lørdag den 19. december 2020

Det' sørme

Det' sørme, det' sandt, det' sol! Dagen er startet med sol - det skal i den grad nydes. Jeg har været ude med kameraet flere gange allerede!

Jeg vil ud og lægge de sidste tulipanløg. Det er vist et passende arbejde sådan en decemberlørdag.


Kattene er glade for vandet i haven - de her 2 uldtotter nyder det i al fald.

Og jeg sætter pris på den smukke spejling af hængebirken - så kommer bassinet virkelig til sin ret.

I haven fandt jeg en påskeklokke i blomst - den er altid først. Den stammer fra min fars have, desværre breder den sig ikke særlig meget.


Fik du mon øje på katten?

Juleferien er begyndt, den bliver lang i år, vi begynder først den 5. januar igen. Om det så bliver med mere fjernundervisning, det må tiden vise.

Der er købt ind, gaveindkøbene er på plads og juletræet skal hentes i morgen. Alle børn er på matriklen, og forventningerne stiger i takt med, at gaverne på pakkekalenderen svinder. Nej, julen er bestemt ikke aflyst! Vi glæder os.



















5 kommentarer:

  1. åhja sol sol, læænge savnet.. her har det osse været sol det meste af formiddagen. Og det blev nydt af både os mennesker og osse vores killinger. De hader regnvejr. Tænker dine uldtotter heller ikke bryder sig om regn.
    Spejleffekten er flot i vandspejlet. Det giver en spændende effekt i haven.
    Tidlig påskeklokke, den er sød. Jeg har osse nogle meget gamle der ligner. Men de er nu ikke så tidlige på den.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var ubeskriveligt skønt med sol! Alle nød det. Jeg er meget glad for mit spejlbassin - det er et dejligt element at have i haven, og fugle, bier og katte bruger det flittigt.

      Slet
  2. Tillykke med solen :-) Her har vi endnu ikke set den, heller ikke i dag, men måske juleaften, kan jeg se hos DMI.
    Påskeklokken er vel nok - på alle måder - et smukt minde om din fars have. Den er godt nok tidlig.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber, solen kigger forbi hos jer også, for det gjorde godt nok godt med lyset!

      Slet
  3. Tak for alle de dejlige billeder, det er en fornøjelse at følge med på din side. Jeg ønsker dig en dejlig jul!

    SvarSlet