud på point og har først set dit indlæg om det nye bed nu, men det virker som om du er i gang med den samme proces som har optaget mig her i haven de seneste måneder, nemlig nye bede - hvilken form? og nye planter - hvilke kan jeg skaffe?
SvarSletI er sandelig kommet langt efter fældningen af det store egetræ! De to nye bede der danner indgang til skovstien ser vældig fine ud, og vil give dig en rigtig spændende udsigt fra køkkenet tror jeg. God idé med overstandere af mindre træer - og synd du ikke kan skaffe guldregn lige nu, det havde ellers været flot og strålende i maj/juni.
M.h.t. giftighed mener jeg det er en ret overdrevet fare med guldregn. Jeg har arbejdet i en børnehave med guldregn på legepladsen og det var aldrig noget problem. I øvrigt er der så meget andet vi dyrker helt uden frygt som måske er lige så slemt, hvis det endelig skulle ske (hvad med liguster f.eks.)
Men det skal nok blive fint med kugleløn også og jeg håber du ellers får fat i dine ønskevækster henad vejen!
Jeg har ikke forstand på roser men det du har lavet ser meget Dalby'sk ud:)
Hilsner fra Ulla
Jeg er helt enig med dig ang. guldregnen og giftighed - desuden producerer den valgte sort ikke ret mange bælge, men sådan skal det så ikke være, men tror nu også det bliver fint med de brogede kugleahorn. Roserne er et eksperiment - og du har ret igen, det ser ret Dalby'sk ud :-)
SletSpændende at se om det lykkes. Jeg har ikke selv prøvet det, har hele tiden tænkt, at det er en rigtig god ide, men mange af mine roser står lidt tæt og jeg tænker, at det kræver lidt plads.
SvarSletMed venlig hilsen
Lene Bedstemorshave
Jeg er også noget spændt - har lagt an til det i flere år! Ja, det kræver lidt plads, vi må se, hvordan det spænder af.
Slet