I dag blev de gravet op og plantet i en krukke og sat i drivhuset. Dem i bedet får også chancen, jeg prøver at lade dem stå og dækker med lidt gran. Hvo intet vover...
Da jeg kom ned i drivhuset, begyndte regnen at sile ned. Det er der jo ikke noget nyt i, men jeg havde lige energi til at arbejde en times tid i ude, så det gik ud over agurk- og tomatplanterne! De røg simpelthen ud! Slut på deres sæson.
Inden det kom så vidt, plyndrede jeg tomatplanterne for de sidste frugter - der var en del.
De grønne vil jeg sylte, nogen er lige til at spise og resten må ligge i vinduet og modne. I vildnisset dukkede også flere druer op, en dejlig overraskelse!
Nu er drivhuset tømt for planter, men ikke ryddet! Dette var kun starten. Der skal gøres klar til vintersæsonen, hvor jeg i stor stil bruger det til hygge og binderiværksted. Der er lang vej endnu, skal jeg hilse og sige, men nu har jeg begyndt, og jeg glæder mig allerede til stearinlys, lyskæder og varm kaffe i kruset!
Den eneste pynt, man finder dernede lige nu, er bladene fra nauren, som pryder ydersiden af glasset. De er ret fine.
Med sådanne rammer gør det knap så meget, at det regner.
Sikke mange flotte tomater - der er lige ti en gang syltede grønne tomater, det smager så skønt.
SvarSletGodt begyndt i drivhuset med oprydningen, det er en god tanke at man har sat processen i gang.
Fortsat god arbejdslyst.
Nemlig - processen er i gang! Tak.
SletHyggeligt, at du bruger drivhuset om vinteren :-) Men stort arbejde for dig, at du rydder det totalt to gange om året!!
SvarSletHvor er det smukke billeder med bladene - så kom der lidt godt ud af regnen.
God arbejdslyst.
/Lisbeth
Men hyggeligt arbejde!
SletTillykke med din nye bopæl :) Jeg har fluks ændret min blogroll :)
SvarSletTusinde tak!
Slet