I skovens dybe stille ro

I min have har jeg en lille skov. Det vil sige, det er bare en del af læbæltet rundt om gården, som jeg har inddraget til at være en del af haven. Den får i høj grad lov til at passe sig selv, men jeg har en snoet sti igennem den. Turen rundt er ganske kort, man får alligevel fornemmelsen af skovens dybe og stille ro.
 

 

Det gælder særligt nu, hvor bladene lægger sig som en smuk mosaik af gyldne farver i skovbunden. Duften af efterår fylder næseborene, og her er højt til loftet.

I skoven har jeg tilføjet et par elementer, som understreger stemningen.
 


Det lille siddebræt, hvor man kan sidde og bare være.

En brændestabel er der også - den lever sit eget liv med sine beboere af kryb og kravl.

Går man tæt på træerne åbner der sig en ny verden af smukke former og mønstre. Her er det askens stamme, som fascinerer med sit rustikke udtryk.

Min lille skov er et skønt haverum, som supplerer den mere friserede del af haven på skønneste vis. Skoven bidrager med sin helt egen stemning, og den lægger op til en anden form for oplevelse - dyb & stille.