Det har jeg gjort noget ved.
Yngstepigen og jeg gik en tur i skoven og samlede kogler. De er nu lagt i krukkerne og danner fine mønstre. Det giver et helt andet udtryk i krukkerne.
Så er der i al fald ikke udsigt til bar jord.
Koglerne kan lægges i sirlige mønstre eller på rad og række.
Man kan blande de forskellige kogler eller - som her med de store pinjekogler fra Frankrig - vende bunden i vejret på dem.
Så nu pynter krukkerne på terrassen i stedet for bare at stå til opbevaring.
De 2 store, flotte krukker her har jeg vundet i en konkurrence hos @VicaDanmark på Instagram. De er lige så tunge, som de er fine! De er blevet mere end halv fyldt op med leca, før der kom jord i. Ellers havde vi ikke haft en chance for at flytte dem. I den største er der sat hvide allium, og så har jeg plantet hosta oven i - i den mindre er der hvide tulipaner. De har fået fast plads på terrassen!
Til lykke med den nye blog, Frede! Den ser fin ud :-) Jeg er imponeret over, at du har flyttet dine tidligere indlæg. Og koglerne er pæne :-)
SvarSletKh Nana
P.S.: Jeg plejede at kunne kommentere med mit navn + link til min blog. Det kan jeg ikke her. Hvis der er andre, end mig, der plejer at gøre det, og hvis du kan lave det om med et enkelt klik, bliver jeg glad :-) Under alle omstændigheder vil jeg læse med og kommentere som altid !
Tak. søde Nanna. Faktisk ville jeg forsøge mig med wordpress, fordi jeg har lidt kendskab til det fra hjemmesidearbejde på jobbet, men jeg kunne slet ikke finde ud af det. Så opgav jeg faktisk ideen. Men nu fik jeg blod på tanden igen, fordi jeg har sagt ja til et nyt samarbejde, og så var det altså nu! Men blev altså det gammelkendte blogger igen, og her var det nemt at flytte indlæggene.
SletJeg havde slet ikke pillet ved indstillingerne til kommentarer, men nu står de som på den gamle blog - så håber jeg, at det hjalp?
Jep! Det hjalp :-) Tak for det!
SvarSletIh, nu er jeg helt spændt på det nye samarbejde! Jeg har længe syntes, at det har været svært at få nye samarbejder, men jeg har faktisk også lige fået et nyt (dog ikke haverelateret ...)
Super! Jeg glæder mig vildt til at komme i gang med samarbejdet og til at afsløre lidt mere om det!
Slet