Dagens kalenderlåge indeholder fine kugler. Julekugler til udendørs brug, til at pynte enten liggende eller hængende. De er supernemme at lave, og de kan holde hele vinteren.
Du skal bruge mos og vindseltråd. Moset formes til en kugle med hænderne, og vindseltråd bindes omkring.
Derefter kan man pynte på forskellig vis. Her har jeg lavet en sløjfe i grov snor og en dråbe i kobber.
Man kunne også bruge et efeublad og ellekogler eller lidt kogler fra lærken. Sidste år havde jeg en lille samling hængende ved bagdøren - i år ligger der et par stykke ved en lanterne.
_____________________________________________
Bag kalenderlågen gemmer der sig i morgen en lille give-away














