#projektbuket uge 9

I denne uge har jeg genbrugt hyacinterne fra sidste uges buket. Nu er de sat sammen med skimmia, et skud palmekål, spireaegrene, pletter i luften og lammeøre til en lidt fyldigere buket.

Disse lammeøre og pletter i luften har stået i krukker i drivhuset, så de er i fuld gang med en ny vækstsæson.

Skuddet fra palmekålen giver lige lidt ekstra til buketten.

Jeg fotograferer næsten altid mine buketter i drivhuset - der er der læ og naturligt lys.

Det er da kun til at blive i godt humør af at kunne plukke sådan en buket inden 1. marts.

De mange forskellige strukturer og bladformer giver et dejligt spil og liv i buketten.

Fortsat god dag!

Så meget bedre end regn

Selvom jeg gerne vil have rigtigt forår, fyldes jeg alligevel med en vis barnlig fryd, når jeg slår øjnene op til snevejr. En lille, tynd dyne har lagt sig over landskabet, og det sner fortsat. Det er så meget bedre end regn!

Sne er også noget mere fotogent end regn.

Når det nu også skal fryse om natten, er det godt med lidt sne til at beskytte planterne - her har vi haft omkring -3 i nat.

Krokus skal nok klare sig.

Ligeså med magnoliaen - knopperne har fået mere fylde, men de tager heldigvis ikke skade.

Pavillonen er fortsat ret anonym og usynlig - jeg glæder mig til, den får lidt mere karakter, når planterne begynder at gro, og den bliver indrettet.

Der er is på spejlbassinet

og sne på bænken.

Det ligner da lidt vinter.

Slået hjem!

Dagens indlæg er skrevet med inspiration fra tidligere indlæg på bloggen, og det var egentlig beregnet til at blive udgivet i en anden sammenhæng. Historien bag kan I læse nederst i indlægget - den fortæller om følelsen af at blive slået hjem i Ludo!


Grønt i grønt med palmekål

 

I min have har jeg staudebede i forskellige farver, skovområde, græsplæne, skyggebede og gamle træer. Og så har jeg grønne bede. Jeg er ret vild med mine grønne bede. De adskiller sig markant fra de farvestrålende staudebede i og med de er – ja, grønne. De består af forskellige buske og planter, som kan noget med struktur, bladformer og toner i grønt. Kunsten er at få dem sat sammen, så der opstår spændende sammensætninger og ro for øjet. For det er det, den grønne farve kan – skabe harmoni og ro. Det har jeg brug for i min have – steder hvor øjet kan hvile og alligevel glædes. Lige netop det kan de grønne bede.

I mine planer for de grønne bede i den kommende sæson indgår kål! Kål er en gammel kulturplante, som gennem generationer har været essentiel i de små hjem. Den har traditionelt været placeret i køkkenhaven, hvor den overvintrer og bidrager med grønt til middagsbordene. Jeg har kastet min kærlighed på palmekål – og det er hverken middagsbordet eller køkkenhaven, som er målet. Det er bare en sidegevinst af de gode.

Nej, jeg har fået øjnene op for de dekorative palmekål både i de grønne bede og i staudebedene. Palmekålens dybe, grønne farve, nubrede struktur og sit vedblivende gå-på-mod er perfekt i haven. Først bidrager den med lækker struktur og den dybe farve, senere, når det bliver vinter, bliver den stående med sine grove blade og vokser fortsat. Helt hen i foråret står den høj og strunk for så at blomstre med de yndigste gullige blomster. Det bliver ikke ret meget bedre.

Jeg har før haft glæde af palmekålen i det hvide bed og som krukkeplante – begge steder gør den det fremragende! I den kommende sæson vil den også være at finde i mine grønne bede. Jeg er helt sikker på, at den her vil shine og udfylde sin plads.

 

Palmekål kan forspires inde sammen med sommerblomsterne, men man kan også i maj købe småplanter, som plantes ud i haven. Jeg starter som regel med at have dem i køkkenhaven, for så at plante dem ud i bedene og krukkerne senere, når de har nået en pæn størrelse. Palmekålen bliver høj og lang og kan komme til at stå med bare ben, men for mig er det en charme mere – det er jo ikke for ingenting, at det hedder palmekål.

 

_________________________

 

Og så til historien bag:

Det er lidt som at blive slået hjem i Ludo. Sådan har jeg det lige nu - det gik lige så godt, og forventningerne var store. Og så er det slut, før det rigtig får begyndt. Heldigvis er det ikke mit knæ, jeg taler om, det arter sig fortsat perfekt!

Derimod husker I måske, at jeg i december med begejstring annoncerede et nyt samarbejde, hvor jeg og andre havebloggere skulle bidrage til et nyhedsbrev. Et samarbejde jeg glædede mig meget til. Uden at gå i detaljer kan jeg nu fortælle, at det samarbejde ikke bliver til noget alligevel. Firmaet har haft omstruktureringer, hvilket betyder, at det her projekt efter kun én måned er blevet stoppet. Øv, hvor jeg ærgrer mig! Jeg syntes faktisk, at ideen var rigtig god, og det var vildt spændende.
 
Nu bliver de få indlæg, jeg havde skrevet til nyhedsbrevene, bragt på bloggen i stedet, selvom de er anderledes, end det jeg plejer at udgive  - men forhåbentlig er stilen genkendelig :-) 
 
Det har været så sjovt og udfordrende at skrive til en anden sammenhæng end til bloggen - det gad jeg godt prøve igen!