lørdag den 1. april 2017

April

Uh, den første forårsmåned er gået stærkt! Der har været kulde, sol og sne - og her til sidst varme. Jeg har stille og roligt arbejdet mig ned af min indre to-do-liste i haven - det har været en skøn måned i haven, som er ved at vågne.

Så blev det 1. april i dag, og timerne er blevet brugt i haven. Jeg har næsten siddet på mine hænder for ikke at gå i gang med at forkultivere det meste af marts, for sagen er, at jeg ikke har noget køligt, lyst sted at sætte de små spirer, når først de er kommet op. Derfor har jeg ventet, til de kan komme ud i drivhuset.


Så i dag er jeg gået i gang med at så. 12 forskellige frø, mest sommerblomster. Her står de i drivhuset, sammen med ærteblomsterne, som har fået større potter.

Frøene er blevet flyttet ind i bryggersvinduet, hvor de nu står lunt og godt, indtil de har fået godt gang i spiringen. I drivhuset står så kæmpe verbena og tagetes og venter på at blive store nok til at blive priklet.

Tulipanerne, som har stået i drivhuset hele vinteren i spande, viser nu store knopper - jeg husker ikke, hvilken farve de har. Men skønne det er de!


De lange skud på kvæderne blev klippet i dag, så vi rigtig kan følge med, når de fine knopper springer ud.


Mine kvæder er formklippet og står her under vandgranen - der er to ved siden af hinanden - en lille bagved og så den store her.


Jeg troede ikke mine påskeliljer ville springe ud før i påskeugen, men det ville de! Her står de og lyser op i alt det grønne på nordsiden af huset.

5 kommentarer:

  1. Det er så skønt når man endelig kan komme igang med såningen og dagen idag har været perfekt til det:-) Dine tulipaner er flotte og kraftige, det bliver spændende at se farverne. Din kvæde er flot i formklip, det er en god ide.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! De formklippede kvæder stod her, da jeg ankom - jeg har gerne villet have dem væk, men der går bondemanden i baglås, så de er her endnu. Og de er da ok!

      Slet
  2. Endnu en perfekt havedag - herligt. Dine tulipaner strutter af sundhed, de er bare flotte. Jeg har også været i gang i haven, i dag har den stået på nedvaskning af drivhuset, ikke en særlig sjov opgave, men den skal gøres. Dejligt med et skinnende rent drivhus, som nu er parat til alle de små planter, jeg snart skal have priklet. Hvor har du været så heldig at finde skobakker? Jem og fix er nemlig stoppet med dem i deres sortiment og jeg kunne godt bruge nogle flere :-). Mange hilsner Mette

    SvarSlet