Effektiv havedag

Det skal jo som bekendt være skidt, før det bliver godt. Og lige præcis dér befinder vi os vist lige nu - altså der hvor det er lidt halv skidt. Det er i al fald ikke ret kønt! Vi har knoklet hele dagen og er stadig kun på vej. Men der er håb forude!

Det ser jo helt tilforladeligt ud sådan en vinterdag, hvor der ingen blade er på træet. Det står med en smuk krone.

I haven - lige foran køkkenvinduet - har vi det flotteste egetræ. Det giver skygge for solen fra syd, er meget smukt med sin store, frodige krone og et virkeligt markant træ i haven.

Men på dette billede fra i sommers er det tydeligt at se, hvor mørkt der er under træets. Og ikke mindst hvor stort det er.

Eller rettere sagt - vi havde det flotteste egetræ. For i dag har vi fældet det og skåret det i tusinde stykker. Det smukke træ var blevet alt for stort. Grenene slog mod taget, rødderne voksede ind under huset og planter og græs under træet gik ud.

De sidste 2 meter stamme overlevede dagens massakre, men snart kommer den også ned. Og ja det er trampolinen, som er kommet op på højkant ved garagen:-)

Da jeg kom her på gården for første gang for 30 år siden, var træet netop blevet plantet og var en lille, spinkel pind på 3 meter. Der er sket en hel del med størrelsen siden. Næsten uden at jeg har bemærket det. Det er bare blevet større og større og kraftigere og kraftigere. Hvert efterår har vi møjsommeligt revet dets store, tykke blade sammen på plænen og i gårdspladsen - igen og igen og igen. Bladene var kæmpestore og meget tykke, så selv en lang vinter i bedene kunne ikke gøre kål på dem, hvert forår var det på den igen med riven.

Det blev bart og halvtomt, men der kom også lys og luft.

Når træet nu er væk, skaber det nye muligheder, for pludselig er der lys og luft i denne ende af haven. Så der skal ske noget nyt her. Det gamle lamelplankeværk ind mod legepladsen er revet ned, en kæmpe stedsegrøn busk og den tornefri brombær er væk. Hele dagen har jeg hæget om min gule troldnød, så den kunne overleve den faldende kæmpe, men nu hvor den står der helt alene og ser sølle ud, ryger den vist også. Den har aldrig haft en pæn vækstform, så måske er det ikke så stort et tab alligevel. Til gengæld håber jeg at mine gule anemoner og liljekonvaller overlever.

Det føles godt at være så langt! Vi har slæbt masser af grene og kævler ud af haven i det smukkeste vejr - sol, stille og en smule frost. 

Der skal plankeværk op igen, og derudover skal der tænkes nye tanker. Vi overvejer at få stubben fræset væk, så der er frit slag for det nye område, hvad enten der skal være græs eller måske et nyt bed?

Jeg er sikker på, jeg kommer til at savne træets svalende skygge på de hede sommerdage, men jeg kommer ikke til at savne de mange, mange blade på plænen eller i tagrenden! Og jeg elsker allerede tanken om alle de mange muligheder for nye planter, buske og træer!