Jeg har bestemt mig for at gøre et forsøg på at få blomster i bare nogen af mine hortensia i år. Hvert år svides de af frosten, og så får jeg meget få eller slet ingen blomster. I år skal det være anderledes! I al fald for nogen af dem, for jeg har en del fordelt på matriklen.
Så i aftes tjekkede jeg vejrudsigten - ingen frost hos os, sagde den. Meeen da jeg lidt senere kørte affaldscontaineren ud i indkørslen, syntes jeg alligevel, at luften var skarp - termometeret sagde 2 grader. Så iført lommelygte og gamle lagner begav jeg mig på havevandring i nattens mulm og mørke og fik hyldet nogle udvalgte hortensiaer i de lyse gevandter.
Her til morgen stod vi så op til en flok spøgelser i haven, som ved nærmere undersøgelse viste sig at være stive af is. Faktisk har det i følge dmi frosset mellem -1 og-2 grader i 3-4 timer henover natten.
Forhåbentlig har den lette dyne været nok til at skærme mine hortensia, men det vil jo snart vise sig....
Spændende om spøgelserne har gjort deres arbejde... det håber jeg. Her var der også knap to graders frost i morges.
SvarSletHåber jeg også!
SletJeg krydser fingre ;-)
SvarSletDer blev jeg forundret, jeg har aldrig haft problemer med frost i mine hortensiaer, men selvfølgelig bliver det ikke så hård frost hos os, jeg synes blot, at hvis man ikke klipper dem tilbage og venter med at tage blomsterne til forholdsvis sent, så er det ikke noget problem. Men det er det nok på jeres kanter.
SvarSletJeg krydser også fingre.
Ja, desværre. Hvert år skyder de frisk og frejdigt og står der med deres fine skud - så får vi en frostnat, og dagen efter er alle skud sorte. Jeg er dog optimist og lader dem stå til sidst i maj, for det kunne jo være....men ak, når jeg ikke kan holde ud at se på de der pinde mere, og planten skyder nedefra, finder jeg saksen. Og da er pindene helt tørre. Det skal siges, de stammer alle fra samme ophav - en randblomstrende hortensia - jeg kender ikke navnet. Forrige år fik jeg 3 almindelige gamle hortensia foræret, men de blev ikke til ret meget sidste år.
SletDet var da godt at du nåede ud og fik lavet spøgelser. Nu har du da gjort hvad du kunne og så er det bare at vente og se om det har været nok, ellers må du næste år have en stak af de billig flistæpper.
SvarSletJeg købte en kamelia i lørdags og den har jeg ikke sat ind i drivhuset, så jeg er noget spænd på at se om den har taget skade når jeg kommer over i haven igen.
Rigtig dejlig dag til dig fra mig.
Håber de klarer sig.
SvarSletHer havde vi vist også lidt frost. Jeg har ikke dækket en eneste plante til, men håber det går alligevel. Det plejer det.