onsdag den 12. juli 2017

Hadeopgaver i haven

Jeg har én hadeopgave i haven! Kun én. Til gengæld undgår jeg den længst muligt og helst helt. Det er at skære græskanter. Det er fint bagefter - sådan da. For jeg har også et lidt ambivalent forhold til udtrykket, fordi når jeg skærer græskanter alt for sjældent, bliver der alt for meget bar jord forrest i bedene - og jeg bryder mig ikke om bar jord! Og på én eller anden måde bliver det hele lidt for ordentligt til min smag i min have, når kanterne bare står snorlige.


Men jeg har ordnet kanterne i køkkenhaven, har jeg. Og dér er det på sin plads, for her må godt være lidt bar jord, og så indbyder de lige linjer jo til skarpe kanter.


Nu er det med at nyde dem, for snart gror græsset igen ud over alle bredder!


Der er også blevet luget og sået nyt salat.


Køkkenhaven er ved at blive overtaget af græskar og squash.


For nu at vende tilbage til hadeopgaven, så har jeg lovet mig selv, at fra nu af er det kun dér, hvor der er lige linjer, der skal skæres kanter - dvs. her i køkkenhaven og langs mit lange kig med hækken på den ene side. I resten af haven er det ok, at kanterne bare bliver pillet, når jeg alligevel håndluger i bedene. Kanterne kommer ikke til at stå så skarpe, men den lidt mere uformelle stil passer fint til mine runde bede og ikke mindst mit temperament!

21 kommentarer:

  1. Det ser rigtig fint ud... :)
    Min hadeopgave numero uno er stadig at vaske drivhuset/udestuen ned hvert forår, men jeg har jo heller ikke noget græs :) Kan dog godt huske, hvor irriterende det var at skulle skære kanter. Købte endda en kantskærer til formålet.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan være, jeg har anskaffet mig en ny hadeopgave med drivhuset? For mit hus er jo så nyt, så jeg er endnu ikke nået til at vaske det ned! Det vil vise sig.... Der findes masser af smarte kantskærer til formålet, men dem jeg har prøvet, gør ikke opgaven sjovere, desværre. Med min nye strategi virker det overkommeligt - faktisk har jeg gjort sådan i årevis, men altid med tanken i baghovedet om 'du skærer de kanter en anden dag..'.

      Slet
  2. Kender det godt. Som regel bliver kanterne bare taget med hænderne. Det bliver ikke knivskarpt, men passer også bedre til min have. Det er vokset godt til omkring dit drivhus.

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh hvor dejligt at høre, der er andre, der også bare tager kanterne med hænderne! Det har jeg også gjort i årevis, men altid som en nødløsning - så måtte jeg tage de kanter 'rigtigt' en anden dag - det blev så bare ikke rigtig til. Nu er det her vejen frem! Og ligesom dig synes jeg, det passer bedre til min have.

      Slet
  3. Hej Frede.Jeg synes nu de skarpe kanter passer godt nede ved dit drivhus.
    Men her er det kun langs gangstier jeg klipper kanter.Har sten o næsten alle mine bede.
    Rigtig god dag Knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, det er fint her rundt om drivhuset, fordi der er lige linjer og køkkenhave, hvor det er ok med en smule bar jord - det ser da lidt strømlinet ud lige nu :-)

      Slet
  4. Enig.. det er ikke altid morsomt at skære de dumme græskanter (griner).. men jeg tager det som en oplevelse for hønsene vil meget gerne have en spandfuld græskanter til at rode i :)

    SvarSlet
    Svar
    1. He he - jeg tænkte også på de høns, jeg havde engang, da jeg var i gang! Men ingen høns, ingen formildende omstændigheder ;-)

      Slet
  5. Jeg synes også, det er lidt af en hadeopgave, men til gengæld elsker jeg, når kanterne er ordnede og lige, og jeg synes også, det ser rigtig godt ud med dine lige kanter ved drivhuset. Når græsset er slået og græskanterne lige, synes jeg, det giver en ro i haven, og så har man som modspil de vilde planter i bedene:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, det er fint ved drivhuset - og i resten af haven, hvor kanterne bare er pillede ;-) Det giver nemlig en dejlig renhed og ro over det hele, når det er ordnet. Lige linjer og geometriske former kalder på, at kanterne er skåret skarpt.

      Slet
  6. Ja det pynter, når kanterne er ordnet, her er det Bent, der klarer den opgave. Bagefter er der meget bar jord, det er knap så godt, men der skal jo være plads til plæneklipperen, siger han, så det må jeg leve med.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det med plæneklipperen er jo rigtigt - der er jeg somme tider lidt udfordret... Men sådan en Bent kunne jeg godt bruge til at ordne kanter - bare en gang imellem.

      Slet
  7. Her var det også hadeopgave nr 1, med de kanter..(Nu er det at klippe hæk)men efter at have købt en motoriseret kantklipper på batteri man kan gå oprejst med i hånden er det pludseligt blevet til en hyggeopgave :o)
    Det kunne være jeg skulle vise den på et indlæg, den laver de fineste kanter :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det vil jeg meget gerne se:)

      Slet
    2. Jeg vil også gerne se de fine kanter i et indlæg! Det lyder fantastisk, at det ligefrem er blevet en hyggeopgave! Men sådan en fætter kræver vel at kanterne er skåret pænt fra start - jeg kan ikke forestille mig, at den kan klare de græstørv, jeg har fjernet?

      Slet
    3. Det ville jeg også godt høre om, vil ikke sige det er en hade opgave her, bare en ca. 250 meter opgave...Hvilken maskine bruger du, jeg går i overvejelser om at anskaffe en.
      Henrik

      Slet
  8. Jeg er heller ikke vild med at kante plænen, jeg synes faktisk det er svært at gøre det ordentligt og tit ender med at bedet ikke får lige præcis den kurvede form jeg ønsker. Så jeg gør det samme som dig. Det firkantede bed kanter min mand :-). Jeg kan godt lide græs, men jeg er grusom træt af alle de totter der er hist og pist hvor græsslåmaskinen ikke lige kan få det hele med. Men som andre også skriver, er jeg ret vild med resultatet når det endeligt er gjort og som ønsket :-). Mange hilsner Mette

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig - jeg synes også, det er svært at få det, som jeg vil have det ved de svungne bede, når jeg skærer kanter - det er meget nemmere at opnå, når jeg bruger hænderne - og det bliver jo også pænt, synes jeg. Ja, græs giver en del arbejde - og det forstår ikke altid at opføre sig, som det bør ;-)

      Slet
  9. Med mine briller ser det mega flot ud. Jeg holder, ligesom dig, af det lidt frodige vilde look i bedene, men syntes, at lige græskanter er en fin kontrast til det.
    Kan huske at du kæmpede med senegræs i dette område i vinters. Det arbejde, har i den grad betalt sig.
    Hvad er det for nogen træer du har i det lige bed?
    Vh Lotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har fuldstændig ret med hensyn til kontrasten - det ser også fint ud. Ja, da jeg lugede i området den anden dag, tænkte jeg netop på, at det var tydeligt, at jeg havde taget den tørn med sengræs og skvalderkål i vinters. Der er stadig senegræs at slås med, men meget lidt skvalderkål. Det var rigtig godt givet ud! Træerne er selvsåede bøgetræer, jeg har hentet i vores skov. Jeg har været spændt på, om de ville overleve, for det var svært at få en masse rodklump med. Men jeg har vandet dem meget flittigt, og det ser ud til at det lykkes med dem alle syv. Det er meningen, at de skal holdes i den højde og have en rund krone - så der skal holdes gang i saksen :-)

      Slet
  10. Hvor smart med træerne. Igen en fin kontrast. Du har gang i noget spændende der. Det bliver spændende at følge��

    SvarSlet